Det er ikke nyt, at erhvervsuddannelserne har mistet mange elever de seneste 10-15 år. Særligt én gruppe er dog i stigende grad sivet væk efter reformen i 2014 - de 18-24-årige. Der er derfor behov for en klar strategi og plan for, hvordan vi får flere af disse lidt ældre unge ind på erhvervsuddannelserne, hvis vi skal lykkes med at få uddannet de faglærte, det danske samfund har brug for.

Ingen ved, hvordan verden ser ud her på den anden side af coronakrisen. Mange virksomheder kæmper for overlevelse, og den akutte mangel på arbejdskraft vil mange steder være erstattet af arbejdsløshed. Men forhåbentlig er Danmark snart oppe i gear igen. Og når vi er det, mangler vi fortsat faglært arbejdskraft. Corona eller ej - det gode spørgsmål er stadig, hvordan vi løser udfordringen.

I søgen efter svar på det spørgsmål har vi i snart flere årtier talt om og reformeret vores uddannelser, så de unge fra grundskolen skulle få øjnene op for erhvervs uddannelserne. Men trods de mange gode kræfter, politiske initiativer og reformer er den ønskede bevægelse af flere unge mod erhvervsuddannelser udeblevet.

På kort sigt er det derfor oplagt at skille problemstillingen med de unge fra udfordringen med at tiltrække flere af de ældre unge. De kommende års mangel på faglærte vil i høj grad skulle løses ved - igen - at få flere ældre unge til at tage en erhvervsuddannelse.

Ser man på tilgangen til erhvervsuddannelserne i 2018/ 2019 udgjorde gruppen af 18-24-årige 42 pct. af tilgangen til erhvervsuddannelserne.

Til sammenligning tegnede de helt unge sig kun for 27 pct. af de elever, der påbegyndte en erhvervsuddannelse.

Hvor man siden den seneste reform har fastholdt andelen af unge fra grundskolen, er andelen af de 18-24-årige faldet fra 46 pct. til de 42 pct. Erhvervsuddannelserne er således ved at tabe terræn i sin væsentligste rekrutteringskilde.

Udover et nyt og forstærket fokus på de lidt ældre unge er der også behov for at se bredere på vores ungdomsuddannelser, som er udfordret fra flere sider, hvor manglen på faglærte blot er én af dem. Flere og flere unge oplever sig selv som sårbare, og selve valget af ungdomsuddannelse er med til at øge presset. Der er demografisk ungetørke.

Frem mod 2030 vil der være 10.000 færre unge, og det udfordrer udbuddet af ungdomsuddannelser i landdistrikterne, og de gymnasiale uddannelser står med en langt mere differentieret gruppe end tidligere.

I 2003 valgte 12 pct. af eleverne med de laveste karakterer i grundskolen en gymnasial uddannelse - i 2017 var det tal steget til 27 pct.

Og vi er stadig ikke lykkedes med at få løftet de mange unge, der hverken er i uddannelse eller job.

Blot for at nævne nogle af udfordringerne.

Disse problemer med de unges trivsel, demografi og faglighed bør adresseres i en særlig drøftelse af, hvordan vi indretter og prioriterer i fremtidens ungdomsuddannelser.

Noget vil kunne løses inden for de eksisterende rammer af vores uddannelser, men på den længere bane er der brug for et bredere blik på systemet. Uanset hvad er det vigtigt at bevare de mange styrker, som de danske ungdomsuddannelser har - både de gymnasiale og de erhvervsrettede.

Men her og nu er det oplagt at skabe bedre rammer for de lidt ældre unge i erhvervsuddannelserne.

Det kunne blandt andet være tiltag, der skaber et mere voksenpædagogisk studiemiljø, et større mix af fysisk fremmøde og digital undervisning eller bedre samarbejde med kommunerne om vejledning af målgruppen.

Opgaven er ikke nødvendigvis helt enkel, da der er tale om en differentieret gruppe. Nogle har været ledige, nogle kommer med en studentereksamen, og nogle vil komme fra den forberedende grunduddannelse. Men de adskiller sig fra de helt unge ved at være mere afklarede og har også et lavere frafald.

Sandsynligvis vil noget af dét, som afskrækker de helt unge, være noget af dét, som tiltrækker denne gruppe: at man ved, hvad man bliver, og der er et job i den anden ende.