DEBAT

5 minutters læsning

19. aug, 2020

Frisæt de unge fra forventningen om, at man skal uddanne sig til et stadigt højere uddannelsesniveau

DEBAT

5 minutters læsning

19. aug, 2020

Frisæt de unge fra forventningen om, at man skal uddanne sig til et stadigt højere uddannelsesniveau

Kontakt for mere information

Stina Vrang Elias

sve@dea.nu

2329 0671

Tiden er inde til at tale om det omvendte mønsterbrud: Hidtil har vi opfattet det som udtryk for frisættelse og positivt mønsterbrud, når den unge tog mere uddannelse end sine forældre. Men nu er vi nødt til at gøre det attraktivt at vælge både kortere og længere uddannelser. Lidt karikeret skal smedens søn blive læge, hvis det er dét, som han egner sig bedst til, men lægens søn skal også kunne se sig selv som smed eller tømrer.

I Danmark bliver du ikke længere dét, som du er født til. Du er – i al fald formelt– fritstillet af dine forældre og kan blive dét, som du præsterer dig til. Det er uomtvisteligt en meget stærk og vigtig værdi i det danske uddannelsessystem. En værdi som vi på ingen måde skal gå på kompromis med.

Men det frie valg har konsekvenser. Nogle uddannelser er mere populære end andre – og i de sidste mange år har der kun været én bevægelse: de videregående uddannelser – og i særlig grad de akademiske – tiltrækker flere og flere unge. For den enkelte giver det god mening. Men det skaber alt andet lige nogle samfundsmæssige udfordringer, fordi der ganske enkelt er for få, som kan se det attraktive i at blive værktøjsmager, murer eller lærer.

I Tænketanken DEA har vi just gennemført en undersøgelse som viser, at børn af ufaglærte og faglærte, som tidligere var den primære fødekanal til erhvervsuddannelserne, også går andre uddannelsesveje.

Det rejser spørgsmålet, om tiden ikke er inde til også at tale om det omvendte mønsterbrud. Hidtil har vi opfattet det som udtryk for frisættelse og positivt mønsterbrud, når den unge tog mere uddannelse end sine forældre. Og misforstå mig ikke: Vi vil fortsat have brug for, at danskerne uddanner sig.

Hvis man automatisk vælger en akademisk uddannelse, fordi ens forældre har én, så er vi lige vidt, som dengang fiskerens søn naturligvis blev fisker

Men frem for kun at rette kikkerten mod mere formel uddannelse inden man er 30 år gammel, skal vi dyrke kunsten at uddanne rigtigt. Vi skal gøre det attraktivt at vælge både kortere og længere uddannelser. Lidt karikeret skal smedens søn blive læge, hvis det er dét, som han egner sig bedst til. Men lægens søn skal også kunne se sig selv som smed eller tømrer, hvis hans evner og interesser går i den retning

I den danske uddannelsespolitiske debat har vi det med at fokusere mere på, om de unge kan komme ind og gennemføre en uddannelse – end på, hvad der giver uddannelsesglæde og hvordan man bliver rigtig dygtig til sit fag. Det er afsindigt vigtigt for ens evne til at blive rigtig dygtig, at der er et godt match mellem interesser, evner og motivation. Og hvis man automatisk vælger en akademisk uddannelse, fordi ens forældre har én, så er vi lige vidt, som dengang fiskerens søn naturligvis blev fisker.

Vi skal blive langt bedre til at matche unge med uddannelse, så de unge breder deres uddannelsesvalg ud, men valget skal ske af de unge selv, fordi de kan se sig selv som industrioperatør, sygeplejerske eller konditor.

Hvis vi ikke vi får gang i den bevægelse, så skal vi indstille os på at importere arbejdskraft i en anden skala og på andre områder, end vi hidtil har været villige til. Vi vil ikke bare skulle acceptere, at blikkenslageren, elektrikeren og SOSU’en kommer fra et andet land. De mange ledige pladser på landets lærer- og pædagoguddannelser indikerer, at vi også kan komme i en situation, hvor vi skal tænke i alternativer, hvis ikke vi også skal importere lærere og pædagoger.

På erhvervsuddannelsesområdet kan vi i første omgang måske løse vores udfordring gennem en fokuseret strategi ift. de lidt ældre unge og helt voksne. Der er en voksende gruppe af unge mellem 18-23 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det er en blandet gruppe af unge; nogle har studentereksamen, nogle er ledige og andre igen vil komme fra den nye Forberedende Grunduddannelse (FGU). Får disse unge ikke en uddannelse, så er de skidt kørende på et stadig mere krævende arbejdsmarked.

Der er ganske enkelt for få, som kan se det attraktive i at blive værktøjsmager, murer eller lærer

Og når det gælder de helt voksne, så har ledige over 30 år nu ret til at tage en erhvervsuddannelse på 110 pct. dagpenge. Det er godt nyt for de familier, hvor far eller mor har motivationen, men hvor økonomien naturligvis kan være en barriere. Der er også muligheder, når det gælder lærer- og pædagogfagene. Her kan man blive meritlærer- eller pædagog, hvis man har anden forudgående uddannelse og erhvervserfaring.

Det er godt, at voksne tager uddannelse og omskoler sig igennem hele livet. Det vil vi se mere af i takt med, at vi bliver ældre, er i god form og må forventes at skulle arbejde i længere tid. Men det er ikke det samme som, at vi ikke skal arbejde for at frisætte de unge fra tidligere tiders udtalte og uudtalte forventninger om at uddanne sig til et stadigt højere uddannelsesniveau.

En stigende andel unge melder om stress, dårligt mentalt helbred og mangel på motivation for at lære. Samtidig ser vi en voksende præstationskultur, hvor unge bliver usikre på sig selv ved at se på retoucherede billeder på sociale medier og er angste for at fejle og ikke leve op til samfundets forventninger. Måske kunne vi tage noget af presset af de unge, hvis budskabet til dem er: ”Nu starter du her, i dette hjørne af uddannelsessystemet, men det er kun begyndelsen til et langt liv med arbejde og læring. Både i de jobs som du vil få, men også i den uddannelse, som du kan tage gennem hele livet”.

Vi skal ikke presse unge til at tage bestemte uddannelser. De unge skal søge uddannelse af lyst – ikke for at leve op til forventninger. En af grundene er, at meget tyder på, at motivationen er større, hvis man befinder sig på en uddannelse, som man har prioriteret højt. Hvilket betyder, at man lettere står de udfordrende perioder, som man møder undervejs i sin uddannelse, igennem.

Måske ville det give flere unge lyst til at prøve kræfter med smedejobbet, inden de blev ingeniører. Eller arbejde som pædagoger, inden de læste en kandidatuddannelse i pædagogik. Den udvikling tror jeg, vil være god for de unge, deres forældre og samfundet. Og det vil tilmed måske give mindre pressede unge.

Kontakt for mere information

Stina Vrang Elias

sve@dea.nu

2329 0671

Sort på hvidt