DEBAT

5 minutters læsning

10. feb, 2022

Lif og DEA: Uddannelsessystemet har stort behov for at blive udviklet

DEBAT

5 minutters læsning

10. feb, 2022

Lif og DEA: Uddannelsessystemet har stort behov for at blive udviklet

Kontakt for mere information

Tobias Høygaard Lindeberg

thl@dea.nu

+45 51 63 25 70

Diskussionerne om udflytning af uddannelser og aftalen om kvalitet i uddannelser viser, at vi har brug for en ny dialog om udviklingen af uddannelsessystemet, hvis Danmark fortsat skal kunne leve af viden og kompetencer, skriver Anders Hoff og og Tobias Høygaard Lindeberg.

Indlægget blev bragt i Altinget Forskning d. 10. februar. Det er skrevet af Tobias Høygaard Lindeberg, udviklingschef i Tænketanken DEA, og Anders Hoff, forsknings- og innovationschef i Lif - Lægemiddelindustriforeningen. 

Uddannelsespolitikken er igen kommet højt op på den politiske dagsorden. Med aftalen om udflytning af uddannelser og med den centrale rolle uddannelse spiller i 'Danmark kan mere 1' er det tydeligt, at der er en politisk vision om, at uddannelser er afgørende for samfundet. Det er en central og vigtig vision, som er fuldt op med et løfte om investeringer i uddannelser til 1,3 milliarder kroner frem mod 2030.  

Men en vision er ikke nok til at sikre det, vi lever af i Danmark: Viden og dygtige mennesker. Der er behov for en mere nuanceret uddannelsespolitisk diskussion. Tag eksempelvis aftalen om udflytningen af uddannelser. Her vil man skabe studiepladser i hele landet, men aftalen adresserer ikke, hvordan danske uddannelser bliver konkurrencedygtige sammenlignet med tilsvarende i udlandet.

Kvalitet skal igen være pejlemærke
I 'Danmark kan mere 1' sættes der fokus på det vigtige spørgsmål om match mellem de kompetencer, der efterspørges, og som de nyuddannede udbyder, under den i øvrigt lovende overskrift ’fremtidssikring af de videregående uddannelser’.

Men kvalitet som pejlemærke har været fraværende i de politiske reformer af videregående uddannelser i det seneste årti. Det er der brug for at ændre, så der kommer fokus på, hvordan der fremadrettet kan fastholdes et kvalitetsniveau, der tåler sammenligning med virkelig gode uddannelser i udlandet. 

Danmarks succes, hjemme såvel som ude i verden, bygger grundlæggende på dygtige og opfindsomme medarbejdere. Men hvis vi også fremover skal være blandt de dygtigste og mest opfindsomme i verden, er det afgørende, at vi som samfund har relevante uddannelser af høj kvalitet.

Danske uddannelser sakker bagud i kvalitet
Det er kort sagt en forudsætning, at kvaliteten af uddannelser tåler sammenligning med de allerbedste uddannelser i udlandet. Hvis ikke kvaliteten er i orden, kan vi ikke forvente, at virksomhederne kan konkurrere med udlandet, eller at det offentlige bliver bedre rustet til at håndtere de udfordringer, de kommende årtier byder på, i forhold til til eksempelvis flere ældre og mistrivsel blandt unge.  

I modsætning til skoleområdet har vi på det videregående uddannelsesområde ingen (perfekte eller uperfekte) mekanismer til at advare os, hvis vi sakker bagud i forhold til andre lande. Det viser en gennemgang, Tænketanken DEA har lavet, af kvalitetsindikatorer.

De 12 indikatorer, som blev identificeret, tyder desværre på, at kvaliteten ikke er, som vi kunne håbe på, og at Danmark ikke har en førende position, uanset om der sammenlignes med OECD-lande, eller de lande vi normalt sammenligner os med. Samtidig viser tal fra OECD, at Danmark investerer mindre per studerende på de videregående uddannelser eksklusive penge til forskning og udvikling, end lande vi normalt sammenligner os med.

Vi står i en situation, hvor vi samlet set næppe er på kvalitetsmæssig omgangshøjde med de bedste og har relativt færre penge per studerende til at skabe høj kvalitet i uddannelserne, end man har i andre lande, og det er naturligvis problematisk. Hvis vi skal leve af viden og kompetence, skal vi have et stærkt uddannelsessystem fra børnehave til kompetencegivende uddannelser, akademiske såvel som erhvervsrettede.

Vi mangler en ny uddannelsespolitisk arbejdsform
Vi har brug for en national dialog, som bidrager til målrettede investeringer. Men også en dialog der gør en væsentlig forskel for kvaliteten, og som kan inspirere til udvikling og nytænkning på de enkelte uddannelser.

Her kan der hentes inspiration fra det forskningspolitiske område. Siden Globaliseringsaftalen blev indgået, har man med års mellemrum inddraget en lang række aktører i en fælles drøftelse om, hvilke samfundsområder viden kan gøre en afgørende forskel på. Det har resulteret i de såkaldte FORSK2015, 2020 og 2025-rapporter. Kunne man ikke på samme måde inddrage aktørerne i en tilbagevendende dialog om fremtidige kompetencebehov og udfordringer for uddannelserne?

Samfundets kompetencer adresseres ofte gennem fremskrivninger og prognoser for arbejdskraft. Eksempelvis viser en fremskrivning, at der bliver brug for op imod 30.000 nye medarbejdere i Life Science-branchen, hvis de vækstprognoser, som regeringen har fremlagt, skal realiseres.

Prognoserne giver værdifulde pejlinger, men er nødt til at blive suppleret med videnfunderet dialog blandt uddannelsessystemets interessenter om, hvilket arbejdsmarked vi ser ind i på ti til 15 års sigt. For hvordan kommer vi som samfund i mål?

Hvad kommer nye digitale muligheder til at betyde for sundhedsvæsenet? I lægemiddelindustrien har der eksempelvis været stor vækst i antallet af laboranter og farmaceuter. Men hvilke justeringer er der behov for i forhold til disse faggruppers kompetencer, i takt med at lab-on-chip og supercomputere bliver introduceret i virksomhederne?

Vi kan ikke forvente, at de enkelte uddannelser og deres aftagerpaneler og uddannelsesudvalg har ressourcer til en tilbundsgående drøftelse af den type samfundsmæssige spørgsmål. Det er selvsagt noget, der optager de relevante uddannelser, men det lokale arbejde kan inspireres og kvalificeres af en national, analysebaseret dialog. 

Udviklingsbehov har været fraværende i debatten
Udover diskussionen af fremtidige kompetencebehov mangler vi en diskussion af, hvilke forandringer og muligheder uddannelsessystemet står over for, og måske vigtigere: hvordan samfundsmæssige investeringer kan bidrage til at realisere mulighederne og imødegå uønskede forandringer.

I de kommende årtier kommer udviklingen på det digitale område til at give nye vilkår for uddannelse, undervisning og læring. Hvordan kommer den udvikling til at styrke de danske videregående uddannelser mest muligt? Det gælder også spørgsmålet om livslang læring, og hvilken viden der er nødvendig for at fremme undervisning og prøveformer, der bedst understøtter de studerendes læring? Hvordan fremmer vi samarbejdet med virksomheder og andre i løbet af uddannelserne? Og hvordan styrkes sammenhængen i uddannelsessystemet?

Det videregående uddannelsessystems udviklingsbehov har i en årrække været stort set fraværende i den nationale uddannelsespolitiske debat. Vi håber, at regeringens vision for uddannelse og de afsatte midler bliver fulgt op af en konstruktiv, inkluderende dialog om fremtidens uddannelsesbehov og udviklingen af kvaliteten af de videregående uddannelser. 

Kontakt for mere information

Tobias Høygaard Lindeberg

thl@dea.nu

+45 51 63 25 70

Sort på hvidt