PRESSEMEDDELELSE

1 minuts læsning

1. dec, 2022

Ny analyse: Løn kan påvirke søgningen til de fire store professionsbachelor-uddannelser

PRESSEMEDDELELSE

1 minuts læsning

1. dec, 2022

Ny analyse: Løn kan påvirke søgningen til de fire store professionsbachelor-uddannelser

Kontakt for mere information

Løn, faglig interesse og uddannelsesbyen er lige så vigtige faktorer for potentielle ansøgere til de fire store professionsbacheloruddannelser som for potentielle ansøgere til andre uddannelser. Ny DEA-analyse slår fast, at løn kan have betydning for søgningen til uddannelserne.

En ny analyse fra Tænketanken DEA kaster lys over lønnens betydning for potentielle ansøgere til sygeplejerske-, lærer-, pædagog- og socialrådgiveruddannelserne.  

Analysen viser, at de gymnasieelever, der overvejer at læse en af de fire store professionsbacheloruddannelser, prioriterer høj løn, interesse for uddannelsen og uddannelsesbyen som de vigtigste faktorer for valget af uddannelse.  

Gruppen adskiller sig dermed ikke fra de øvrige gymnasieelever. De prioriterer præcist de samme faktorer for uddannelsesvalg, som andre elever.  

Den nye analyse zoomer ind på de elever, der overvejer at læse til sygeplejerske, lærer, pædagog eller socialrådgiver. Analysen udspringer af DEAs undersøgelse fra juli, hvor knap 3400 gymnasieelever blev stillet overfor en hypotetisk valgsituation ift. videregående uddannelse. 

“Der er akut mangel på bl.a. sygeplejersker og pædagoger, og årets optagetal viste tilmed et markant fald på flere af de store professionsbacheloruddannelser. Det ser altså ikke ud til, at der vil blive uddannet nok inden for disse fag i forhold til efterspørgslen. Med analysen kan vi slå fast, at løn har betydning for dem, der overvejer at læse til sygeplejerske, pædagog, lærer eller socialrådgiver,” siger konsulent bag analysen, Emma Wæge, og fortsætter: 

“Dermed kan vi også aflive myten om, at dem, der vil være sygeplejersker, pædagoger mm. skulle gå mindre op i løn. Vi kan i hvert fald se, at de gymnasieelever, der overvejer en af de fire store professionsbacheloruddannelser, går præcis lige så meget op i løn som alle andre. Derfor kan vi heller ikke udelukke, at en ændring i lønniveauet i den offentlige sektor vil kunne medvirke til, at flere søger ind som sygeplejerske, pædagoger, lærere og socialrådgivere.” 

Læs hele analysen her.

Kontakt for mere information

Sort på hvidt