Debatindlægget blev bragt i Altinget den 17. maj 2022. Det er skrevet af Jon Østergaard Eilenberg og Lise Bendix Lanng, seniorkonsulenter i Tænketanken DEA.

I daginstitutionerne varetages en række opgaver primært af uddannede pædagoger - eksempelvis forældresamtaler om børns mistrivsel, arbejde med sociale indberetninger og læreplaner. Hvem skal løfte disse opgaver i daginstitutionerne, når vi fremover kommer til at mangle endnu flere uddannede pædagoger?

Søgningen til pædagoguddannelsen er i frit fald, og allerede nu er det svært at besætte ledige pædagogstillinger i daginstitutionerne. Både fordi der i årene frem mod 2024 indføres minimumsnormeringer, som kræver flere ansatte, og fordi mange pædagoger vælger at forlade faget.

Det vil formentlig være en udfordring bare at fastholde andelen af pædagoger i daginstitutionerne over de næste år. Som en daginstitutionsleder sagde, da vi spurgte hende om problemet: "Det er klart, vi vil gerne have pædagoger, men virkeligheden er også, at vi ikke kan skaffe dem."

Uanset hvilken fordeling mellem medarbejdergrupper, man måtte ønske, vil personalegruppen i daginstitutionerne fortsat være sammensat af medarbejdere med forskellig uddannelsesmæssig baggrund de kommende år.

"Vi har behov for en klar og tydelig rekrutteringsplan."

Derfor har vi i en ny undersøgelse set på, hvilke faggrupper som varetager de forskellige opgaver; fra højtlæsning til vanskelige forældresamtaler.

I undersøgelsen har vi spurgt over 500 ledere i danske daginstitutioner om, hvordan samarbejdet mellem medarbejdergrupperne fungerer.

Lederne fortæller, at der er en række opgaver, som pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere er fælles om. Det gælder omsorg til børnene, daglig kontakt med forældre og planlægning af pædagogiske aktiviteter. Ifølge lederne fungerer samarbejdet om disse centrale opgaver fremragende.

Nogen opgaver kræver særlige kompetencer

Men der er også en række opgaver, som fortrinsvis løftes af pædagoger. Det drejer sig eksempelvis om "vanskelige" forældresamtaler, tværfagligt samarbejde, læreplansarbejde og vejledning af kolleger.

De "vanskelige" forældresamtaler kan handle om mistrivsel, mistanke om diagnoser, psykologbistand og sociale indberetninger. Og netop de svære samtaler er en helt central del af at sikre alle børn de bedst mulige vilkår for at kunne trives og udvikle sig. Det arbejde er også en del af den tidlige forebyggelse af børn og unges psykiske mistrivsel, som desværre er et alvorligt problem.

Det samme gælder det tværfaglige samarbejde ud af huset. Det kan både være i forbindelse med mistrivsel, hvor pædagogerne kan inddrage for eksempel Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). Men det kan også være samarbejde med lærere om børns overgang til grundskolen.

"Der er også en række opgaver, spm fortrinsvis løftes af pædagoger."

Der er også opgaver omkring den nye læreplan, som trådte i kraft i 2018. Her er det fortrinsvis pædagoger, som står for den evaluering og opsamling, som skal udvikle den pædagogiske praksis.

Vejledning af kolleger er en intern form for kompetenceudvikling, hvor pædagoger kan styrke fagligheden blandt pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere. På den måde deles pædagogisk knowhow og refleksioner på tværs af personalegruppen, så hverdagens opgaver kan løftes bedst muligt.

Hvis det ikke lykkes at rekruttere pædagoger til de opslåede stillinger i daginstitutionerne, kan det betyde, at det i højere grad skal være de pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælperne, som skal løse de nævnte opgaver. Det kan også betyde, at pædagogerne i højere grad skal koncentrere sig om de opgaver med den konkvens, at de får mindre børnetid.

Nødvendige tiltag

Hvis vi på langt sigt skal sikre, at alle opgaver bliver løftet, skal der forskellige tiltag til. Vi har behov for en klar og tydelig rekrutteringsplan, som kan understøtte, at flere unge søger pædagoguddannelsen.

Det kan ske ved at styrke pædagoguddannelsen eller ved at fastholde de pædagoger, der allerede er. Vi har også brug for at udvikle kompetencerne blandt både pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere, så de samlet set kan løfte alle opgaver bedst muligt. Sidst – men ikke mindst - må vi se på, hvordan vi kan videreuddanne eksisterende personale til pædagoger eller pædagogiske assistenter. 

På den måde kan vi sikre, at alle opgaver i daginstitutionerne bliver løftet tilfredsstillende – så alle børn kan få det bedst mulige udgangspunkt for at trives og udvikle sig både nu og senere i livet.