PRESSEMEDDELELSE

2 minutters læsning

5. maj, 2020

Tænketanken DEA får ny formand

PRESSEMEDDELELSE

2 minutters læsning

5. maj, 2020

Tænketanken DEA får ny formand

Kontakt for mere information

Det bliver 55-årige Jakob Hald, direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der bliver ny formand for Tænketanken DEA.

Jakob Hald får dermed ansvar for at sætte retningen for Tænketanken DEAs faglige fokus i de kommende år inden for 0-6-årsområdet, uddannelse og forskning. Han afløser Jørgen Elmerskov, rigsstatistiker hos Danmarks Statistik, der træder tilbage efter fire år på posten.

 Jakob Hald glæder sig til at bidrage til Tænketanken DEAs arbejde med at øge værdiskabelsen i den offentlige og private sektor.

 - DEA har de senere år markeret sig som en markant tænketank, der med kombinationen af analyse, netværk og debat, har bidraget markant til politikudviklingen i Danmark. Jeg glæder mig meget til at sætte mig i spidsen for det stærke hold, som allerede er i og omkring DEA, siger Jakob Hald.

 Jakob Hald er Cand. Polit. fra Københavns Universitet og har en fortid som afdelingschef i både Finans- og Skatteministeriet. Han har desuden været vicedirektør i tænketanken Kraka fra 2011 til 2014.

 Torben Möger Pedersen, bestyrelsesformand i DSEB, som står bag Tænketanken DEA, glæder sig til samarbejdet med Jakob Hald.

 - Jakob Hald har bred erfaring med analyse og politikudvikling. Og jeg er overbevist om, at han bliver en stor gevinst for DEA i arbejdet med at producere viden af høj kvalitet og relevans, siger Torben Möger Pedersen. 

Som formand får Jakob Hald hjælp til den daglige drift og udvikling af Stina Vrang Elias, adm. direktør i Tænketanken DEA.

Boardet bidrager med overordnet faglig sparring til DEAs sekretariat og mødes cirka fire gange om året for at drøfte og kvalificere den overordnede udvælgelse og analyse af relevante problemstillinger, som skal undersøges og sættes til debat.

De øvrige medlemmer i Tænketanken DEAs board er:

  • Ane Hendriksen, direktør i VELUX FONDEN
  • Brian Bech Nielsen, rektor på Aarhus Universitet 
  • Gitte Nørgaard, rektor på Aarhus Business College
  • John Meinert Jacobsen, adm. direktør for AOF
  • Lisbet Thyge Frandsen, board professional and senior advisor
  • Niels Egelund, rektor på Erhvervsakademi Kolding
  • Niels Ploug, afdelingsdirektør i Danmarks Statistik
  • Philipp Schröeder, professor, ph.d., Aarhus Universitet

Kontakt for mere information