DEBAT

2 minutters læsning

11. aug, 2022

Undervisningseffekten er et nulsumsspil – det kan man ikke styre efter

DEBAT

2 minutters læsning

11. aug, 2022

Undervisningseffekten er et nulsumsspil – det kan man ikke styre efter

Kontakt for mere information

Lena Lindbjerg Sperling

lls@dea.nu

+45 28 30 38 26

I juni blev en ny lov vedtaget, der giver kommunerne handlepligt overfor skolerne med lavest ’kvalitet’ på landsplan. Men vi risikerer at ende med at flytte brikker i et nulsumsspil, hvis vi vil hæve det samlede niveau ved at bruge undervisningseffekten som styreredskab.

Af Lena Lindbjerg Sperling, seniorøkonom i Tænketanken DEA 

En ny analyse fra CEPOS og Børne- og Undervisningsministeriet viser, at 18 procent af landets folkeskoler har en negativ undervisningseffekt. Skolerne formår med andre ord ikke at gøre eleverne så fagligt dygtige som man kunne forvente, når man ser på forældrenes baggrund, den såkaldte socioøkonomiske reference. 

Overfor Politiken, som skrev om analysen d. 9. august, kalder undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil det uacceptabelt, at der er skoler, der ikke leverer det, de skal. Bundniveauet skal løftes, forstås. Det skal konkret gøres gennem en såkaldt udviklingsliste, der udpeger de 10 procent ’dårligste’ skoler i landet og pålægger kommunerne en handlepligt overfor de pågældende skoler.  

Tanken om at sætte ind, hvor det går dårligst, er prisværdig. Der er dog et centralt problem med at bruge undervisningseffekt direkte som styringsredskab.  

Den anvendte metode betyder, at skolernes gennemsnitlige betydning er lig nul. Altså har nogle skoler nødvendigvis en negativ betydning, når andre har en positiv. Det skyldes, at de forventede resultater blot er en mere detaljeret måde at beskrive de faktiske resultater på, idet de viser, hvordan elevernes baggrundskarakteristika påvirker deres resultater. Uanset hvordan vi udregner det, er landets gennemsnit det samme, og den gennemsnitlige undervisningseffekt er derfor rent mekanisk lig nul.  

Analysen viser således, at 18 procent af landets folkeskoler ganske vist ikke formår at løfte eleverne til deres forventede niveau – men samtidig klarer eleverne sig bedre end forventet på 20 procent af skolerne, og på 62 procent af skolerne klarer eleverne sig som forventet.  

Der vil altid være nogle skoler, hvor børnene ikke klarer sig præcist som forventet – i enten den ene eller den anden retning – og selve andelen, der afviger fra nul, er ikke i sig selv væsentlig. Det væsentlige er, om børn fra mere udsatte hjem, bliver løftet, så de klarer sig bedre end forventet. Her er det særligt relevant at se på de skoler, der har et lavt forventet resultat og kontinuerligt ikke løfter eleverne, og lære af de skoler, der bevæger sig fra bunden til toppen - som tilfældet var med Langeskov skole, som Politiken også berettede om. 

Vi skal med andre ord ikke enøjet fokusere på skolerne med den laveste undervisningseffekt i det samlede billede. Hvis vi virkelig vil løfte niveauet, bør vi i stedet sammenligne de skoler, der har børnegrupper med samme socioøkonomiske referencer, og se på hvad de skoler, der løfter meget, rent faktisk gør. Ellers risikerer vi at flytte brikker rundt i et nulsumsspil.

Kontakt for mere information

Lena Lindbjerg Sperling

lls@dea.nu

+45 28 30 38 26

Sort på hvidt