DEBAT

3 minutters læsning

2. aug, 2021

Universiteternes økonomi er under pres

DEBAT

3 minutters læsning

2. aug, 2021

Universiteternes økonomi er under pres

Kontakt for mere information

Maria Theresa Norn

mtn@dea.nu

+45 21 12 68 64

Uden tilstrækkelig handling risikerer vi, at danske universiteter får karakter af ’forskerhoteller’, hvor basismidler i stort omfang anvendes til at understøtte eksternt finansierede aktiviteter. Øgede, offentlige basisforskningsmidler er en del af svaret på udfordringen, skriver Maria Theresa Norn og Jeppe Wohlert.

Debatindlægget blev bragt i Altinget Forskning d. 2. august 2021.

DEA har tidligere vist, at de danske universiteter oplever stigende udfordringer med at sikre tilstrækkelig finansiering til at understøtte bredde og nyskabelse i dansk forskning. 

Udfordringerne skyldes hovedsagelig, at universiteternes eksterne forskningsbevillinger fra offentlige og private fonde er steget, samtidig med at de statslige basismidler til forskning i et årti er stagneret.

Smertegrænsen er ved at være nået
Det er efterhånden velbeskrevet, at der med eksterne bevillinger følger en række afledte omkostninger.

Eksempelvis har Københavns Universitet for nyligt estimeret, at universitetet i dag har for 65-75 kroner i afledte omkostninger for hver 100 kroner, de modtager i eksterne bevillinger.

De eksterne midler er med til at løfte volumen og kvaliteten i dansk forskning, men de betyder også, at stadig flere af universiteternes basisforskningsmidler bindes til aktiviteter indenfor et relativt smalt felt af velfinansierede forskningsområder- og miljøer.

Skal understøtte bred vifte af forskningsområder
Når de offentlige basisforskningsmidler til universiteterne stagnerer, og de eksterne bevillinger stiger, kan det udfordre universiteterne, fordi basismidler og eksterne midler spiller forskellige roller i den samlede finansiering af universiteternes virke.

Mens eksterne bevillingsgivere typisk ofte uddeler midler til forskning indenfor udvalgte temaer eller udfordringer, er de offentlige basisforskningsmidler centrale for at sikre hensigtsmæssige økonomiske rammer for den samlede forskning på universiteterne.

Det omfatter at lægge et stabilt fundament for spydspidsmiljøerne – som har gode vilkår for at tiltrække midler fra eksterne kilder – ved at dække de afledte omkostninger forbundet med deres eksternt finansierede aktiviteter.

Men det omfatter også at sikre gode vilkår for en bred vifte af forskningsområder, der ligger uden for eksterne bevillingsgiveres prioriterede indsatsområder, og for nyskabende og interdisciplinære ideer samt fremspirende forskertalenter.

Hvis universiteterne får karakter af ”forsker-hoteller”, hvor interne og eksterne midler i stort omfang tilfalder et relativt smalt felt af velfinansierede forskningsområder, er der risiko for at udsulte fremspirende forskningsmiljøer og -talenter, som på sigt kan udvikle sig til nye spydspidsmiljøer.

De offentlige basisforskningsmidler spiller derfor en væsentlig rolle i at understøtte en bred vifte af forskningsområder, som er afgørende for Danmarks evne til at levere forskningsbaserede uddannelser og hjemtage førende viden fra hele verden inden for alle de områder, som samfundet har brug for viden om.

Derfor er det vigtigt at sikre en hensigtsmæssig balance mellem universiteternes basisforskningsmidler og de eksterne forskningsmidler, som efter alt at dømme vil fortsætte med at stige.

Med den balance for øje bliver det stadig sværere at forsvare, at regeringens ambitioner for niveauet af de offentlige basisforskningsmidler ikke følger med udviklingen i bevillingerne fra eksempelvis Novo Nordisk Fonden, som i 2018 annoncerede, at den vil firdoble sin – i forvejen betydelige – støtte til forskning over en femårig periode.

Et skridt i den rigtige retning
Det er fortidens brede investeringer i forskning og forskernes samarbejde med det omkringliggende samfund, som gjorde det muligt at mobilisere forskningsmiljøerne under de første måneder af coronapandemien.

Og uden eksistensen af stærke danske forsknings- og innovationsmiljøer ville regeringen ikke have forudsætningerne for at accelerere forskningens bidrag til klimalovens målsætning om et klimaneutralt Danmark.

Eller den næste store samfundsudfordring for den sags skyld.

De kommende årtier vil forventeligt byde på andre store, komplekse udfordringer forbundet med for eksempel en aldrende befolkning, stigende urbanisering, migration fra syd mod nord, faldende kvalitet af jordbund og have til fødevareproduktion, faldende biodiversitet osv.

Der er altså gode grunde til at øge den offentlige investering i forskningen.

Selvfølgelig skal universiteterne fortsat arbejde for at sikre en hensigtsmæssig økonomistyring og transparens i deres omkostninger.

Men flere basisforskningsmidler er et vigtigt skridt i retning af at sikre en bæredygtig økonomi på universiteterne på lang sigt.

Det kalder på høje ambitioner for de offentlige forskningskroner til at sikre gode vilkår for den brede, nysgerrighedsdrevne forskning, hvorfra vi i hvert fald historisk set har fundet kimen til nye store videnskabelige gennembrud.

Kontakt for mere information

Maria Theresa Norn

mtn@dea.nu

+45 21 12 68 64

Sort på hvidt