Tidlig Indsats

9 minutters læsning

18. nov, 2021

Børns trivsel i børnehaveklassen og senere faglige resultater

Tidlig Indsats 

9 minutters læsning · 18. nov, 2021

Børns trivsel i børnehaveklassen og senere faglige resultater

Få det sort på hvidt

Kontakt for mere information

Kristian Thor Jakobsen

ktj@dea.nu

+45 30 22 67 92

Motivation

En god overgang fra daginstitution til skole er af stor vigtighed for det enkelte barns videre skoleliv både på kort og længere sigt. For de fleste børn er der tale om en god overgang fra deres respektive pasningstilbud til skolesystemet, men der er også en mindre gruppe af børn, for hvem overgangen til grundskolen giver udfordringer. Fx fortæller lige godt hvert tiende barn i børnehaveklassen og 1. klasse sundhedsplejersken, at vedkommende ikke trives, omkring 2 pct. af de børn, der starter i børnehaveklassen, ender med at gå børnehaveklassen om og blandt de børn med en eller flere udfordringer ved skolestart, er der færre, der gennemfører en ungdomsuddannelse. 

Samtidig ved vi, at der er en sammenhæng mellem trivsel og faglige resultater, når vi ser på fx mellemtrinnet. Og at de faglige præstationer i de tidlige klasser hænger sammen med resultaterne fra 9. klasses-prøverne, således at elever, der klarede sig godt i de nationale test på tidligere klassetrin, også får højere karakterer end de elever, der klarede sig mindre godt. 

Siden 2014 er børn på de tidligste klassetrin hvert år blevet spurgt til deres trivsel, og det er dermed muligt at undersøge, om der er en sammenhæng mellem trivsel ved skolestart og de første faglige resultater. En sådan sammenhæng betyder, at der er nærliggende at have et stærkt fokus på trivsel i fx børnehaveklassen, også i forhold til den senere faglige udvikling for børnene på de tidligste klassetrin. 

Denne analyse ser derfor på, om vi kan genfinde sammenhængen, når vi bruger de nationale trivsels-målinger, der bliver gentaget hvert år, og som udgangspunkt omfatter alle børn på de enkelte årgange. Analysen læner sig samtidig op ad et tidligere studie, der ser nærmere på, hvilke trivselsspørgsmål der er mest oplagte at bruge i forhold til børn på de tidligste klassetrin. I denne analyse bliver der defineret to overordnede kategorier af spørgsmål: ”Trivsel” og ”Undervisningsmiljø”. Denne analyse har fokus på tre spørgsmål inden for hver kategori.  

Vi fokuserer alene på sammenhængen med de faglige resultater på de tidligste klassetrin, givet at vi endnu ikke har nogle årgange, der har deltaget i trivselsmålingerne ved skolestart, som er nået frem til 9. klasse. 

Hovedbudskaber

Lidt mere end hvert fjerde barn giver udtryk for, at de ikke trives i børnehaveklassen 

Andelen af børn, der i børnehaveklassen giver udtryk for, at de ikke trives ved hver af de seks udvalgte spørgsmål, har ligget næsten konstant de seneste fem år, dog med en svag faldende tendens. Fx udtrykte knap 12 pct. af børnene, der startede i børnehaveklasse i 2014, at de tit blev drillet, så de blev kede af det. Det samme gør sig gældende for godt 10 pct. for den seneste årgang.  

Mere end hvert fjerde barn giver faktisk udtryk for, at de ikke trives ved mindst ét af spørgsmålene. For årgang 2014 lå andelen i mis-trivsel på 29,9 pct., mens den er faldet en smule til 27,7 pct. for den seneste årgang. Dermed er der mere end 15.000 børn, der hvert år giver udtryk for, at de ikke befinder godt psykisk og/eller fysisk i skolen, eller at de oplever, at de ikke er en del af skolens faglige og sociale fællesskaber. 

Andelen af drenge i mistrivsel i børnehaveklassen er en smule højere sammenlignet med pigerne. Samlet set udtrykker 29,5 pct. af drengene mistrivsel, mens det samme gælder for 27,5 pct. af pigerne.  

Hvis vi opdeler børnene efter deres forældres indkomstniveau ved skolestart, kan vi også se, at andelen af børn i mistrivsel falder i takt med forældrenes indkomstniveau. Blandt børn fra lavindkomstgruppen, altså børn hvis forældre havde blandt de 20 pct. laveste indkomster ved børnenes skolestart, giver 35,5 pct. udtryk for mistrivsel, mens det samme gælder for 22,6 af børnene fra topindkomstgruppen. Samtidig kan vi se, at andelen af drenge, der udtrykker mistrivsel, er højere end pigernes på tværs af forældrenes indkomstniveau. 

Andelen af børn, der udtrykker mistrivsel i børnehaveklassen, varierer en del fra kommune til kommune framed 21 pct. i Gentofte Kommune til 47 pct. i Langeland Kommune. Kommunerne med de højeste andele af børn, der udtrykker mistrivsel, er koncentreret omkring Fyn og Sydsjælland. Omvendt har kommunerne nord for København typisk relativt lave andele af børn, der udtrykker mistrivsel i børnehaveklassen. 

Tæt sammenhæng mellem trivsel i børnehaveklassen og de efterfølgende faglige resultater 

Der er en klar negativ sammenhæng mellem, hvorvidt børnene udtrykker mistrivsel i børnehaveklassen og deres testresultater i dansk og matematik i henholdsvis 2. og 3. klasse, jf. Figur 6. I de nationale tests i dansk i 2. klasse har børn, der har udtrykt mistrivsel i børnehaveklassen, i gennemsnit opnået et testresultat på 51 point ud af 100 på den normbaserede skala, mens snittet for de øvrige børn ligger på 58, jf. Figur 6. Denne forskel i testresultater på ca. 7 point er også konstant på tværs af de seks individuelle spørgsmål omkring trivsel i børnehaveklassen.  

Det samme gør sig gældende, hvis vi ser på testresultaterne fra matematik i 3. klasse Dog er forskellen mellem børn, der udtrykte mistrivsel i børnehaveklassen, og dem, der ikke gjorde, faktisk en smule større, nemlig 9 point. Igen er denne forskel også konstant over de seks individuelle spørgsmål omkring trivsel i børnehaveklassen. 

Dermed er der altså en tendens til, at mistrivsel allerede i børnehaveklassen er sammenfaldende med dårligere testresultater i de lidt større klasser. Pointforskellen i fx matematik gør, at børnene, der ikke udtrykte mistrivsel i deres første skoleår, kun er godt 2 normpoint fra at lande i kategorien ”Over gennemsnittet”, mens børnene, der udtrykte mistrivsel, omvendt placerer sig næsten i midten af kategorien ”Gennemsnittet”. 

Samtidig kan vi se, at forskellen mellem børn, der udtrykker mistrivsel eller ej i børnehaveklassen, er den samme målt i normpoint, når vi opdeler forældrene efter deres indkomstniveau.  Konsekvensen af mistrivsel rammer altså tilsyneladende ens på tværs af forældreressourcer. Med andre ord er sammenhængen mellem mistrivsel og faglige resultater altså ikke drevet af den større mistrivsel for børn fra lavindkomst familier, men er umiddelbart konstant for alle indkomstgrupper. 

Implikationer

Givet, at der er sammenhæng på både kort og lang sigt mellem, hvor god skolestarten er for det enkelte barn, og hvordan barnet klarer sig uddannelsesmæssigt, er det meget vigtigt, at flest muligt får en god og tryg skolestart. Børnenes besvarelser til de nationale trivselsmålinger viser dog, at vi har en relativ stor gruppe af børn, der på den ene eller anden måde udtrykker, at de netop oplever dét at gå i skole som noget entydigt godt, når man spørger dem i børnehaveklassen. 

Samtidig kan vi se vigtigheden af den gode skolestart ved, at de børn, der giver udtryk for mistrivsel i børnehaveklassen, også klarer sig dårligere senere hen i skolelivet. Her i analysen vist ved lavere testresultater fra de nationale tests i dansk i 2. klasse og matematik i 3. klasse. Og denne negative sammenhæng gælder for alle børn på tværs af forældreressourcer. Dvs. at forskellen mellem børn, der henholdsvis giver og ikke giver udtryk for mistrivsel, er den samme på tværs af forældreressourcer, når det kommer til de senere testresultater. På den måde gælder det for alle børn, at mistrivsel ved skolestart tilsyneladende hænger sammen med dårligere faglige resultater senere hen. 

Denne analyse understreger altså, hvor vigtigt det er, at overgangen fra dagtilbud til skolegang forløber med så få problemer som muligt. Men også at der bliver taget hånd om de børn, der alligevel ikke oplever den bedste start på skolelivet, både trivsels- såvel som skolemæssigt. 

Analysen viser også, at der er relativt store kommunale forskelle i andelen af børn, der giver udtryk for mistrivsel i børnehaveklassen fra 47 pct. i Langeland Kommune til 21 pct. i Gentofte Kommune. En del af disse forskelle kan selvfølgelig forklares ved, at børn- og forældresammensætningen er forskellig på tværs af kommunerne. Vi kan også se, at der tilsyneladende ikke er sammenhæng mellem, hvor mange børn, der får udskudt deres skolestart, og andelen af børn, der giver udtryk for mistrivsel ved skolestart, på tværs af kommunerne. Derfor er det oplagt at dykke endnu mere ned i, hvordan de kommuner, der oplever færrest børn med en dårlig skolestart i form af mistrivsel i børnehaveklassen, griber overgangen mellem daginstitution og grundskole an. 

Metode

Analysen er primært baseret på besvarelser af de nationale trivselsmålinger og de samme børns efterfølgende testresultater i de nationale tests i henholdsvis dansk i 2. klasse og matematik i 3. klasse. Den primære population er derfor børn med skolestart i årene 2014-2016. 2014 som start år er givet, da de nationale trivselsmålinger først startede i 2014 i de tidligste klassetrin. Og 2016 som det seneste år i den primære population er, at det kun er de børn, der har taget den nationale test i dansk i 2. kl., inden Covid19-pandemien indvirkede på børnenes skolegang i foråret 2020. 

Vi har derved information om ca. 142.000 børn, der har udfyldt den nationale trivselsmåling i børnehaveklassen og har taget den nationale test i dansk i 2. kl. Derudover har vi ca. 42.000 børn, der også har et registreret resultat for den nationale test i matematik i 3. kl. 

I de figurer, hvor analysen ikke er betinget på, at børnene også skal have taget mindst den nationale test i dansk i 2. kl., går analysen frem til og med børn med skolestart i 2018. Vi medtager dermed ikke årgange, hvor børnehaveklasserne har været påvirket af Covid19-pandemien. 

Analysen har fokus på tre spørgsmål inden for henholdsvis kategorierne ”Trivsel” og ”Undervisningsmiljø”. Indenfor ”Trivsel” fokuserer analysen på ”Psykisk og fysisk velbefindende” og på ”Oplevelse af at være inkluderet i skolens faglige og sociale fællesskaber” inden for ”Undervisningsmiljø”. De tre spørgsmål fra hver kategori er: 

Psykisk og fysisk velbefindende: 

  • Er du glad for din skole? 
  • Har du ondt i maven, når du er i skole? 
  • Føler du dig alene i skolen? 

 

Oplevelse af at være inkluderet i skolens faglige og sociale fællesskaber: 

  • Tror du, at de andre børn kan lide dig? 
  • Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? 
  • Er du bange for, at de andre børn griner ad dig i skolen? 

 

Børnene er grupperet efter, hvad de har svaret til de nationale trivselsmålinger, hvor de er inddelt efter, om de har udtrykt mest mulig mistrivsel eller ej ved det enkelte spørgsmål. Fx indeholder børn, der udtrykker mistrivsel ved spørgsmålet ”Er du glad for din skole” de børn, der svarer ”Nej”, mens de øvrige børn udgør dem, der svarer enten ”Ja, meget” eller ”Ja, lidt”. 

Analysen ser altså på sammenhængen mellem svarene på disse spørgsmål og børnenes senere resultater i det nationale tests i 2. og 3. klasse. Der bliver både set på sammenhængen med spørgsmålene enkeltvis, men også hvis når alle børn, der udtrykker mistrivsel via disse seks spørgsmål, bliver set på som samlet gruppe. 

Få det sort på hvidt

Kontakt for mere information

Kristian Thor Jakobsen

ktj@dea.nu

+45 30 22 67 92

Sort på hvidt