Tidlig Indsats

8 minutters læsning

23. okt, 2021

Daginstitutioners løftepotentiale

Tidlig Indsats 

8 minutters læsning · 23. okt, 2021

Daginstitutioners løftepotentiale

Få det sort på hvidt

Kontakt for mere information

Lena Lindbjerg Sperling

lls@dea.nu

+45 28 30 38 26

Motivation

Stort set alle danske børn går i daginstitution, når de er fem år gamle. De danske daginstitutioner har dermed et betydeligt potentiale ift. at understøtte barnets udvikling og bidrage til at give børn lige livsmuligheder uanset deres sociale baggrund. Særligt for børn i udsatte positioner er det muligt at påvirke deres videre udvikling, da indsatser i de tidligere år kan have en stor betydning, og de i højere grad bliver påvirket negativt af daginstitutioner af lav kvalitet. 

Derfor kan et aspekt af kvalitet være, i hvor høj grad børn løftes fagligt i et givet dagtilbud. For at undersøge dette kigger vi i dette notat på, hvilken betydning daginstitutionen har for hvordan børnene forventes at klare sig i de nationale test i indskolingen. Vi kigger derfor på den del af daginstitutionernes rolle, der er relateret til børnenes overgang til skolen og styrke deres muligheder for at klare sig godt fagligt. Der er naturligvis mange aspekter af daginstitutionernes arbejde, der vedrører andre sider af børnenes liv, og som det desværre ikke har været muligt at inkludere i analysen. I undersøgelsen her kigger vi på resultater fra de nationale test i 2. og 3. klasse og derudover ulovligt fravær i børnehaveklassen. Disse faktorer bruges her som indikatorer for hhv. faglige resultater og trivsel.   

Formålet med denne analyse er at undersøge, hvorvidt danske daginstitutioner har et potentiale for i højere grad at løfte børnene fagligt i indskolingen. Daginstitutionens løftepotentiale findes ved at dens betydning sammenlignes med den daginstitution, der har den største positive betydning for en børnegruppe med samme socioøkonomiske reference. Løftepotentialet kobles i analysen til strukturelle kvalitetsindikatorer som personalegruppens karakteristika for at undersøge, om der er systematiske forskelle på tværs af institutioner med forskelligt løftepotentiale. Analysen er dermed et bidrag i diskussionen om kvalitetsmåling i danske daginstitutioner. 

Analysen er baseret på oplysninger fra et unikt datasæt, der kobler daginstitutionsregistret (DAGI) med arbejdsmarkedsregistrene (RAS) for årene 2008 -2014. Analysen dækker 100.000 børn og omkring 2.000 institutioner. I analysen bruges de normbaserede resultater fra de nationale tests, der viser, hvordan eleven har klaret sig ift. første gang, testen blev gennemført i 2010. Skalaen går fra 1 til 100 og bliver ikke kommunikeret til forældrene. Ud fra 100-normpointskalaen kan børnene opdeles i fem kategorier, hvor 1-10 normpoint er en del under gennemsnittet, 11-35 normpoint er under gennemsnittet, 36-65 normpoint er gennemsnitligt, 66-90 normpoint er over gennemsnittet og 91-100 normpoint er en del over gennemsnittet. 

 

Hovedkonklusioner

Daginstitutionen påvirker børnenes forventede resultater i dansk, matematik og trivsel 

Det har en betydning for børnenes resultater i indskolingen, om de går i en af de daginstitutioner, der løfter børnene mest, på tværs af de socioøkonomiske referencer. Daginstitutionernes løftepotentialer estimeres som afstanden til den daginstitution, der løftede en børnegruppe med samme forventede resultater mest. Børnenes resultater i indskolingen forklares i væsentlig højere grad med deres baggrundskarakteristika og forældrenes indkomst og uddannelse end med daginstitutionen. Dog viser løftepotentialerne, at særligt for børn med lave forventede resultater er der et potentiale for, at børnene kan løftes af daginstitutionen.  

Det gennemsnitlige løftepotentiale i dansk i 2. klasse er 3,6 normpoint, svarende til 7 pct. I matematik i 3. klasse kan daginstitutionerne i gennemsnit løfte børnene 5,5 normpoint, svarende til 9 pct. mere, mens de i gennemsnit kan sænke antallet af skoledage med ulovligt fravær med 0,2 dage, svarende til 0,11 pct. mere. Løftepotentialernes gennemsnitlige størrelse i dansk og matematik svarer til hhv. den sammenhæng, der er mellem børnenes resultater, og om de har mindst én forælder på kontanthjælp eller ej, eller om begge forældre er ufaglærte, eller mindst én har en kort videregående uddannelse. 

Lille sammenhæng mellem løftepotentiale og normeringer 

De daginstitutioner, der er tættest på at løfte børnegruppen mest muligt, er karakteriseret ved at have lidt færre børn per fuldtids- og fraværsjusteret pædagogisk personale og lidt færre børn per ansat med en pædagoguddannelse. Analysen kan ikke afdække effekter og det er derfor ikke sikkert at de lavere løftepotentialer skyldes bedre normeringer.  

1 barn mere per fuldtids- og fraværsjusteret pædagogisk personale hænger sammen med 0,3 normpoint større potentiale for at løfte børnene yderligere i dansk for integrerede institutioner og 0,1 normpoint for børnehaver. Der er ingen signifikant sammenhæng mellem normering og løftepotentiale i matematik i integrerede institutioner, og for børnehaver hænger 1 barn mere per fuldtids- og fraværsjusteret pædagogisk personale sammen med 0,08 normpoint større potentiale. For antallet af børn per uddannet pædagog er sammenhængene mindre, og for både integrerede institutioner og børnehaver gælder, at 1 barn mere per uddannet pædagog hænger sammen med et løftepotentiale, der er omkring 0,03 normpoint mere i både dansk og matematik. I denne analyse er der ikke sikkerhed for årsagssammenhænge, idet analysen ikke kontrollerer for institutionens generelle niveau og derfor ikke kan konkludere, om forskellene i normeringer har en effekt på institutionernes løftepotentiale.  

Børnehaver har større potentiale for at øge deres løft af børnene end integrerede institutioner 

Integrerede institutioner løfter oftere børnene mere i dansk end børnehaver med samme børnegruppe gør. De integrerede institutioner har derfor i gennemsnit et løftepotentiale, der er 2 normpoint mindre end børnehaverne. Ligeledes er institutioner med flere ikke-flytningsrelaterede institutionsskift tættere på at løfte så meget som dem, der løfter mest, sammenlignet med institutioner med færre børn, der skifter institution.  

Institutionerne i de større bykommuner er også i gennemsnit tættere på at løfte børnene så meget, som det er muligt, sammenlignet med institutionerne i landets øvrige kommuner.  

Flere personalekarakteristika korrelerer med institutionens løftepotentiale 

Institutioner med mindst én ansat med en lang videregående pædagogisk uddannelse har mindre løftepotentiale, i både matematik og dansk. En større andel af pædagogmedhjælpere med en gymnasial uddannelse som højeste fuldførte uddannelse hænger også sammen med et mindre løftepotentiale. Ligeledes har institutioner med en højere andel mandlige pædagoger betydeligt mindre potentiale for at løfte børnene yderligere i matematik, sammenlignet med institutioner med få eller ingen mandlige pædagoger.

Disse sammenhænge er robuste overfor yderligere kontrol for kommunetype og en række andre kontrolvariable. Igen er der ikke tale om årsagssammenhænge, men forskelle i karakteristika på de institutioner, der er tættere på at løfte deres børnegruppe så meget som dem, der løfter mest, og de institutioner, der er længere fra.  

Implikationer

Stort set alle danske børn går i daginstitution når de er fem år gamle. De danske daginstitutioner har dermed et enormt potentiale ift. at understøtte barnets udvikling og bidrage til at give børn lige livsmuligheder uanset deres sociale baggrund. Derfor bør daginstitutionernes kvalitet være så god som muligt. Dette notat søger at bidrage til forståelsen af sammenhængen mellem daginstitutionen og børnenes resultater i indskolingen. Vi kigger derfor på den del af daginstitutionernes rolle, der er relateret til skolen og daginstitutionernes muligheder for at bidrage til at børnene klarer sig godt fagligt. Dermed dækker undersøgelsen ikke de mange aspekter af daginstitutionernes arbejde, der vedrører andre sider af børnenes liv. 

Vi kan se at strukturelle karakteristika, som normering og personalets karakteristika og uddannelsesbaggrund hænger sammen med daginstitutionernes løftepotentiale. Men idet analysen ikke kan afdække kausale sammenhænge eller inkludere markører for proceskvalitet, peger den også på, at der er meget, vi ikke ved. F.eks. siger undersøgelsen ikke noget om hvorvidt pædagogiske kandidater påvirker børnene positivt, eller institutioner af høj kvalitet er gode til at tiltrække de pædagogiske kandidater. Ligesom undersøgelsen ikke afdækker, hvordan institutioner kan arbejde med at deres betydning for børnenes faglige udvikling.  

Der er stor variation i daginstitutionernes løftepotentiale, både på tværs og indenfor kommunerne, hvilket indikerer, at det ikke udelukkende er de strukturelle faktorer, der definerer kvalitet, men også i høj grad processuelle faktorer, vi ikke kan måle. Det understreger behovet for en kvalitetsundersøgelse, der kan afdække flere aspekter af institutionernes arbejde og deres kvalitet med udgangspunkt i den pædagogiske læreplan.  

Metode

Analysen er baseret på oplysninger fra et unikt datasæt, der kobler daginstitutionsregistret (DAGI) med arbejdsmarkedsregistrene (RAS) for årene 2008 -2014. Datasættet dækker 76 % af alle daginstitutioner, men kun få private institutioner. Analysen dækker 100.000 børn og omkring 2.000 institutioner.  

Institutionens løftepotentiale estimeres på baggrund af børnenes socioøkonomiske reference. Den socioøkonomiske reference beregnes ud fra samme principper som brugt af Børne- og Undervisningsministeriet på folkeskole- og gymnasieområdet. Den socioøkonomiske reference beskriver barnets statistisk forventede resultat eller trivsel, estimeret på baggrund af barnets karakteristika, de øvrige børn i daginstitutionen, samt hvilken skole barnet går på, og hvilket år barnet er født. Samlet inkluderes variablene forebyggende foranstaltning, lav fødselsvægt, enebarn, bor med begge forældre, bor alene med mor, køn, forældres samlede indkomst, en forælder på kontanthjælp, forældrenes højeste uddannelsesniveau, fødselsmåned, etnicitet, omgænger i børnehaveklassen, sen skolestarter, antal institutionsskift og mors alder. For de øvrige børn i institutionen inkluderes antal, køn, alder, etnicitet, forældrenes indkomst samt uddannelsesniveau. Daginstitutionens betydning estimeres som forskellen mellem den socioøkonomiske reference og det forventede resultat, når der også korrigeres for daginstitutionen.  

Daginstitutionens løftepotentiale beregnes som forskellen mellem institutionens betydning og den institution, der har den største positive betydning for en børnegruppe med samme socioøkonomiske reference. Et større løftepotentiale betyder, at institutionen i analyseperioden løfter mindre. Daginstitutioner med et lille potentiale er således tæt på at løfte så meget, som det er muligt. 

 

Få det sort på hvidt

Kontakt for mere information

Lena Lindbjerg Sperling

lls@dea.nu

+45 28 30 38 26

Sort på hvidt