Uddannelser

7 minutters læsning

29. feb, 2020

Den krøllede vej til en erhvervsuddannelse

Uddannelser 

7 minutters læsning · 29. feb, 2020

Den krøllede vej til en erhvervsuddannelse

Få det sort på hvidt

Kontakt for mere information

Signe Koch

sk@dea.nu

3124 0438

Anna Groes

ag@dea.nu

2577 5790

Motivation


Danmark kommer til at mangle op mod 70.000 faglærte inden for de næste fem år ifølge flere analyser. Samtidig oplever vi en stagneret søgning til erhvervsuddannelserne direkte fra grundskolen. Mange unge oplever gymnasiet som det sikre valg og vælger at gå denne vej, selvom de måske efterfølgende vælger en erhvervskompetencegivende uddannelse, der ikke kræver en studentereksamen.

Ikke desto mindre er det sådan de unge vælger i vores samfund lige nu, og der er ikke udsigt til, at det ændrer sig ved et trylleslag. En del unge vælger at tage en erhvervsuddannelse efter, at de har gennemført en gymnasial uddannelse. Det kan afhjælpe manglen på faglærte, men lægger også op til spørgsmålet om, om det så ikke bedre kunne betale sig, at de havde valgt erhvervsuddannelsen med det samme efter grundskolen.

Dette spørgsmål er tidligere forsøgt besvaret, men DEA stiller med dette notat skarpt på, hvorvidt der for den enkelte og samfundet kan være fordele forbundet med at tage to ungdomsuddannelser, eller om det blot er en ekstra udgift.

Gennemsnitligt tjener faglærte med en studentereksamen mere, når de kommer ud på arbejdsmarkedet. Men hvordan ser det ud, hvis vi også inkluderer de år, hvor unge med gymnasial baggrund stadig er under uddannelse, mens unge, der tager en erhvervsuddannelse med det samme, har mulighed for at arbejde efter endt uddannelse? Dette tager vi højde for i notatet ved at se på de unges samlede indkomst, fra de fylder 18 år og indtil de er i slutningen af tyverne. 

Notatet er er baseret på registerdata fra Danmarks Statistik. Livsindkomsten undersøges ved hjælp af en regression, hvor der kontrolleres for flere baggrundskarakteristika, blandet andet grundskolekarakterer, forældrebaggrund og køn. Vi fokuserer især på en inddeling i de fire retninger på erhvervsuddannelserne, da der er store forskelle mellem disse.

Hovedbudskaber


Studenterhuen betaler sig – men kun for halvdelen af de faglærte
Hver femte ung, der færdiggør en erhvervsuddannelse, har en studentereksamen med sig. Det er imidlertid kun de unge, der uddanner sig inden for kontor og handel, der oplever en positiv sammenhæng mellem det at have taget en studentereksamen og deres samlede indkomst frem til 30-års-alderen. Kontor og handel er en ud af i alt fire fagretninger på erhvervsuddannelserne og de uddannede inden for denne fagretning udgør godt halvdelen af de unge med to ungdomsuddannelser.

Lavere indkomst forbundet med studentereksamen for tre ud af fire fagretninger
Den anden halvdel af unge med en gymnasial uddannelse tager en erhvervsuddannelse inden for enten byggeri og teknik, omsorg og sundhed eller fødevarer, jordbrug, oplevelser og øvrige. For de unge gælder det, at de har en lavere samlet indkomst i en alder af 28 år, når der igen er korrigeret for grundskolekarakterer og andre baggrundskarakteristika. 

Drenge med en studenterhue og uddannelse inden for fx byggeri og teknik, har samlet set tjent omkring 700.000 kr. mindre end dem, der kun har taget en erhvervsuddannelse, når de er 28 år. De er også den gruppe, der oplever den største forskel i indkomst. 

Estimerede forskelle i gennemsnitlig akkumuleret indkomst hos 28-årige faglærte, med gymnasial uddannelse relativt til uden en gymnasial uddannelse fordelt på uddannelsestype, 2017

Kilde: Egne beregninger på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. Anm.: Forskellene, der vises her i figuren, er estimater baseret på en regression, hvor der kontrolleres for bl.a. grundskolekarakterer og andre baggrundskarakteristika.

Usikkert om studenterhuen er forklaringen
Det er vigtigt at tage højde for forskelle i baggrundskarakteristika, når vi sammenligner indkomsterne blandt de erhvervsuddannede med og uden en gymnasial uddannelse. Dette notat viser fx, at faglærte med en studentereksamen i snit ligger 2 point højere på karakterskalaen i grundskolen end faglærte uden gymnasial baggrund. Dette trækker alt andet lige i retning af højere indkomst blandt faglærte med gymnasial baggrund.  

Selvom vi tager højde for forskelle i blandt andet karaktersnit, er det ikke muligt præcist at udpege, hvad årsagerne til indkomstforskellene er. Analysen påviser altså ikke, at det er den gymnasiale uddannelse i sig selv, der gør, at unge inden for kontor og handel tjener mere, hvis de har en gymnasial baggrund.  

De unge ville ikke vælge anderledes efterfølgende
Notatet indeholder også en række interviews med unge, som selv har taget den mere krøllede vej til en erhvervsuddannelse. De siger alle, at de ikke ville have været gymnasietiden foruden og dermed ikke ville have valgt en anderledes vej, hvis de skulle træffe deres uddannelsesvalg i dag. Ligesom de unge nævner selvtillid, livserfaring og modenhed som nogle af de ting, de har fået gennem gymnasietiden.

Implikationer


Ungdomsuddannelsesområder har de senere år gennemgået en række reformer, for at få flere unge til at vælge en erhervsuddannelsesvejen, blandt andet Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser fra 2014. På trods af indsatserne, har det vist sig at være svært at få de unge til i højere grad at vælge en erhvervsuddannelse lige efter grundskolen. Langt den største andel af unge vælger stadig en gymnasieuddannelse, og dem, der efter gymnasiet også tager en erhvervsuddannelse, fastslår, at de ville tage begge uddannelser igen, hvis de skulle vælge igen efter grundskolen. Så længe de gymnasiale uddannelser, og særligt STX, opleves som et trygt og sikkert valg efter grundskolen, bliver det svært at nå målet om, at 25 procent skal vælge en erhvervsuddannelse efter grundskolen i 2020 og 30 procent i 2025.

Derfor kan der være grund til, at aktørerne på området må genbesøge problemstillingen og måske se i retningen af andre former for tiltag end de hidtidigt benyttede. I lyset af resultaterne fra denne analysen, kan der måske tænkes i retningen af et mere fleksibelt system, så de unge ikke behøver at tage to hele ungdomsuddannelser, men eksempelvis i stedet får mulighed for at stoppe efter to år i gymnasiet.

Analysen nuancerer de hidtidige resultater, der har vist, at en gymnasial uddannelse kunne betale sig økonomisk for alle faglærte. DEAs nye analyse viser nu, at det billede er knap så klart, når man undersøger det med et livsindskomstperspektiv. På den baggrund, er det tydeligt, at det er et område, som vi har brug for at blive klogere på. Skyldes forskellen i indkomst, at der efterspørges forskellige kompetencer? Eller er der blot tale om to vidt forskellige grupper af unge?

Som nævnt indeholder notatet også en række interviews med unge, som har gennemført både en gymnasie- og erhvervsuddannelse. Og her nævner de unge selvtillid, livserfaring og modenhed som nogle af de ting, de har fået gennem gymnasietiden, og lægger alle vægt på, at de ikke ville have været det foruden. Man må derfor konstatere, at det er et valg, som mange unge træffer, samt at de afvejer andre parametre end bare indkomst.

I lyset af de mere nuancerede resultater i DEAs notat kan man overveje, om de fordele som unge oplever ved at tage en gymnasial uddannelse før erhvervsuddannelsen, opvejer de ekstra omkostninger til uddannelse, eller om løsningen måske ligger i et mere fleksibelt ungdomsuddannelsessystem. Derfor bør vi som samfund arbejde frem mod, at finde løsningerne i en samlet gentænkning af hele ungdomsuddannelsessystemet.

Metode


Analysen er baseret på registerdata fra Danmarks Statistik. I den første del indgår alle unge under 30 år, der i et givent år afslutter en erhvervsuddannelse. Det vil sige, at de i uddannelsesregistret opnår en erhvervsuddannelse som deres højeste fuldførte uddannelse i det år. Derved indgår personer, der først har taget en anden erhvervskompetencegivende uddannelse og herefter tager en erhvervsuddannelse, ikke i analysen. Personerne bliver derefter opdelt efter, om de tidligere også har taget en gymnasial uddannelse eller ej. I denne del af analysen indgår cirka 23.000 personer årligt, som i årene 2013-2016 afslutter en erhvervsuddannelse. 

I anden del af analysen følger vi i stedet unge fra samme årgang, som har en erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse. Vi ser på de unge, der er henholdvis 25, 28 og 35 år pr. 1. januar 2017. For de 28-årige indgår eksempelvis 18.000 unge. Igen bliver de blandt andet opdelt efter, om de tidligere har gennemført en gymnasial uddannelse. Deres samlede indkomst, målt som deres erhvervsindkomst (indkomst før skat fra løn samt nettooverskud fra egen virksomhed), bliver derefter kortlagt.  Analysen indeholder for de 28-årige en estimeret livsindkomst, som baseres på en regression, hvor der tages højde for baggrundskarakteristika som grundskolekarakterer, forældres uddannelsesniveau. De 28-årige er den ældre gruppe, hvor vi med denne tilgang kan lave regressioner med baggrundskarakteristika, idet det ikke er muligt at se grundskolekarakterer længere tilbage end 2002.

Denne tilgang adskiller sig fra fremgangsmåden, som andre tidligere har brugt til at undersøge samme spørgsmål, idet man tidligere kun har kigget på årsindkomsten i årene efter den færdiggjorte erhvervsuddannelse.

Der skal selvfølgelig stadig tages forbehold for, at dette notat ikke fortæller os noget om kausalitet, men blot viser, at der er forskellige sammenhænge mellem indkomst og det at have tage en studentereksamen inden en erhvervsuddannelse.

Få det sort på hvidt

Kontakt for mere information

Signe Koch

sk@dea.nu

3124 0438

Anna Groes

ag@dea.nu

2577 5790

Sort på hvidt