Uddannelser

7 minutters læsning

23. jun, 2020

Krisetid påvirker dimittenders jobjagt kortvarigt

Uddannelser 

7 minutters læsning · 23. jun, 2020

Krisetid påvirker dimittenders jobjagt kortvarigt

Få det sort på hvidt

Kontakt for mere information

Lena Lindbjerg Sperling

lls@dea.nu

2830 3826

Kristian Thor Jakobsen

ktj@dea.nu

3022 6792

Anna Groes

ag@dea.nu

2577 5790

Motivation

I år træder omkring 40.000 dimittender fra en videregående uddannelse ud på arbejdsmarkedet efter afsluttet studie. Og dimittender fra i år og i hvert fald også næste år, vil komme ud til et arbejdsmarked, der er præget af den krise, coronaepidemien har forårsaget. Det betyder, at de skal finde job i en situation præget af stor usikkerhed.

I en periode med lavkonjunktur er det alt andet lige sværere for dimittender at finde deres første job, men betyder det også noget på længere sigt? Studier fra USA og Canada peger på, at unge, der færdiggør deres uddannelse i en recessionstid, halter efter på både løn og beskæftigelse i op mod ti år efter, når de bliver sammenlignet med unge, der færdiggør deres uddannelse uden for krisetider. Og det er særligt de mindre stærke studerende, der oplever de mest mærkbare negative konsekvenser. På en periode over ti år, er det samlede indkomsttab ved at dimittere i en krisetid blevet opgjort til at være på ca. seks pct.

På kort sigt er det ikke i sig selv overraskende, at højere ledighed fører til lavere indkomst blandt dimittender, da den forventede periode mellem deres færdiggjorte studier og deres første job er længere. Det betyder, at deres samlede indkomst på helt kort sigt er lavere sammenlignet med de årgange, der hurtigere kan træde ud på arbejdsmarkedet efter studierne.

I Danmark viser udviklingen inden finanskrisen, at unge, der færdiggør en videregående uddannelse, også på kort sigt bliver påvirket af at færdiggøre uddannelsen i nedgangstider. Udviklingen er igen særligt drevet af en højere ledighed. Kandidatdimittender fra en lavkonjunktur har i gennemsnit en årlig lønindkomst, der er 20,1 pct. lavere i det første år og 11,7 pct. lavere i det andet år sammenlignet med dimittender fra en højkonjunktur. På længere sigt udligner forskellene sig dog betydeligt for de danske dimittender. Tal fra perioden op til finanskrisen viser, at dimittender med de laveste karaktersnit fra de gymnasiale uddannelser, er dem, der bliver påvirket mest af at færdiggøre deres uddannelse i en krisetid.

Dette notat undersøger, om dimittender fra perioder med lavkonjunktur er påvirket indkomst- og beskæftigelsesmæssigt. Notatet bygger på data fra Danmarks Statistik og ser på dimittender fra alle niveauer af de videregående uddannelser.

Hovedbudskaber


Krisens negative effekter forsvinder i løbet af de første fem år
Der er en betydelig negativ effekt af at være nyuddannet i en krisetid på den årlige lønindtægt umiddelbart efter dimission for unge med en videregående uddannelse. Kandidaterne har et indkomsttab på 20 pct. det første år efter dimission, mens professionsbachelorerne og dimittender fra de korte videregående uddannelser har henholdsvis 30 og 26 pct. lavere lønninger end dimittender med samme uddannelsesniveau fra højkonjunkturperioder.

For alle videregående uddannelsesniveauer forsvinder effekten dog i løbet af de første fem år.

De kortvarige effekter betyder, at det er mindre omkostningsfuldt at dimittere i en krisetid i Danmark sammenlignet med f.eks. USA og Canada. Til trods for et umiddelbart betydeligt tab i indkomsten de første år, har dimittendledigheden ikke en stor effekt på sandsynligheden for at være i job eller på lønniveauet for dimittenderne fem år efter dimission.

Effekten på den årlige lønindkomst af at dimittere under en lavkonjunktur over de første fem år på arbejdsmarkedet

Data: Danmarks Statistik

De samfundsfaglige dimittender rammes hårdest
Løntabets størrelse varierer på tværs af uddannelsesretninger. Fælles for alle tre niveauer er dog, at de samfundsfaglige dimittender er hårdest ramt. De samfundsfaglige kandidater fra en krisetid mister 90.000 kr. de første fem år på arbejdsmarkedet, mens de samfundsfaglige professionsbachelorer tjener 310.000 kr. mindre, og de samfundsfaglige med en kort videregående uddannelse mister 250.000 kr.

Dimittender fra de øvrige retninger på kandidatniveau har ikke signifikant lavere lønindtægt samlet over de første fem år, mens dimittender fra alle retninger på en professionsbachelor og kort videregående uddannelse har signifikant lavere lønindtægter.

Det viser de store forskelle i, hvor konjunkturfølsom en uddannelse er. Under finanskrisen blev særligt ansatte i banker og byggeriet ramt, hvilket tydeligt ses i dimittendernes indkomster. For de offentligt ansatte er job- og lønsituationen mere stabil, og derfor er de sundhedsfaglige dimittender ramt i mindre grad.

Mænd har det største løntab under kriser
Dimittendledigheden påvirker mandlige og kvindelige dimittender forskelligt, alt efter uddannelsesniveau. For kandidater er det lønmæssige tab af samme størrelsesorden for begge køn, men efter tre år er der kun et lønmæssigt tab for kvinder. Den længerevarende effekt for kvinder kan skyldes ændrede familiebeslutninger, der har større effekter på kvinders lønindtægt end mænds.

For professionsbachelorer er de mandlige dimittenders løntab 100.000 kr. større end de kvindeliges de første fem år efter dimission. Mens mandlige og kvindelige dimittender med en kort videregående uddannelse har det samme løntab samlet set. Her er det mændene, som er påvirkede i fire år. Forskellene kan forklares ved, at de kvindelige dimittender uddanner sig til det offentlige arbejdsmarked, mens de mandlige i højere grad tager uddannelser, der retter sig mod det private og i særlig grad byggeriet.

Implikationer


I løbet af det næste år kommer tusindvis af nyuddannede til at skulle finde fodfæste på et arbejdsmarked i krise. Derfor diskuteres det politisk, hvordan de nyuddannede bedst hjælpes på vej. Notatet viser, at der er kortsigtede konsekvenser, som er betydelige for den enkelte dimittend, der ikke får den tabte lønindtægt tilbage.

Det vil alt andet lige blive sværere for de nye dimittender, at få deres første job, og der kan derfor være en pointe i at hjælpe dem igennem denne periode, så de ikke lander i et job langt fra deres kompetencer eller som langtidsledige.

Omvendt viser notatet også, at vi har et ganske velfungerende system allerede. Dimittender fra krisetider indhenter dimittender fra højkonjunkturperioderne i løbet af få år og oplever dermed en hurtigere lønstigning, når først de er i job. Derfor ser DEA ingen anledning til at lave større strukturelle ændringer for at hjælpe ledige dimittender hurtigere i job.

Det danske dagpengesystem er med til, at de nyuddannede ikke behøver at finde beskæftigelse for at klare sig, og det ser ud til at have en god indvirkning på den lange bane. 

Dimittender fra professionsbachelorerne og de korte videregående uddannelser er påvirkede i højere grad end universitetskandidaterne. Det kan delvist skyldes, at de uddanner sig til mere snævre arbejdsmarkeder og dermed er mere konjunkturfølsomme. Der er altså potentiale for mere målrettede indsatser, som kan hjælpe nyuddannede i job, der uddanner sig til de mest krisepåvirkede sektorer.

Metode


Analysen bygger på data fra Danmarks Statistiks registre. Uddannelsesoplysningerne er hentet fra Det Komprimerede Elevregister (KOTRE), hvor alle personer, der har færdiggjort en videregående uddannelse fra 2000 til 2013, er inkluderet. Hvis en person har fuldført flere uddannelser i perioden, indgår kun uddannelsen med formelt højeste niveau. Der er desuden betinget på, at personerne var højst 40 år på uddannelsestidspunktet. Alt i alt indgår der 455.000 personer. 

Ledigheden blandt nyuddannede er baseret på Den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS) og tager udgangspunkt i ledigheden i det første år efter dimission for årgangen før den pågældende årgang. Det vil sige, at dimittendledigheden for fx årgangen fra 2012 er baseret på ledigheden i 2012 for årgang 2011. Ledigheden er opgjort på det samlede uddannelsesniveau (kort, professionsbachelor og lang videregående uddannelse) og for hver retning inden for det enkelte niveau (fx samfundsfaglig, humanistisk, teknisk osv.). I dele af analysen indgår desuden det generelle ledighedsniveau for 30-59-årige.

Dimittendernes indkomst er baseret på Indkomstregistret (IND) og inkluderer al indkomst, hvoraf der er indbetalt arbejdsmarkedsbidrag. Det vil sige, at løn og pensionsindbetalinger indgår i indkomsten, mens overførsler fra det offentlige ikke indgår. Så en person, der udelukkende har modtaget dagpenge i et helt år, indgår fx i notatet med en indkomst på 0 kr. Indkomsten er fremskrevet til 2019-niveau. 

Lavkonjunktur i analysen er defineret ud fra dimittendledighedsraten for hvert uddannelsesniveau, hvor en dimittendledighed under den gennemsnitlige på tværs af alle de inkluderede år er defineret som lavkonjunktur. De øvrige år defineres som højkonjunktur. Det resulterer i, at årene 2002 og 2009-2013 gælder som lavkonjunktur for de lange og korte videregående uddannelser. Årene 2002, 2003 og 2009-2013 er lavkonjunktur for professionsbachelor uddannelser. Dimittenderne følges de første fem år efter dimission, hvor effekten af konjunktursituationen i dimissionsåret estimeres med kontrol for personlige karakteristika, uddannelsesretning og år samt erfaring.

Få det sort på hvidt

Hent og bliv klogere

Kontakt for mere information

Lena Lindbjerg Sperling

lls@dea.nu

2830 3826

Kristian Thor Jakobsen

ktj@dea.nu

3022 6792

Anna Groes

ag@dea.nu

2577 5790

Sort på hvidt