Uddannelser

9 minutters læsning

26. apr, 2021

Dobbelt så mange drenge som piger får meget lave karakterer

Uddannelser 

9 minutters læsning · 26. apr, 2021

Dobbelt så mange drenge som piger får meget lave karakterer

Få det sort på hvidt

Kontakt for mere information

Kristian Thor Jakobsen

ktj@dea.nu

3022 6792

Motivation

Overordnet set er uddannelsesniveauet blandt unge i Danmark blevet løftet markant gennem de seneste 10-15 år. Og dette er særligt drevet af, at flere unge end tidligere gennemfører en videregående uddannelse: I 2006 havde knap hver tredje 35-39-årige en videregående uddannelse mod knap hver anden i 2018. Alene andelen med en lang videregående uddannelse (LVU) er steget fra knap hver tiende for 15 år siden til omkring hver femte i dag (DEA, 2019).

Hvis vi ser på køn, er det samtidig tydeligt, at piger i langt højere grad end drenge har stået for uddannelsesløftet, også blandt dem, der er opvokset i mere ressourcesvage familier. Fx ender 50 pct. flere mænd end kvinder fra lavindkomstfamilier som ufaglærte som 35-årige. Ligesom der på tværs af alle indkomstgrupper er markant flere piger, der får en uddannelse, sammenlignet med drengene.

De kønsmæssige forskelle er også tydelige tidligere i uddannelsessystemet. Både i grundskolen og på de gymnasiale uddannelser klarer pigerne sig bedre end drengene, og forskellen er blevet større over de senere år. Der er fx en klar forskel på andelen af piger og drenge, der har en fuldført en ungdomsuddannelse som 21-årige. I 2018 havde 76 pct. af pigerne gennemført en ungdomsuddannelse, mens det kun gjaldt for 65 pct. af drengene. Samtidig fuldfører flere unge dog generelt set en ungdomsuddannelse, senest når de er fyldt 21 år. Men piger har gennem hele perioden haft 15-20 pct. større sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse sammenlignet med drengene.

Denne analyse ser nærmere på, hvordan kønsforskellene i eksamensresultaterne fra grundskolen er koblet sammen med forskellen mellem, hvor mange drenge og piger der gennemfører en ungdomsuddannelse.

Analysen dykker derfor bl.a. mere ned i, hvorfor karakterforskellene mellem drenge og piger er vokset i grundskolen ift., hvordan andelen af drenge og piger er på tværs af karakterfordelingen. Og samtidig bliver dette sammenholdt med, hvordan det kan være med til at forklare kønsforskellene på ungdomsuddannelsesområdet. Det bliver også analyseret, om sociale baggrundskarakteristika kan være med til at forklare en del af kønsforskellen, når vi ser på fx de fagligt mest udfordrede elever.

Hovedbudskaber

Dobbelt så mange drenge som piger får meget lave karakterer

Piger har siden 2002 fået et 0,5-0,9 karakterpoint højere karaktersnit ved 9. klasses afgangsprøverne i dansk og matematik sammenlignet med drengene. Kønsforskellen i karakterer er primært drevet af, at pigerne får markant højere karakterer i dansk sammenlignet med drengene. Forskellen ligger på omkring 1 karakterpoint frem til 2009, hvorefter den stiger til omkring 1,5 karakterpoint.

Kønsforskellene i karaktersnittet er i høj grad drevet af fordelingen af drenge og piger i henholdsvis bunden og toppen af karakterfordelingen. I 2008-2010 udgjorde drenge 59 pct. af eleverne med de 10 pct. laveste karaktersnit på deres årgang. Denne andel er steget til 66 pct. i dag svarende til en stigning på 11 pct. I den modsatte ende af skalaen udgør drenge fx kun omkring hver tredje af eleverne med de 10 pct. højeste karaktersnit.

Hvis karaktersnittet bliver opdelt på de to fag, skinner kønsforskellene i eksamensresultaterne også tydeligt igennem. Særligt i dansk er mønstret tydeligt i pigernes favør, da drengene udgør tre ud fire af eleverne med de 10 pct. laveste karakterer. De udgør omvendt kun lige godt hver fjerde af dem med de højeste karakterer. I matematik er det kun i gruppen med de allerhøjeste karakterer, at kønsfordelingen er lidt skæv i drengenes favør. Her udgør drengene 58 pct. af eleverne.

Lavt karaktersnit medvirker til, at drenge halter efter pigerne uddannelsesmæssigt

En ting er, at kønsforskelle i karaktersnittet fra grundskolen er noget, man gerne vil rette op på. Men hvordan spiller kønsuligheden ind sammen med de kønsforskelle, der dukker op senere i uddannelsessystemet?

Formelt set betyder de indførte karakterkrav til både erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser, at et lavt karaktersnit kan udgøre en direkte barriere for den enkelte unges uddannelsesvej efter grundskolen. Men selv uden formelle karakterkrav til ungdomsuddannelser er der en klar tendens til, at unge, der har de laveste karaktersnit, også er dem, der i lavest grad fuldfører en ungdomsuddannelse. Ift. kønsforskelle er det dog interessant, at der faktisk ikke er stor forskel på andelen, der fx fuldfører en ungdomsuddannelse senest seks år efter 9. klasse, hvis vi kigger på drenge og piger med samme karaktersnit.

Særligt når vi ser på de unge, der ligger enten i bunden eller toppen, fx bund-25 pct. og top-25 pct. af karaktererne, er andelen af unge, der har en ungdomsuddannelse senest seks år efter 9. klasse, meget ens for drenge og piger. Den største kønsforskel i andelen med en ungdomsuddannelse er at finde i den gruppe af unge, der placerer sig i den fjerdedel, der ligger lige under midten. Her er der en tendens til, at lidt flere piger end drenge gennemfører en ungdomsuddannelse. Forskellen udgør 2-4 procentpoint svarende til en højere sandsynlighed på ca. 3 pct. i pigernes favør.

Alt andet lige peger dette på, at hvis uddannelsesresultaterne i 9. klasse var kønsmæssigt mere lige, kunne det føre til, at fx den kønsforskel, vi ser ift. andelen, der får en ungdomsuddannelse, ville udligne sig en smule. Som det er nu, er der klar overrepræsentation af drenge blandt de unge, der har de laveste karaktersnit, samtidig med at det er i netop denne gruppe, at markant færre unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Så når vi ser en samlet forskel på godt 5 procentpoint i andelen af henholdsvis drenge og piger, der får en ungdomsuddannelse senest seks år efter 9. klasse (se Figur 1), er dette altså til dels drevet af, at drenge i udgangspunktet allerede halter efter pigerne i grundskolen. 

Den socioøkonomiske baggrund kan spille en større rolle for drenges karaktersnit end for pigernes

Unge fra relativt ressourcesvage hjem får i udgangspunktet et lavere karaktersnit end unge med mere ressourcestærke forældre, jf. Figur 6. Fx får drenge med forældre, hvis indkomst tilhører de laveste 20 pct. af alle forældre fra årgangen, et snit på 5,3, mens drenge med forældre, der har de højeste indkomster, har et snit på 7,8.

Samtidig opnår piger bedre karakterer end drenge på tværs af alle indkomstniveauer. Og forskellen målt i karakterpoint er også nogenlunde konstant på 0,8-1,0 til fordel for pigerne. Det betyder samtidig, at forældreressourcer spiller en lidt større rolle hos drengene relativt set, da forskellen ud fra det at have forældre fra henholdsvis top og bund ift. unges karaktersnit ligger på 48 pct. for drengene og 43 pct. for pigerne.

Det samlede karaktersnit i dansk og matematik er samtidig steget fra ca. 6,5 i 2008-2010 til omkring 7,0 i 2017-2019. Pigernes karaktersnit er dog vokset med dobbelt så meget – 8,8 pct. – som drengenes – 4,4 pct.

For drengenes vedkommende er det samtidig tydeligt, at karaktersnittet ikke har udviklet sig ens, når drengene bliver opdelt efter deres forældres indkomstniveau. Karaktersnittet for drenge opvokset i lav-indkomstfamilier er steget med 2,2 pct, mens karaktersnittet for drenge med forældre længere oppe i indkomstfordelingen er vokset med 4-5 pct, altså næsten dobbelt så meget. Samme tendens har ikke helt været gældende for pigerne, selvom piger opvokset i lavindkomstgruppen stadig har oplevet en mindre løft i karaktersnittet end flertallet af de øvrige piger.

Dette peger altså på, at den socioøkonomiske baggrund kan spille en større rolle for drenges karaktersnit end for pigernes. Altså at forældrenes ressourcer kan betyde mere for drengenes eksamensresultater end for pigernes.

Implikationer

At der er forskel mellem drenge og piger, når det kommer til uddannelse, er efterhånden veletableret. Samtidig har det også været kendt i de seneste år, at forskellen mellem drenge og piger også bliver mere markant, når det kommer til fx karakterer i dansk i grundskolen. En del af denne kønsforskel i fx grundskolen bunder formentlig i biologiske forhold, der tilsiger, at pigers hjerner udvikler sig hurtigere end drenges og er omkring et år længere fremme i udviklingen i løbet af teenageårene. Men sådanne faktorer har svært ved at forklare en stigende forskel. Samtidig udligner de biologiske forhold sig også mere over de sene teenageår, hvilket gør, at de ikke nødvendigvis kan forklare kønsforskellene i uddannelsespræstationer i årene efter grundskolen, og derfor er en kønsforskel i grundskolen måske mindre bekymrende på det lidt længere sigt.

Denne analyser peger på, at en af årsagerne til den større kønsforskel mellem drenge og piger ift. deres grundskolekarakterer er, at flere drenge kommer ud af grundskolen med meget lave karakterer i dag sammenlignet med tidligere. Så tendensen til at flere drenge er meget fagligt udfordret i grundskolen kan altså i høj grad bidrage til at forklare, hvorfor vi ser denne stigende kønsforskel. Derfor peger dette på, at grundskolen skal blive bedre til at løfte de fagligt udfordrede drenge ved fx at fokusere indsatserne tidligt i grundskolen.

Også fordi vi også kan se i analysen, at det typisk er drenge fra familier med relativt få ressourcer, der er sakket bagud karaktermæssigt. Det ser med andre ord altså ud til, at der er en gruppe af drenge, som har fået større udfordringer med at begå sig i grundskolen.

Til sidst viser vi også, at når vi ser på drenge og piger med ens karakterer fra grundskolen, er andelen, der også får en ungdomsuddannelse, stort set ens kønnene imellem. Så selv om at eventuelle fx biologiske forhold, der kan forklare kønsforskelle i grundskolen, udligner sig senere, viser vi her, at drengenes lavere andel, der fuldfører en ungdomsuddannelse, i hvert fald delvist er forklaret ved, at der er flere drenge, der klarer sig ret dårligt karaktermæssigt i grundskolen. Så dette peger på, at man måske kunne minimere kønsforskellene i de unges senere uddannelsesniveau, ved at få løftet flere drenge væk fra bunden af karakterskalaen.

Metode

Datagrundlaget for analysen er alle personer, der afslutter 9. kl. i 2002-2019. Derudover inkluderer analysen disse personers forældre. Omdrejningspunktet er de unges karaktersnit i dansk og matematik fra 9. kl. samt deres uddannelsesniveauet i årene efter 9. kl. i forhold til, om de har fuldført en ungdomsuddannelse.

Få det sort på hvidt

Hent og bliv klogere

Kontakt for mere information

Kristian Thor Jakobsen

ktj@dea.nu

3022 6792

Sort på hvidt