Tidlig Indsats

8 minutters læsning

1. mar, 2018

En stærk videnskultur styrker dagtilbuddene

Tidlig Indsats 

8 minutters læsning · 1. mar, 2018

En stærk videnskultur styrker dagtilbuddene

Få det sort på hvidt

Kontakt for mere information

Sophie Moestrup Kristensen

smk@dea.nu

2533 4450

Anna Groes

ag@dea.nu

2577 5790

Motivation 

Der er i de senere år blevet gennemført mere forskning på dagtilbudsområdet, i takt med at den politiske interesse for 0-6-årsområdet er steget. Studier viser imidlertid, at ny viden ikke når ud i dagtilbuddene, mens flere undersøgelser peger på, at forskning har relativt lille direkte betydning for pædagogers arbejde, idet det er vanskeligt at omsætte viden fra systematiske vidensstrukturer til pædagogers komplekse og omskiftelige hverdag. 

Generelt eksisterer der ikke mange studier om, hvordan viden spredes på dagtilbudsområdet, samt hvilke rammer der er for vidensspredning i kommunerne, som har det overordnede ansvar for at sikre, at dagtilbud understøtter børns trivsel, læring og udvikling. Dagtilbudsområdet er da også et relativt nyt forskningsfelt, og ligeledes er forskningsbaseret viden et forholdsvist nyt område for pædagogerne. 

DEA har i denne kvalitative undersøgelse zoomet ind på fire kommuners arbejde med at få viden ud at virke i dagtilbuddene, og rapporten stiller skarpt på både forskernes, forvaltningens og dagtilbudsledernes evne til at skabe de rette rammer for, at pædagoger kan bringe ny viden i spil på gul stue. Hvor andre studier har haft fokus på, hvordan pædagoger i praksis arbejder på at omsætte viden, undersøger denne rapport, hvilke rammer og mulighedsbetingelser dagtilbudsledere, forvaltninger og vidensproducenter sætter for arbejdet mod en vidensinformeret pædagogisk praksis. 

Hovedbuskaber

Ny viden lever sjældent i den pædagogiske praksis 

Viden når ikke altid hele vejen ud i den pædagogiske praksis, og omsætning af viden sker ikke nødvendigvis automatisk, ved at en pædagog bliver præsenteret for ny viden gennem oplæg eller artikler. 

Det skyldes flere ting. DEAs rapport viser, at der eksisterer en uudtalt forventning om, at pædagogerne selv skal omsætte den tilegnede viden til praksis. Flere dagtilbudsledere fortæller, at de ikke nødvendigvis ser den nye viden leve på stuerne, når pædagoger har været på efteruddannelse. Der skal mere til, hvis viden skal leve i den pædagogiske praksis. Eksempelvis har pædagogerne som udgangspunkt ikke nogen forberedelsestid, ligesom pædagogernes heller ikke understøttes tilstrækkeligt i at omsætte viden. 

Viden formidlet som ansigt-til-ansigtviden er den foretrukne kommunikationsvej for pædagogerne frem for skriftlige medier. Samtidig vurderer pædagoger, at deres kollegaer er den vigtigste kilde til faglig viden. Flere indikatorer peger på, at den lokale sparring mellem kollegaer er en vigtig driver for, at viden bliver omsat til praksis. 

Praksisfeltet oplever, at der bliver produceret en stor mængde af viden på dagtilbudsområdet, som er svær at navigere i. Undersøgelsen peger på, at der er en tendens til, at pædagogerne foretrækker at læse journalistiske medier, som formidler forskning, frem for tidsskrifter, hvor forskere formidler forskning. 

Videnskabelige krav står i vejen 

For at forskning kan blive en del af praksis, kræver det, at forskningen oversættes i et mundret og ikke videnskabeligt sprog. 

Flere forskere fortæller, at krav til videnskabelig publicering står i vejen for formidlingen af forskning rettet mod dagtilbudspraksis. Der bruges altså mange ressourcer på at formidle viden til forskningsmiljøer, som stjæler energien fra at formidle til praksis. 

Forskningsmiljøer skal i dag levere et vist antal publiceringspoint, hvilket styres ganske detaljeret gennem den bibliometriske forskningsindikator (BFI). I sidste ende betyder det, at forskerne sjældent oversætter eller omsætter pædagogisk viden, så den kan anvendes af pædagogerne, der arbejder i dagtilbuddene. En oversætter skal udvælge og forklare ny viden i et forståeligt sprog. Mens omsætteren skal overføre undersøgelse fra vidensmiljøer og ud i praksis, hvor børnene får glæde af den. 

Konsulenter kontakter ikke pædagoger 

I flere kommuner er der et stort fokus på at oversætte og videreformidle ny viden, men der er et utilstrækkeligt fokus på opgaven med at omsætte viden til praksis. Ofte har konsulenter fra den kommunale forvaltning ikke direkte kontakt med pædagogerne. I stedet er de pædagogiske konsulenter oftest i dialog med dagtilbudslederne. 

En undersøgelse viser, hvem pædagoger og pædagogiske konsulenter vurderer, har ansvaret for at understøtte brug af viden i daginstitutioner. Ni ud af ti af de pædagogiske konsulenter mener at de selv i høj grad har ansvaret for at understøtte brug af viden i daginstitutionerne, og knap halvdelen mener, at pædagogerne har ansvaret for at understøtte brug af viden i daginstitutionerne (47 pct.) 

Omvendt vurderer omkring 1 ud af tre pædagoger, at de pædsgogiske konsulenter har ansvar for at understøtte brug af viden i daginstitutionerne, mens tre ud af fire pædagoger (74 pct.), at de selv i høj grad har et ansvar for at understøtte brug af viden i daginstitutionerne. Pædagoger og pædagogiske konsulenter er altså ikke enige om, hvem der har ansvaret for at understøtte brug af viden i daginstitutionerne. Og det er interessant, at pædagogerne selv i højere grad end de pædagogiske konsulenter mener, at pædagogerne har et ansvar.

Implikationer 

DEA har i samarbejde med dagtilbudsledere, konsulenter, områdechefer og forskere, opstillet en række anbefalinger til, hvordan vi skaber de bedste betingelser for at mere viden bliver en del af dagtilbuddene. Anbefalingerne er rettet mod henholdsvis områdechefer, konsulenter, dagtilbudsledere, forskere og politikere på både kommunalt og nationalt niveau. 

Formålet med anbefalingerne er først og fremmest at inspirere kommuner og forskere i arbejdet med at understøtte en vidensinformeret pædagogisk praksis. Idet anbefalingerne hovedsageligt er udvundet fra fire case-kommuner, kan de ikke nødvendigvis direkte overføres til andre kommuners praksis, men du kan lade dig inspirere til at omsætte anbefalingerne til egen kontekst. Desuden er formålet at præsentere en række anbefalinger, som kan understøtte arbejdet med at indarbejde ny viden i den pædagogiske praksis.  

Anbefalingerne retter sig mod forvaltninger, dagtilbud, forskningsmiljøer samt politikere og embedsværk, og undersøgelsens samlede resultater har til formål at skabe viden og debat om, hvordan man kan optimere rammerne for, at viden anvendes i den pædagogiske praksis – med formålet om, at skabe en vidensinformeret pædagogisk praksis til gavn for børnenes leg, læring og trivsel.

Undersøgelsens samlede resultater har til formål at skabe viden og debatter om, hvordan man kan optimere rammerne for, at mere viden anvendes i den pædagogiske praksis, som udspiller sig i dagtilbuddene – med formålet om, at der skabes en vidensinformeret pædagogisk praksis til gavn for børnenes leg, læring og trivsel. 

Metode 

Undersøgelse baserer sig på desk-research af eksisterende litteratur om emnet og interviews i fire case-kommuner med dagtilbudsledere, konsulenter og områdechefer. Derudover har DEA interviewet repræsentanter fra de vidensproducerende miljøer.  

De medvirkende case-kommuner er: Brøndby, Horsens, Herning og Vallensbæk, som geografisk og størrelsesmæssigt adskiller sig fra hinanden, men som alle på hver deres måde arbejder med at indarbejde viden på dagtilbudsområdet. I projektets har DEA desuden afholdt en workshop, hvis formål var at kvalificere og videreudvikle en række anbefalinger.  

Følgende temaer blev berørt under interviews med case-kommuner: i) Ansvar og rollefordeling, ii) Kortlægning af rammer og aktiviteter for vidensspredning, iii) dataunderstøttet ledelse og evidensbaserede metoder, iv) videnssøgning, omsætning af viden og drivere for vidensspredning, v) barrierer for vidensspredning samt vi) anbefalinger til en mere vidensinformeret pædagogisk praksis. 

Formålet med at interviewe vidensproducenternedagtilbudsområdet var blandt andet at blive klogere på, hvem vidensproducenterne anser som deres målgrupper, hvilke kommunikationsveje vidensmiljøerne bruger for at nå ud til målgruppen, samt hvilke overvejelser de gør sig om, at den producerede viden bliver bragt i spil i virkeligheden. Følgende temaer blev berørt under interviews med vidensproducenter: 1) målgrupperne for vidensproduktionen, 2) ansvar og rollefordeling, 3) formidling og omsætning af den forskningsbaserede viden, 4) barrierer for vidensspredning og 5) anbefalinger til en mere vidensinformeret pædagogisk praksis.  

Rapportens anbefalinger er udarbejdet på en workshop, hvor både pædagoger, dagtilbudsledere, pædagogiske konsulenter og områdechefer fra de deltagende kommuner sammen med forskere på dagtilbudsområdet deltog. På workshoppen blev de første resultater fra DEAs analyse fremlagt sammen med et løst udkast til anbefalinger til en vidensinformeret pædagogisk praksis. Udkastet til anbefalinger blev herefter kvalificeret og videreudviklet af workshopdeltagerne. 

Få det sort på hvidt

Kontakt for mere information

Sophie Moestrup Kristensen

smk@dea.nu

2533 4450

Anna Groes

ag@dea.nu

2577 5790

Sort på hvidt