Uddannelser

7 minutters læsning

4. sep, 2020

Erfaringer med fjernundervisning på VEU-området

Uddannelser 

7 minutters læsning · 4. sep, 2020

Erfaringer med fjernundervisning på VEU-området

Få det sort på hvidt

Kontakt for mere information

Sebastien Bigandt

sb@dea.nu

2254 5461

Maria Theresa Norn

mtn@dea.nu

2112 6864

Undersøgelsen er gennemført i et samarbejde mellem eVidenCenter – Det Nationale Videncenter for e-læring – og Tænketanken DEA.

Motivation


Skoleledelser, lærere og kursister har under coronaudbruddet stået i en situation uden fortilfælde, som har krævet en betydelig og øjeblikkelig omstilling fra almindelig undervisning til nødundervisning på distance. Omlægningen har ikke været en planlagt proces, der lå ikke en strategi med relevante anvisninger, der har kun været sporadiske erfaringer at bygge fjernundervisningen på, og de teknologiske muligheder har i mange tilfælde ikke været tilpasset til opgaven.

Hverken skoleledelser, lærere eller kursister har på forhånd kunnet forudse, hvilke udfordringer der skulle løses. Ligesom den kompetenceudvikling, der hidtil har været på området – og som i øvrigt kun 1 ud af 3 lærere på VEU-området har gennemført – ikke har rettet sig mod en situation, hvor undervisningen udelukkende er bundet op på digitale teknologier.

Børne- og Undervisningsministeriet understregede allerede i marts, at undervisning under coronanedlukningen har karakter af nødundervisning, som har et andet formål og andre rammer end den almindelige undervisning og som derfor ikke kan vurderes med den samme målestok.

Formålet med denne undersøgelse er derfor, ikke at vurdere fjernundervisningen under coronanedlukningen ift. den almindelige undervisning, men at tage temperaturen på de tilgange og erfaringer, der har været under nedlukningen af skolerne. Mere præcist er undersøgelsens hovedformål dels at pege på vigtige opmærksomhedspunkter i forbindelse med genåbningen af uddannelserne, dels at undersøge, hvad vi kan lære af erfaringerne med fjernundervisning under coronanedlukningen.

Det gælder ikke mindst ift., hvordan skolerne forbereder sig på de længere skygger, som COVID-19 kan kaste over undervisningen. Fx ved at delvis eller periodisk fjernundervisning kan blive et middel til at holde smittetrykket nede. Det gælder dog også ift. hvordan digitale teknologier og fjernundervisning i højere grad end i dag og på hensigtsmæssig vis kan anvendes i undervisningen.

Notatet er en del af en større undersøgelse, der også omfattede ungdomsuddannelserne, men da antallet af besvarelser på VEU-området var beskedent på 227 kursusdeltagere og 109 lærere, blev disse resultater ikke medtaget i hovedrapporten, der udkom i juni 2020. Det betyder også, at resultaterne i dette notat skal læses med det forbehold, at det er baseret på få besvarelser og ikke kan tages til udtryk for forholdene generelt på VEU-området.

Hovedbudskaber

Lærerne forventer at bruge erfaringer fra nødundervisning

Med nedlukning af uddannelsesinstitutionerne stod lærerne overfor en gennemgribende og hurtig omstilling fra almindelig undervisning til en ny hverdag med fjernundervisning. Under omstillingen havde lærerne en begrænset viden og erfaring at trække på. Fx havde kun 27 pct. af lærerne tidligere gennemført undervisningsforløb udelukkende via fjernundervisning, mens 35 pct. havde deltaget i efteruddannelse om digital undervisning, som ikke nødvendigvis har haft specifikt fokus på fjernundervisning.

Trods de vanskelige forudsætninger og betingelser, har lærerne fået erfaringer med fjernundervisning, som potentielt kan åbne op for nye perspektiver i undervisningen. Næsten 7 ud af 10 lærere på VEU-området vurderer, at det fag, de har undervist mest i under coronanedlukningen, i høj grad eller nogen grad egner sig til fjernundervisning. Derudover forventer 8 ud af 10 lærere, at de i høj eller nogen grad kan overføre erfaringer fra fjernundervisningen under coronanedlukningen til normale undervisningsforhold.

Undervisningen blev sværere og læringen mindre

Lærerne havde begrænsede forudsætninger for at gennemføre fjernundervisning. Det kan være en af årsagerne til, at omkring halvdelen af kursisterne under nedlukningen oplevede, at materialerne, undervisningen og opgaverne blev sværere sammenlignet med den almindelige undervisning. Ligesom over halvdelen af kursisterne havde særligt brug for faglig støtte i fjernundervisningen, mens en tredjedel havde behov for it-teknisk støtte. Halvdelen af kursisterne oplevede ligeledes, at de lærte lidt eller meget mindre sammenlignet med den normale undervisning.

Lærerne fastholdt et solidt niveau med vejledning, feedback og variation i undervisningen

Lærerne har i en vis udstrækning formået at fastholde niveauet i forhold til vejledning og feedback under perioden med fjernundervisning. 5 ud af 10 kursister oplevede, at de fik mere eller lige så meget vejledning og feedback under coronanedlukningen, som de plejer at få. Kun 3 ud af 10 oplevede at få mindre vejledning og feedback. Til sammenligning viste hovedrapporten med resultaterne fra ungdomsuddannelserne, at næsten 6 ud af 10 elever oplevede at få mindre vejledning og feedback end normalt.  

Lærerne har også formået at variere undervisningen til trods for de ændrede vilkår. Fx oplevede næsten 4 ud af 10 kursister, at fjernundervisningen endda var mere varieret sammenlignet med undervisningen før coronanedlukningen. 2 ud af 10 oplevede, at undervisningen hverken blev mere eller mindre varieret. Under 3 ud af 10 kursister oplevede, at undervisningen blev mere ensformig. Til sammenligning oplevede 6 ud 10 elever på ungdomsuddannelserne, at undervisningen er blevet mere ensformig.

Implikationer


Nødundervisning kan ikke sidestilles med fjernundervisning, som gennemføres under normale omstændigheder. Ikke alene er rammerne anderledes, men det er målet også. Notatet peger dog på, at der er meget at lære fra erfaringerne under coronanedlukningen i foråret 2020. Dette skyldes bl.a., at hele grundniveauet for arbejdet med digitale undervisningsredskaber og fjernundervisning er blevet hævet ved, at alle lærere har gjort sig erfaringer.

Notatet ser også på, hvad kan vi lære af coronanedlukningen i forhold til forberedelsen af eventuelle fremtidige delvise eller komplette nedlukninger som følge af coronaepidemien. I forbindelse med coronanedlukningen i foråret 2020, har der været stor forståelse for den ekstraordinære situation, skoler og lærere har stået i. Hvis der bliver en ”næste gang”, må det forventes, at der vil blive stillet flere og større krav til planlægningen og udbyttet af skolernes fjernundervisning.

I den kommende tid er det derfor vigtigt at drage nytte af de erfaringer, som findes nu, samtidig med at man på skolerne tager hånd om de udfordringer, som fjernundervisningen har medført.

I hovedrapporten med ungdomsuddannelserne blev der præsenteret anbefalinger til, hvordan skolerne kan gribe denne opgave an. Eftersom resultaterne fra undersøgelsen for VEU-området generelt understøtter tendenserne fra hovedundersøgelsen kan disse anbefalinger også være relevante for VEU-området. Det gælder bl.a. fokus på læringsaktiviteter i fjernundervisningen, der først og fremmest retter sig mod det læringsudbytte, kursisterne skal opnå, og anvende fjernundervisning som et middel til at differentiere undervisningen og understøtte undervisningens samlede kvalitet. Derudover bør skolerne udarbejde ”beredskabsplaner” for fuld eller delvis gennemførsel af fjernundervisning

Metode


Denne undersøgelse er en del af en større undersøgelse, der også omfattede ungdomsuddannelserne, men da antallet af besvarelser på VEU-området var beskedent, blev resultaterne her fra ikke medtaget i hovedrapporten, der udkom i juni 2020. Hovedrapporten fokuserede på erhvervsuddannelserne (EUD), den erhvervsfaglige studentereksamen (EUX), den højere forberedelseseksamen (HF), den merkantile studentereksamen (HHX), den tekniske studentereksamen (HTX) og den almene studentereksamen (STX).

Undersøgelsen blev gennemført som en rundspørge i perioden fra den 27. april til den 8. maj 2020. Lærere og elever/kursister blev i undersøgelsen primært bedt om at forholde sig til de seneste to fulde undervisningsuger med fjernundervisning, men undersøgelsen omfattede også spørgsmål om deres oplevelse af den samlede periode med fjernundervisning under coronanedlukningen.

I alt 227 kursusdeltagere på VEU fordelt med 30 på AMU, 172 på AVU og 25 på FVU har bidraget. I alt 109 lærere fordelt med 38 på AMU, 64 på AVU og 7 på FVU har besvaret rundspørgen. Kursusdeltagerne fordeler sig med få besvarelser bredt på i alt 21 institutioner. Der er således på AMU kun én skole med flere end fem besvarelser, på AVU fem skoler og på FVU fem skoler. På lærerområdet tog i alt 27 institutioner imod tilbuddet om at deltage. Institutionerne omfatter samlet set 17 skoler med AMU, 8 skoler med AVU og 5 skoler med FVU.

Besvarelserne er dermed både så få og dækker så smalt, at de ikke kan tages til udtryk for forholdene generelt på VEU-området. En nærmere analyse af tallene viser dog nogle interessante forhold bl.a. i sammenligning med forholdene på ungdomsuddannelserne, som under alle omstændigheder kalder på at blive undersøgt nærmere. Det er disse forhold, som præsenteres i dette notat.

Få det sort på hvidt

Kontakt for mere information

Sebastien Bigandt

sb@dea.nu

2254 5461

Maria Theresa Norn

mtn@dea.nu

2112 6864

Sort på hvidt