Uddannelser

8 minutters læsning

21. apr, 2021

Et Uddannelses­danmark i balance?

Uddannelser 

8 minutters læsning · 21. apr, 2021

Et Uddannelses­danmark i balance?

Få det sort på hvidt

Kontakt for mere information

Mads Fjord Jørgensen

mfj@dea.nu

3177 2257

Tobias Høygaard Lindeberg

thl@dea.nu

5163 2570

Motivation

De senere år har budt på et fornyet fokus på det regionalpolitiske spørgsmål om den geografiske dækning af de videregående uddannelser i Danmark.

Den tidligere VLAK-regering oprettede fx i 2018 ti uddannelsesstationer, der blev knyttet til de eksisterende uddannelsesudbud fra erhvervsakademier og professionshøjskoler, og hvor studerende fik mulighed for at studere en del af deres uddannelse i geografiske områder af landet, hvor der i forvejen ikke var mange uddannelsessteder. Uddannelsesstationerne blev derfor placeret i de områder, hvor ”der i dag (2018, red.) ikke er så mange tilbud”. Målet var at give borgere adgang til uddannelse samt lokale virksomheder adgang til kvalificeret arbejdskraft for på den måde at understøtte regional vækst og et Danmark i bedre balance (pressemeddelelse 2018, Uddannelses- og Forskningsministeriet).

Den nuværende socialdemokratiske regering ønsker også at sikre uddannelser i hele landet, da alle unge skal have gode uddannelsesmuligheder, uanset hvor i landet de bor (Forståelsespapir 2020, Socialdemokratiet). Regeringen har derfor med en række politiske initiativer i 2020 søgt at sikre en bedre geografisk spredning af velfærdsuddannelserne i hele landet for at skabe udvikling i hele Danmark, mens de har annonceret, at der i 2021 kommer et lovforslag om at understøtte en større geografisk spredning af blandt andet velfærdsuddannelserne.

De senere års politiske initiativer rettet mod at øge spredningen af de videregående uddannelser taler ind i en generel fortælling om, at der er sket en centralisering i Danmark. Statsminister Mette Frederiksen adresserede det selv i sin nytårstale 1. januar 2021, hvor hun sagde, ”Alligevel er mulighederne blevet mere skævt fordelt. Du kan ikke længere blive lærer i Haslev. Nu skal du til Roskilde eller Vordingborg.” (Statsministerens nytårstale, 2021).

Mens der på institutionssiden er sket en tydelig koncentration over de seneste tyve år på det organisatoriske plan gennem fusioner, er spørgsmålet, om udbuddet af videregående uddannelsesudbud rundtomkring i landet ligeledes har undergået en geografisk centralisering, så mulighederne for at tage en videregående uddannelse lokalt er blevet mere begrænsede og derfor skæve.

Formålet med dette notat er at afdække den geografiske spredning af videregående uddannelsesudbud i Danmark over en tyveårig periode for at undersøge, om der er blevet flere eller færre muligheder for at tage en videregående uddannelse, alt efter hvor du bor i Danmark. Vi ser desuden også på, hvordan søgningen og optaget på de videregående uddannelser har udviklet sig over tid, da det kan give en indikation på, om efterspørgslen på uddannelsesudbud overordnet flugter med placeringen af uddannelsesudbud.

Hovedbudskaber

Udviklingen i antallet af videregående uddannelser i de fire store uddannelsesbyer og det øvrige Danmark

Det samlede antal videregående uddannelser er steget både i Storkøbenhavn, Århus Kommune, Aalborg Kommune og Odense Kommune (herefter benævnt med blot bynavnene). I 2018 udbød de fire store uddannelsesbyer 446 videregående uddannelser, mens der i det øvrige Danmark blev udbudt 263 uddannelser. I 1998 lå 62 pct. af uddannelsesudbuddene i de store byer. I 2018 var det tal steget til 63 pct. I analysens opgørelser er der taget udgangspunkt i den næstmest detaljerede uddannelseskode, hvilket uddybes i afsnittet om datagrundlag og metode.

Udviklingen i antallet af videregående uddannelser på kommuneniveau

Over de seneste tyve år er der samlet set blevet færre kommuner uden for de fire store uddannelsesbyer, hvor man kan tage en videregående uddannelse. Der er således 38 kommuner i 2018, hvor der er udbudt videregående uddannelser, mod 44 i 1998.

Til gengæld er antallet af kommuner, hvor man kan tage mere end én uddannelse, steget. Der er således flere kommuner uden for de fire store uddannelsesbyer, hvor der bliver udbudt mere end én uddannelse i 2018 i sammenligning med 1998. Forskellen øges, jo flere uddannelsesudbud der inkluderes. Det betyder, at det i 2018 er muligt at tage mindst fem videregående uddannelser i hver fjerde kommune. 

Regional udvikling med hensyn til uddannelsesudbud

Den regionale udvikling med hensyn til uddannelsesudbud har de seneste tyve år været størst både absolut og relativt uden for Region Hovedstaden. Mens Region Hovedstaden har det største udbud af videregående uddannelser i såvel 1998 som 2018, har Region Nordjylland øget sine eksisterende videregående uddannelsesudbud med 83 pct. flere uddannelser i 2018 i sammenligning med 1998, mens Region Midtjylland, Region Syddanmark og Region Sjælland følger efter med en vækst på hhv. 49, 42 og 23 pct. Region Hovedstaden har 21 pct. flere uddannelser i 2018.

Udviklingen i antallet af ansøgere per optagne og andelen af uddannelsesudbud med ledige pladser
Antallet af ansøgere per optagne på de videregående uddannelser giver en overordnet indikation af, hvor stor efterspørgslen er på de anvendte studiepladser i og uden for de fire store uddannelsesbyer. Dette udtrykkes ved ansøger/optagne-ratioen. I 2018 er der samlet set en højere ansøger/optagne-ratio i de fire store uddannelsesbyer i sammenligning med uden for. Sammenlignes med 2008, er der flere studiesøgende per anvendte studieplads på de videregående uddannelser i de fire store uddannelsesbyer end uden for.

Andelen af uddannelsesudbud med ledige studiepladser giver et andet perspektiv på efterspørgslen og kapacitetsanvendelsen. Andelen af uddannelser med ledige studiepladser er større uden for end i de fire store uddannelsesbyer. De seneste fem års udvikling frem til 2020 har desuden øget denne forskel, hvor der er ledige pladser på 55 pct. af udbuddene uden for de fire store uddannelsesbyer, mens det gælder 33 pct. i de fire store uddannelsesbyer.

Samlet set tyder det på, at flere ansøgere ønsker at studere i de fire store uddannelsesbyer, når vi sammenholder med den udbudte kapacitet. De seneste års udvikling har desuden øget tendensen.

Implikationer

Resultaterne i denne analyse finder ikke entydigt, at der er foregået en generel centralisering af det videregående uddannelsesudbud i de fire store uddannelsesbyer over de seneste tyve år.

Når politikerne ønsker at sikre en bedre geografisk dækning af de videregående uddannelser, er det relevant at drøfte, hvad målsætningen konkret bør være. En tydelig målsætning kan bidrage til, at uddannelsessektoren i fællesskab kan anvise mulige veje til et Uddannelsesdanmark i bedre balance, uden at det får uhensigtsmæssige implikationer såsom bekostelige, ikke-virksomme tiltag. Sådanne tiltag kunne fx være at flytte på den nuværende placering af uddannelserne, uden at ansøgerne følger med.

Hvis succeskriteriet er, at der skal være videregående uddannelser i flest mulige kommuner, er vi længere fra denne målsætning i 2018 sammenlignet med 1998. Hvis succeskriteriet er, at der skal være et bredere udbud af videregående uddannelser i flere kommuner, er vi nærmere denne målsætning.

Nærværende analyse peger på, at der er flere ansøgere per anvendte studieplads på de videregående uddannelser i København, Århus, Aalborg og Odense end i det øvrige Danmark i 2018, og forskellen er øget siden 2008. Samtidig er der en større andel af uddannelsesudbuddene uden for de fire store uddannelsesbyer, der har ledige pladser. Det tyder samlet set på, at efterspørgslen på studiepladser er større i de fire store uddannelsesbyer, når vi sammenholder med den udbudte kapacitet.

Derfor er det et centralt spørgsmål, om man gennem nye udbud af videregående uddannelser kan få flere studerende til at søge optag på uddannelser uden for de fire store uddannelsesbyer? Når man fra politisk side ønsker at øge udbuddet af videregående uddannelser uden for de fire store uddannelsesbyer, bør det undersøges empirisk, om det er sandsynligt, at man kan ændre studiesøgendes efterspørgsel gennem udbudspolitik. Ellers kan risikoen være, at der investeres anseelige offentlige midler i opførelse af nye uddannelsesudbud med vigende søgning.

Metode

Analysen er hovedsageligt baseret på registerdata fra Danmarks Statistik om, hvilke uddannelser de studerende er startet på, fra 1998-2018. Desuden indgår enkelte analyser af søgningen til videregående uddannelser baseret på oversigtstabeller fra Den Koordinerede Tilmelding.

Optaget af studerende er baseret på ”Komprimeret elevregister” (KOTRE) fra Danmarks Statistik, hvor alle personer, der er startet på en videregående uddannelse i et gældende år, er registreret med deres startår samt uddannelsesinstitution. Uddannelserne er opdelt efter den næstmest detaljerede uddannelseskode.

Derudover bliver uddannelsesniveauet, fx professionsbachelor, også indlæst. Hvis personer er startet på to forskellige videregående uddannelser inden for det samme år, bliver personerne talt med to gange. Dernæst er institutionsregistret blevet koblet på uddannelserne for at få den enkelte uddannelsesinstitutions beliggenhedskommune. Der er udelukkende medtaget uddannelser, der har mindst fem igangværende studerende.

Uddannelsesstationer fremgår ikke af registrene. Uddannelsesstationerne er tilføjet i de opgørelser, hvor der opgøres uddannelsesudbud, men der er ikke korrigeret for antallet af optagne. Registeranalysen beskæftiger sig ikke med perioden efter 2018.

Der er benyttet oplysninger om detaljeret uddannelsesgruppe, uddannelsestype (bachelor, professionsbachelor, erhvervsakademigrad), kommune og antal optagene i opgørelserne, der dækker perioden 1998-2018. Den næstmest detaljerede uddannelseskode er anvendt (se ”Datagrundlag og metode” i analysen for uddybende forklaring). Der er foretaget analyser med både den mest og den næstmest detaljerede uddannelseskode, hvilket dog ikke ændrer de overordnede mønstre, hvad angår udvikling i andele ift. geografi og uddannelsestyper, som nærværende notatet beskæftiger sig med.

Definitionen af de fire store uddannelsesbyer følger Uddannelses- og Forskningsministeriet. Det vil sige, at de fire største byer er defineret som: Aalborg, Aarhus og Odense kommune samt Storkøbenhavn. Desuden er der taget højde for kommunalreformen i udviklingerne fra 1998 til 2018, så opgørelserne tager udgangspunkt i den nuværende kommunestruktur.

I notatet bruges betegnelserne universitetsbachelor-, professionsbachelor- eller erhvervsakademiuddannelse i stedet for er UNIBACH, MVU og KVU. De maritime og kunstneriske uddannelser indgår i de tre betegnelser, alt efter deres indplacering i Danmarks Statistik.

Få det sort på hvidt

Kontakt for mere information

Mads Fjord Jørgensen

mfj@dea.nu

3177 2257

Tobias Høygaard Lindeberg

thl@dea.nu

5163 2570

Sort på hvidt