Tidlig Indsats

8 minutters læsning

25. mar, 2019

Færre børn starter sent i skole

Tidlig Indsats 

8 minutters læsning · 25. mar, 2019

Færre børn starter sent i skole

Få det sort på hvidt

Kontakt for mere information

Kristian Thor Jakobsen

ktj@dea.nu

3022 6792

Anna Groes

ag@dea.nu

2577 5790

Motivation


Når børn nærmer sig skolestartsalderen, skal forældre tage stilling til, om deres barn skal starte i skole i det år, som Folkeskoleloven foreskriver, eller om de vil søge om at få udsat deres barns skolestart. De skal altså vurdere, om deres barn skal starte i skole med deres jævnaldrende, eller om barnet vil have bedre af at vente et år mere.

En række danske studier har set på de målbare konsekvenser af, at børn starter senere i skole end, hvad fødselsåret bestemmer (sene skolestartere). De danske studier peger på, at børn med sen skolestart fx har færre udfordringer med hyperaktivitet sammenlignet med børn, der starter i skole med deres jævnaldrende. Sene skolestartere opnår også bedre resultater ved bl.a. de nationale test i de små klasser og ved 9. klasses afgangsprøver i dansk og matematik

En senere skolestart påvirker også barnets familie positivt i form af højere beskæftigelse for moren, mere stabile parforhold og højere karakterer for ældre søskende i udskolingen. Der er derved klare indikationer på, at en udskudt skolestart betyder noget for barnets såvel som familiens trivsel i årene umiddelbart efter skolestart og barnets faglige præstationer i grundskolen.

Da Folkeskoleloven blev ændret i 2009, blev der bl.a. justeret på, hvornår børn skulle starte i skole. Før 2009 indtrådte undervisningspligten det år, hvor barnet fyldte syv år, og undervisningspligten varede i ni år ekskl. et eventuelt år i børnehaveklasse. Efter 2009 blev undervisningspligten udvidet til ti år medregnet børnehaveklassen begyndende fra det kalenderår, hvor barnet fyldte seks år.

Denne analyse kortlægger udviklingen af andelen af børn med sen skolestart de seneste 10 år. Udviklingen bliver bl.a. koblet med, hvor mange børn der efterfølgende går børnehaveklassen om (omgængere). Der bliver også set på, om faktorer som forældreressourcer og valg af skoleform har betydning for, om et barn bliver skoleudsat eller ej. Til sidst bliver forskelle i andelen af børn med sen skolestart koblet med andre kommunale forhold på børneområdet for at kortlægge eventuelle sammenhænge.

Undersøgelsen er baseret på tal fra Danmarks Statistik, hvor populationen består af alle børn, der starter i børnehaveklasse i 2007-2016. Der er kun medtaget børn, der var mellem 5-7 år ved skolestart.

Hovedbudskaber


Markante kommunale forskelle på andel af børn med sen skolestart
Andelen af børn, der starter sent i skole, varierer meget fra kommune til kommune. Kalundborg Kommune har med ca. 2,5 pct. den laveste andel af børn med sen skolestart, mens nabokommunerne Odsherred og Slagelse Kommune har andele på henholdsvis 10,5 og 7,4 pct. Der er således flere eksempler på, at to ellers nogenlunde sammenlignelige nabokommuner har ret forskellige andele af børn med sen skolestart. Ærø Kommune har med godt 23 pct. den klart højeste andel af børn med sen skolestart efterfulgt af Jammerbugt Kommune med 15 pct.

Daginstitutionsområdet er også indrettet meget forskelligt på tværs af kommunerne i forhold til normeringer og personalesammensætning. Fx varierer de kommunale normeringer i daginstitutioner for 3-5-årige ikke kun på landsplan, men også inden for de enkelte regioner er der klare forskelle i normeringerne på tværs af kommunerne.

Kommuner med lave normeringer har få børn med sen skolestart
Hvis andelen af sene skolestartere i de enkelte kommuner fx bliver sammenholdt med antallet af ansatte per barn i daginstitutionerne, viser det sig, at kommuner med relativt mange børn per ansat i daginstitutionerne, altså̊ lave normeringer, også̊ typisk har relativt få børn med sen skolestart. Dette gælder også̊, når der bliver taget højde for forskelle i sammensætningen af børn og skoleformer. Her er det samtidig vigtigt at holde sig for øje, at en lav andel af børn med sen skolestart også kan være udtryk, at de kommuner er rigtig gode til at håndtere børnene i overgangsfasen mellem daginstitution og skole.

Der er samtidig stor forskel på, hvem der i de enkelte kommuner afgør, om et barn kan få udskudt sin skolestart eller ej. I nogle kommuner er det skolelederen på den pågældende distriktsskole, der endeligt godkender en senere skolestart, mens centralforvaltningen træffer denne afgørelse i andre kommuner. En tredje mulighed er et udvalg bestående af forskellige fagligheder.

Faglige kriterier varierer i kommunerne
Spørgsmålet er, om denne forskel i, hvem der har beslutningskompetencen i den enkelte kommune, gør, at børns mulige sene skolestart bliver besluttet ud fra forskellige kriterier. Der ses en tendens til, at der er færre børn med sen skolestart, hvor beslutningen træffes i forvaltningen.

Derudover er det meget forskelligt, hvilke faglige kriterier der skal være til grund for en legitim afgørelse – nogle kommuner kræver en psykologisk vurdering af barnet, og andre er faglig begrundet i den pædagogiske praksis fra pædagogen, der kender barnet i dets hverdag.

Figur 8: Gennemsnitlig andel af børn, der starter sent i 0. klasse, 2014-2016

Note: Et barn bliver kategoriseret som at være starte sent i skole, hvis de starter i 0. klasse senere end det år, de fylder 6 år. Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik


Færre børn starter sent i skole
Andelen af børn, der starter sent i skole (børn, der er startet senere end det kalenderår, hvor de fylder seks år), er faldet fra 17 pct. i 2007 til syv pct. i 2016. Andelen af sene skolestartere faldt mest markant i perioden 2007-2011, altså i årene omkring ændringen i Folkeskoleloven vedrørende tidspunkt for skolestart. I samme periode er andelen af børn, der går børnehaveklassen om, også faldet fra lidt over tre pct. i 2007, fra over fem pct. til knap to pct. Der tegner sig altså et billede af, at færre børn end tidligere starter sent i skole, og færre børn går også børnehaveklassen om.

Drenge har omtrent dobbelt så stor sandsynlighed for at starte sent i skole sammenlignet med pigerne. I 2016 var godt ni pct. af drengene sene skolestartere, mens det kun var tilfældet for godt 4 pct. af pigerne. To ud af tre børn med sen skolestart er født i fjerde kvartal året forinden, mens kun fem pct. er født i januar, februar eller marts. Langt de fleste sene skolestartere er derved født relativt tæt på årsskiftet.

Færre børn, der starter i børneklasse i en privatskole, starter sent i skole sammenlignet med børn, der starter børnehaveklasse i en kommunal folkeskole – 5,5 pct. mod 7 pct. -. Kommunale forskelle i andelen af børn, der starter i børnehaveklasse i privatskoler, kan derved være med til at forklare forskelle i andelen af sene skolestartere på tværs af kommunerne.

Forældrenes ressourcer spiller også ind, da flere børn fra relativt ressourcesvage hjem, målt på forældrenes indkomst, alt andet lige får udskudt deres skolestart, sammenlignet med børn fra mere ressourcestærke familier. Omkring en ud af otte børn, hvis forældre ligger blandt de ti pct. laveste indkomster blandt alle forældre, er sene skolestartere, mens det samme kun er gældende for knap fem pct. af børnene med forældre, der ligger blandt de ti pct. højeste indkomster.

Implikationer


En god skolestart er vigtig for børns trivsel. Studier viser, at overgangen til skolen påvirker eleverne på langt sigt i forhold til skolepræstationer, interesser og generel udvikling. Børn med sen skolestart har færre udfordringer med hyperaktivitet sammenlignet med børn, der starter i skole med deres jævnaldrende.

Ligesom sene skolestartere også opnår bedre resultater ved de nationale test i de små klasser og ved 9. klasses afgangsprøve i dansk og matematik. Men en sen skolestart gavner ikke kun barnet i sig selv. Det kan påvirke familiens ressourcer som helhed, hvor forældre og søskende også klarer sig bedre. Men målt på beskæftigelse og uddannelsesniveau som voksen, kan man ikke påvise nogen betydning.

Alt det peger på, at det er hensigtsmæssigt, hvis de børn, der vil drage fordel af at få udskudt deres skolestart, rent faktisk også får det. Men da vi kan se, at andelen af børn med sen skolestart varierer markant mellem de enkelte kommuner og også mellem kommuner med nogenlunde ens udgangspunkt, tyder det på, at kommunerne ikke anvender helt ens kriterier for, hvornår barn bliver skoleudsat eller ej. Mulighederne for at få udskudt et barns skolestart risikerer derfor eksempelvis at afhænge af, om man bor på den ene eller anden side af en given kommunegrænse.

Det kan derfor være nyttigt at se på, om kriterierne for udskudt skolestart måske kan blive tydeliggjort bedre mellem de enkelte kommuner, givet de tilsyneladende positive afledte effekter af sen skolestart for nogle familier – selvfølgelig med respekt for det kommunale selvstyre.

Metode:


Dette notat er primært baseret på oplysninger fra det komprimerede elevregister (KOTRE) ved Danmarks Statistik, der indeholder information om alle påbegyndte og afsluttede uddannelsesforløb. Populationen består af alle personer, der starter i børnehaveklassen fra 2007 til og med 2016. Der er desuden kun medtaget børn, der var mellem 5 og 7 år ved skolestart. Samlet set ser analysen på 630.000 børn.

Børn med sen skolestart er defineret som værende børn, der starter i børnehaveklassen første gang i det år, hvor de fylder 7 år. Omgængere er defineret ved de børn, der er registreret med start i børnehaveklassen i to umiddelbart efterfølgende år.

Indkomstoplysningerne for forældrene er hentet i indkomstregistret, hvor erhvervsindkomsten er anvendt som indkomstbegreb. Erhvervsindkomsten er defineret ved løn of nettooverskud af egen virksomhed før skat og inkluderer derved ikke ydelser fra offentlig forsørgelse.

Få det sort på hvidt

Kontakt for mere information

Kristian Thor Jakobsen

ktj@dea.nu

3022 6792

Anna Groes

ag@dea.nu

2577 5790

Sort på hvidt