Uddannelser

7 minutters læsning

14. sep, 2020

Hver tredje virksomhed har stadig akademikere ansat efter den første

Uddannelser 

7 minutters læsning · 14. sep, 2020

Hver tredje virksomhed har stadig akademikere ansat efter den første

Få det sort på hvidt

Kontakt for mere information

Lukas Hidan

lh@dea.nu

3049 7828

Mads Fjord Jørgensen

mfj@dea.nu

3177 2257

Motivation


Der bliver flere og flere med en lang videregående uddannelse i Danmark. Sammenligner vi 2006 med i dag, færdiguddannes dobbelt så mange akademikere årligt. Derfor har akademikeres vej til beskæftigelse i private virksomheder længe været et vigtigt fokusområde i dansk uddannelses- og beskæftigelsespolitik. Ikke mindst siden Kvalitetsudvalget  i 2014, konkluderede, at tre ud af fire af fremtidens akademikere i 2030 skal finde et arbejde i den private sektor, hvis ikke der skal opstå store ubalancer på arbejdsmarkedet. I 2017 var kun lidt over hver anden akademiske lønmodtager ansat i den private sektor.

Flere skal altså finde job i private virksomheder, der ikke allerede ansætter akademikere. Det gælder særligt de små og mellemstore virksomheder, hvor mange ikke har medarbejdere med en lang videregående uddannelse på nuværende tidspunkt.

Tænketanken DEA har tidligere set på, hvad akademikeren får ud af at blive ansat i små og mellemstore virksomheder som den første. Analysen viste blandt andet, at jobbet som førstegangsakademiker ofte er en løftestang til et bedre lønnet job i en virksomhed med flere akademikere ansat.

Samme undersøgelse viste, at førstegangsakademikerne får en markant lavere løn på cirka 10.000 kroner mindre om måneden i ansættelsesåret – svarende til en lønforskel på 38 pct.

Samtidig er der adskillige andre studier, der peger på et anseeligt vækstpotentiale for de private virksomheder ved at ansætte akademikere.

Dette notat undersøger virksomheder med under 50 medarbejdere, der ansætter deres første akademiker i 2015 eller 2016. Formålet er at blive klogere på virksomhedernes udvikling og erfaringer med akademikere.

Analysen bygger på register-, survey- og interviewdata. 

På den baggrund bidrager notatet med ny viden om, blandt hvilke virksomheder der er potentiale for at ansætte flere akademikere, hvilket kan bidrage til mere generelle indsigter blandt de mange tusinde lignende virksomheder, der endnu ikke har akademikere ansat.

Hovedbudskaber

Halvdelen af virksomhedslederne husker ikke den første akademiker

Når vi ser på alle mindre virksomheder, som ansætter akademikere for første gang, fortsætter hver tredje som akademiske arbejdspladser.

56 pct. af virksomhedslederne husker ikke, at de i løbet af de seneste fem år har haft akademikere ansat, når de bliver spurgt. Flere forhold i analysen peger på, at denne gruppe akademikere i mindre grad ansættes til et arbejde, der forudsætter en akademisk uddannelse.

Det viser notatet, når akademikere, der huskes, sammenlignes med dem, som ikke huskes. Denne gruppe af akademikere kommer i højere grad fra ledighed og har flere ufaglærte kollegaer. De får desuden en betydelig lavere løn.

Den første akademiker, som huskes, bliver til flere i hver tredje virksomhed

Når vi ser nærmere på den anden halvdel af virksomhederne, der rent faktisk husker at have haft akademisk arbejdskraft, fortsætter størstedelen af virksomhederne som akademiske arbejdspladser. 37 pct. af virksomhederne har flere akademikere tre år efter ansættelsen af den første, 44 pct. har samme antal, mens 18 pct. har færre, hvor størstedelen ikke længere har akademikere ansat.

Gruppen af virksomheder, der har ansat flere akademikere, har flere kendetegn tilfælles. For det første adskiller akademikerens arbejdsopgaver sig typisk væsentlig fra de øvrige medarbejderes. For det andet har virksomheden oftere rekrutteret målrettet efter en akademiker, og de ansætter primært akademikere med mere end fem års erfaring.

Lederne oplever også, at akademikerne leverer værdi til deres virksomheder. Det ser derfor ud til, at der kan være et yderligere potentiale for at ansætte akademikere inden for bestemte brancher. Det gælder særligt industri, videnservice og undervisning.

Humanister er med til at skabe størst værdi

Det er virksomheder med humanister, hvor virksomhedslederen vurderer, at den samlede gruppe af akademikere skaber den største værdi. Noget af det, de små virksomheder vægter højest, er de sociale kompetencer, der kan være en løftestang for at bringe medarbejderens faglige kompetencer i spil.

Her scorer akademikere i virksomheder med humanister højest. Det gælder også, når vi korrigerer for baggrundskarakteristika såsom branche, geografi og arbejdsopgaver.

Gruppen af virksomheder, der har haft akademikere med en baggrund inden for it og teknologi, har derimod oplevet den laveste værdiskabelse blandt deres akademikere. Alligevel har virksomheder, der har ansat akademikere med en baggrund indenfor it og teknologi, oftere planer om at ansætte flere akademikere. Det kan være et udtryk for, at denne gruppe akademikere understøtter et særligt behov.

Implikationer

Flere aktører arbejder i disse år for at få flere akademikere til at finde beskæftigelse i små og private virksomheder. Det gælder staten, de faglige organisationer, a-kasser, erhvervsorganisationer og kommunerne, som er ansvarlige for jobcentrene. Herudover har virksomhedsejerne en interesse i at ansætte medarbejdere, der kan bidrage til værdiskabelse i den enkelte virksomhed, ligesom akademikeren selv kan have en interesse i at finde arbejde i en af de mange mindre danske virksomheder.

DEAs notat viser, at der er stor forskel på, hvilken værdi de første akademikere skaber i mindre virksomheder. Derfor er der behov for at udbrede viden om, hvor, og under hvilke omstændigheder, akademikere skaber værdi. På baggrund af notatets resultater gør to særlige forhold sig gældende.

For det første, når vi ser på alle virksomheder, skaber akademikerens kompetencer ikke nødvendigvis størst værdi i de brancher, hvor der er flest førstegangsakademikere. Derfor skal vi være varsomme med at vurdere potentialer ud fra antallet af akademikere, der er beskæftiget i en bestemt branche eller sektor. 

En analyse har tidligere vurderet potentialer ved at ansætte den første akademiker. Analysen konkluderer bl.a., at virksomheder får stor værdi af at ansætte den første akademiker. Dette resultat nuancerer DEAs notat ved at vise, at denne værdi sandsynlivis er drevet af de virksomheder, der helt eller delvist gør brug af akademikernes kernekompetencer. Det skyldes, at der formegentlig er en stor andel virksomheder, som ansætter akademikere til ikke-akademisk arbejde, hvilket alt andet lige må begrænse den mulige værdi af ansættelsen.

Derfor bør indsatser rettet mod at parre akademikere med små virksomheder uden akademisk arbejdskraft i højere grad sikre et kvalificeret match mellem virksomhedernes behov og akademikernes kompetencer. Det vil i højere grad understøtte udbyttet af at ansætte en akademiker blandt mindre, ikke-akademiske virksomheder.

For det andet, viser notatet, at der er et større potentiale for at ansætte akademikere inden for bestemte brancher. Det kan vi se, når vi alene kigger på den halvdel virksomheder, der husker at have haft en akademiker ansat. Det gælder særligt industri, videnservice og undervisning.

Det kræver en grundig forventningsafstemning mellem virksomhed og akademiker, for at flere akademikere opnår et kvalificeret match mellem deres kompetencer og et job i de mindre, private og ikke-akademiske virksomheder. Det er derfor vigtigt, at vi lærer af de succesfulde eksempler, som nærværende analyse blandt andet beskriver. En del af løsningen ligger hos de nationale, regionale og kommunale indsatser, som kan være med til at  bygge bro mellem virksomhed og akademiker.

Der findes allerede opsøgende indsatser som fx akademikerkampagnen, mens flere kommuner også har konkrete tiltag til at sikre jobmatch mellem virksomheder og akademikere – ofte målrettet ledige akademikere. Indsatserne kan med fordel have større fokus på, om virksomhederne faktisk har potentiale til høste gevinsterne af akademisk arbejdskraft.

Akademikerne skaber den største værdi, hvis de kan bringe kompetencer fra deres uddannelse i spil. Ligesom akademikerne bør være omstillingsparate, så de kan arbejde bredt fagligt – også selvom det til tider indebærer arbejdsopgaver, der ikke forudsætter høje faglige kompetencer.'

Metode


Analysen bygger på register-, survey- og interviewdata. 

Populationen af første akademikervirksomheder er defineret på baggrund af registerdata, hvor vi har identificeret virksomheder med følgende karakteristika: 

  • Er en privat virksomhed 
  • Har eksisteret i mindst seks år 
  • Har mellem 5 og 50 ansatte 
  • Har ansat en akademiker i 2015 eller 2016 
  • Ikke har haft en akademiker ansat i tre år op til ansættelsen af den første akademiker. 

Kriterierne er udvalgt, så målgruppen dels afspejler erhvervsaktive virksomheder, der potentielt ansætter medarbejdere udover ejeren, så vi afgrænser os fra enkeltmandsvirksomheder og ikke-erhvervsaktive selskabskonstruktioner. Og dels virksomheder, der ikke har haft akademiske medarbejdere i en årrække, så ansættelsen i 2015 eller 2016 er udtryk for, at virksomheden i en længere periode ikke var en akademisk arbejdsplads, men nu er.

På baggrund af datagrundlaget undersøger vi erfaringerne med at gå fra at være en ikke-akademisk virksomhed til at blive en akademisk virksomhed på et tidspunkt, hvor erindringen om overgangen med en vis sandsynlighed fortsat står friskt i respondenternes hukommelse, da det maksimalt ligger fire år tilbage. 

Der er indsamlet spørgeskemabesvarelser blandt en population på 2.378 med 945 besvarelser svarende til en svarprocent på 40. Spørgeskemaundersøgelsen er repræsentativ mht. størrelse, branche og geografi.

I spørgeskemaundersøgelsen har vi spurgt om temaer som: 

  • Erindring om akademiske medarbejdere 
  • Årsager til rekruttering af den første akademiker 
  • Akademikeres arbejdsopgaver 
  • Akademikeres kompetencer og værdiskabelse 
  • Udvikling i antallet af akademikere

Der er gennemført interviews med 17 virksomhedsledere fordelt på virksomhedsstørrelse og branche, hvor der ydermere er tilstræbt spredning mht. centrale fund i spørgeskemaundersøgelsen. Interviewmaterialet er primært anvendt til at understøtte, nuancere og eksemplificere mønstre fra spørgeskemaundersøgelsen.

Få det sort på hvidt

Kontakt for mere information

Lukas Hidan

lh@dea.nu

3049 7828

Mads Fjord Jørgensen

mfj@dea.nu

3177 2257

Sort på hvidt