Tidlig Indsats

6 minutters læsning

12. mar, 2020

Hvilke voksne skal løfte kvaliteten i dag­institutionerne?

Tidlig Indsats 

6 minutters læsning · 12. mar, 2020

Hvilke voksne skal løfte kvaliteten i dag­institutionerne?

Få det sort på hvidt

Kontakt for mere information

Lena Lindbjerg Sperling

lls@dea.nu

2830 3826

Sofie Amalie Larsen

sal@dea.nu

2751 6442

Motivation

De senere år er 0-6-årsområdet kravlet højere op på den politiske dagsorden og både i landets kommuner og på Christiansborg har man i dag flere ambitioner for de små børn end tidligere.

Senest har regeringen med støttepartier indgået en politisk aftale til 500 mio. kr. om minimumsnormeringer, som skal øge andelen af voksne i forhold til børnene frem mod 2025 og på den måde løfte kvaliteten i de danske dagtilbud.

Debatten om kvalitet i dagtilbud og øgede minimumsnormeringer rejser spørgsmål om, hvem de flere voksne i dagtilbuddene skal være, og hvilket uddannelsesniveau, de bør have.

Forskning viser, at personale med høj pædagogisk faglighed er væsentlig for kvaliteten i dagtilbud, herunder for interaktionen med børnene, samarbejde med forældre og planlægning af relevante lege- og læringsrettede aktiviteter.

To nye registerbaserede notater fra Tænketanken DEA stiller derfor skarpt på tendenserne på det pædagogiske arbejdsmarked og daginstitutionernes personalesammensætning. Hvor meget pædagogisk personale har ikke en pædagogisk uddannelse? Hvor mange pædagoguddannede vælger at starte deres karriere i et dagtilbud? Hvor mange pædagoguddannede forlader helt branchen?

Det ene notat fokuserer på pædagogers beskæftigelse og arbejdsmarked, mens det andet fokuserer på pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere i daginstitutioner.

Formålet med notaterne er, at formidle ny viden om de senere års tendenser i daginstitutioners personalesammensætning. Og på den baggrund fremme en vidensbaseret dialog mellem uddannelses- og arbejdsmarkedspolitiske aktører på området om, hvilke strategier, der kan rekruttere og fastholde nok pædagogisk kvalificeret personale i de danske dagtilbud.

Både i lyset af ambitionerne om en styrket tidlig indsats på 0-6-årsområdet generelt, men også af den politiske aftale om minimumsnormeringer og øget pædagogisk personale per barn.

Hovedbudskaber

Halvdelen af det pædagogiske personale i daginstitutioner har ikke en pædagoguddannelse. Af dem har de færreste en pædagogisk assistentuddannelse, mens 40 pct. har grundskolen som højeste uddannelse. Samtidig arbejder en faldende andel af de pædagoguddannede i dagtilbud. Det skyldes både, at færre nyuddannede pædagoger arbejder i dagtilbud, og at en høj andel af de erfarne pædagoger forlader området.

En stor del af personalet har ikke relevant uddannelse

Særligt to tendenser gennem de senere år er væsentlige at fokusere på i arbejdet med at løfte normeringerne på 0-6-årsområdet. Den første er, at lige knap halvdelen af det pædagogiske personale i daginstitutioner ikke har en pædagoguddannelse. Af denne gruppe har 11 pct. en pædagogisk assistentuddannelse, 2 pct. en videregående pædagogisk uddannelse, 6 pct. er under uddannelse til pædagog, mens hele 81 pct. er pædagogmedhjælpere uden en pædagogisk relateret uddannelse.

Pædagogmedhjælperne fordeler sig overordnet set i to grupper. Den ene er de korttidsansatte, der ofte har en gymnasial uddannelse og kun er ansat som medhjælpere i ét til to år. Den anden gruppe er de langtidsansatte, der arbejder som pædagogmedhjælpere i mindst 10 år. Her er grundskolen det mest almindelige uddannelsesniveau. Der ligger således et stort potentiale i at opkvalificere de langtidsansatte pædagogmedhjælpere.

Færre pædagoguddannede arbejder i dagtilbud

Den anden tendens er, at en lavere andel af de uddannede pædagoger på arbejdsmarkedet er beskæftiget på dagtilbudsområdet. Som det fremgår af figuren, skyldes det både at færre nyuddannede starter deres karriere i dagtilbud og at pædagoger forlader branchen i løbet af de første 10 år på arbejdsmarkedet. Samlet set betyder det, at 27 pct. af alle pædagoguddannede under 65 arbejdede i dagtilbud i 2017. 

Andel af pædagoger, der arbejder i dagtilbud efter endt uddannelse

Data: egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. Note: Dagtilbud omfatter brancherne dagplejemødre, vuggestuer, børnehaver samt aldersintegrerede institutioner. En årgang omfatter alle, der gennemførte pædagoguddannelsen det givne år. Der er taget højde for databruddet i branchekoder i 2007.

For de nyuddannede drives faldet af flere tendenser. Dels af flere, der tager en kandidat, flere uden, som er uden beskæftigelse samt flere der får arbejde i andre pædagogfaglige brancher som skole- og specialområdet.

For de mere erfarne pædagoger ses en bevægelse over i andre brancher end de pædagogfaglige. De største alternative brancher er offentlig service, handel og undervisning på højere niveau end folkeskole. Omkring 70 pct. af pædagogerne, der arbejder i andre brancher i 2017, har ikke taget en anden uddannelse efter pædagoguddannelsen.

Implikationer

Notaterne har flere implikationer for de politiske drøftelser i forbindelse med implementeringen af minimumsnormeringer.

For pædagogmedhjælperne, som har grundskolen som højest fuldførte uddannelse, forekommer der at være et betydeligt potentiale i at bygge på med en pædagogisk assistentuddannelse. På trods af, at denne gruppe udgør 37 pct. af alle pædagogmedhjælpere, så er det kun omkring 2 pct. årligt, som tager en pædagogisk assistentuddannelse. Omkring en tredjedel af pædaogmedhjælperne er ansat i branchen i 10 år eller mere, og det er særligt i denne gruppe, at et løft til pædagogisk assistentuddannelse har et potentiale. For pædagogmedhjælpere over 25 år med mindst 2 års relevant erhvervserfaring kan uddannelsen tage ned til 42 uger, der giver en teoretisk pædagogisk overbygning.

For pædagogmedhjælperne, som har en gymnasieuddannelse i bagagen, vil der være potentiale i at flere tager en pædagoguddannelse. Denne gruppe udgør omkring 27 pct. af pædagogmedhjælperne og tendensen er, at en faldende andel uddanner sig til pædagoger. 15 pct. af pædagogmedhjælperne, som var ansat i 2000, var uddannede pædagoger i 2010, mens det var 12 pct. af pædagogmedhjælperne ansat i 2007, der var uddannede pædagoger i 2017.

Endelig kan det indgå i det videre arbejde med området at lave strategier og initiativer, som kan fastholde flere uddannede pædagoger i arbejdet med de små børn i dagtilbud i stedet for at arbejde i ikke-pædagogfaglige brancher. Det skal især ses i lyset af, at pædagogerne i andre brancher i gennemsnit har en lavere løn end pædagogerne ansat i dagtilbud.

Fokuseres der på nyuddannede pædagoger er der et potentiale i at løfte pædagogiske dimittender med lave afsluttende karakterer på pædagoguddannelsen idet de har en væsentlig lavere beskæftigelsesgrad end dimittender med højere karakterer. Dimittender fra årgangene 2008 til 2016 med en afsluttende karakter på 02 var med 22 pct. sandsynlighed uden beskæftigelse året efter dimission. Her er der også et potentiale i at rekruttere pædagoger med en pædagogisk kandidat til dagtilbudsområdet. 18 pct. af pædagogerne med en pædagogisk kandidat arbejde i 2017 i dagtilbud, mens 9 pct. var uden beskæftigelse.

Metode

Undersøgelsen består af to notater, som begge er baseret på registerdata fra Danmarks Statistik. Uddannelsesinformation er i begge notater taget fra det komprimerede elevregister, hvilket sammenkobles med karaktergennemsnit samt arbejdsmarkedsinformation fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, der angiver tilknytningen til arbejdsmarkedet ultimo november. Desuden bruges information fra befolkningsregistrene, der indeholder køn, alder, bopælskommune osv., samt indkomstregistret.

Det ene notat fokuserer på pædagogers beskæftigelse og følger årgangene dimitteret mellem 1996 og 2016. Alle dimittender fra pædagoguddannelserne er inkluderet, hvormed det er muligt at sammenligne arbejdsmarkedet for nyuddannede pædagoger over tid. For årgangene dimitteret før 2008 er det muligt at følge deres beskæftigelse 10 år efter dimission. Det er således for denne gruppe vi kan estimere sammenhænge mellem branche, løn og karakteristika det tiende år efter dimission. 

Det andet fokuserer på karakteristika for de pædagogiske medhjælpere og pædagogiske assistenter, såsom uddannelsesniveau, ansættelseslængde, alder og køn over de seneste 10 år.    

Baggrunden for at vælge en registerbaseret tilgang er et ønske om at beskrive centrale tendenser på det pædagogiske arbejdsmarked de seneste år. Denne viden skal føre til en dialog og debat om, hvad de senere års udviklinger skyldes samt ikke mindst, hvad der skal til, hvis ambitionen om flere ansatte med pædagogisk baggrund per barn, skal indfries.

Begge notater er beskrivende og kan ikke forklare, årsagerne bag de senere års tendenser, men ligger op til yderligere diskussioner og analyser af baggrunden for ændringerne i pædagogernes beskæftigelse og betydningen af personalesammensætningen i daginstitutioner.

Få det sort på hvidt

Kontakt for mere information

Lena Lindbjerg Sperling

lls@dea.nu

2830 3826

Sofie Amalie Larsen

sal@dea.nu

2751 6442

Sort på hvidt