Uddannelser

7 minutters læsning

27. aug, 2020

Løneffekter af videregående voksen- og efteruddannelse

Uddannelser 

7 minutters læsning · 27. aug, 2020

Løneffekter af videregående voksen- og efteruddannelse

Få det sort på hvidt

Kontakt for mere information

Signe H. Falkencrone

shf@dea.nu

6058 9090

Mads Fjord Jørgensen

mfj@dea.nu

3177 2257

Motivation


En veluddannet arbejdsstyrke er en forudsætning for det danske samfunds værdiskabelse og vækst. Mens de ordinære uddannelser klæder den enkelte på med viden og kompetencer til et kommende arbejdsliv, giver efteruddannelse den enkelte arbejdstager mulighed for at opdatere og udvide viden og kompetencer i takt med, at jobfunktioner og arbejdsmarkedet mere generelt forandrer sig.

Det er forventet, at de videregående uddannelsesinstitutioner vil uddanne over halvdelen af en ungdomsårgang i de kommende år  (DEA, 2019). Samtidig står institutionerne for at efteruddanne den del af arbejdsstyrken, der har en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse på akademi-, diplom- og masterniveau, hvilket svarede til ca. 16.000 årsstuderende i 2018 (DEA, 2020).

Læring og uddannelse, der foregår efter endt ordinær uddannelse, vil formentlig også blive efterspurgt i højere grad på fremtidens arbejdsmarked i takt med fx nye teknologiske gennembrud inden for bl.a. digitalisering og automatisering. De videregående efteruddannelser kommer derfor med stor sandsynlighed til at spille en større rolle for livslang læring i fremtiden.

Flere analyser har undersøgt værdien af videregående voksen- og efteruddannelse (herefter videregående VEU) for den enkelte og samfundet. De finder ikke entydig evidens for, at der er overordnede løneffekter af videregående VEU for beskæftigede i Norden. Med en seksårig tidshorisont er det generelt ikke samfundsøkonomisk rentabelt at efteruddanne personer med en videregående uddannelse (KORA, 2017). 

Udgangspunktet for denne analyse er at dykke et niveau ned og undersøge, om der er forskel på opnåede løneffekter afhængig af, hvilken uddannelsesbaggrund deltagerne har, og hvilke efteruddannelser de deltager i. Ved at opdele deltagergruppen på alder, uddannelsesbaggrund og valg af efteruddannelse nuancerer vi eksisterende analyser på området. Derudover undersøger vi, hvorvidt løngevinsterne varierer, alt efter om man færdiggør en hel akademi-, diplom eller masteruddannelse eller tager et kortere kursusforløb.

Tænketanken DEA ønsker med dette projekt at skabe større viden om de økonomiske effekter af videregående VEU, og hvorvidt den offentlige medfinansiering af området er samfundsøkonomisk rentabel. Resultaterne har til formål at styrke grundlaget for fremtidige beslutninger på området.

Hovedbudskaber


Deltagelse i videregående VEU giver samlet set moderate løneffekter
Deltagere på videregående VEU opnår i gennemsnit signifikante løngevinster. Akademi- og diplomuddannelserne giver i gennemsnit stabile positive løneffekter på ca. 1.000 kr. om måneden. Samlet set over de første fire år efter start opnår deltagere på akademi- og diplomuddannelserne løngevinster på omkring 40.000 kr. Deltagere på masteruddannelser opnår ikke signifikante løneffekter. 

Efteruddannelser inden for erhvervsøkonomi, administration og jura giver de største løngevinster med knap 80.000 kr. over de første fire år efter start. Deltagere på efteruddannelser inden for andre fagområder opnår løneffekter på ca. halvdelen. 

Løngevinsterne er sandsynligvis størst for dem, der gennemfører en hel efteruddannelse 
Knap 15 pct. af de personer, der startede på et kursus i 2014, har inden for 5 år færdiggjort en hel videregående VEU indenfor samme fagområde. 

Der tegner sig en svag sammenhæng mellem dét at færdiggøre en hel efteruddannelse og de efterfølgende løneffekter. Deltagere, der færdiggør en hel videregående VEU to år efter opstart, får signifikant højere løneffekter end deltagere, der ikke færdiggør en hel videregående efteruddannelse. Løneffekterne er fire år efter opstart på knap 3.000 kr. for deltagere, der færdiggør en hel videregående VEU, mens de er på knap 1.000 kr. for deltagere, der tager kortere kursusforløb, jf. figur.

Yngre deltagere, faglærte samt deltagere med korte og mellemlange uddannelser (KVU’er og MVU’er) opnår de største løneffekter
Jo yngre deltagerne er, når de starter på en videregående VEU, jo større løneffekter opnås i de fire første år efter start. Deltagere under 35 år opnår fire år efter start på efteruddannelsen løngevinster på knap 2.000 kr. pr måned. Deltagere, der er over 35 år, når de starter, opnår løneffekter på ca. 500 kr. pr måned, hvilket ofte ikke er signifikant.

Deltagere med lange videregående uddannelser oplever ikke signifikante løneffekter, mens faglærte og personer med korte og mellemlange videregående uddannelser oplever samlede løngevinster over fire år på omkring 45.000 kr. Derudover har deltagere, der før start på efteruddannelsen er uddannet inden for social og sundhed, de største løngevinster.

Implikationer


Analysen giver anledning til at overveje om støtten til nye VEU-initiativer skal målrettes mod at øge efteruddannelsesaktiviteten blandt yngre deltagere, deltagere med en erhvervsuddannelse eller en kort eller mellemlang videregående uddannelse, deltagere der tager hele efteruddannelser eller efteruddannelser inden for erhvervsøkonomi, da de grupper opnår den største løneffekt. 

Set fra et samfundsøkonomisk perspektiv skal løngevinster dog holdes op imod omkostningerne ved at deltage. Og for nogle af grupperne med høje løngevinster er der sandsynligvis også høje omkostninger forbundet med at deltage. Det gør sig fx gældende for deltagere, som gennemfører en hel akademi-, diplom- eller masteruddannelse.

Analysen kan ikke over en firårig horisont finde dokumentation for, at videregående VEU samlet set er samfundsøkonomisk rentabelt. En del af forklaringen er formentlig analysens korte tidshorisont. Dog er den offentlige medfinansiering til videregående VEU ikke nødvendigvis en dårlig investering for samfundet. Det er der i hvert fald tre årsager til. 

For det første er løneffekter blot én måde at måle på værdien af videregående VEU. Human kapital-teorien indenfor den neoklassiske teori tilsiger, at løngevinster fx korrelerer med øget produktivitet, øget faglig kvalitet i opgaveløsningen og større innovationskraft hos medarbejderen.

Hvis ikke disse egenskaber korrelerer med løngevinster helt overordnet eller for bestemte deltagergrupper, kan vi ikke måle det igennem registerdata. Egenskaberne vil dermed komme den enkelte, virksomheden og samfundet til gavn, selvom det ikke slår ud i løneffekter. Det gør sig fx gældende indenfor dele af den offentlige sektor, hvor løn reguleres ud fra overenskomster og ikke nødvendigvis ud fra værdiskabelsen.

For det andet kan videregående VEU skabe spill-over-effekter, som ikke umiddelbart bliver fanget igennem løneffekter for den enkelte deltager. Det sker, hvis én medarbejders tilegnede viden og kompetencer fra videregående VEU har en afsmittende effekt på flere medarbejdere på arbejdspladsen. Det er derfor muligt, at løneffekterne af at deltage i videregående VEU er underestimeret i analysen.

For det tredje kan deltagere på videregående VEU have en forbrugsværdi ved uddannelsen, hvor deltagelse kan have en værdi i sig selv, hvis deltagerne kan lide at lære noget nyt. Det kan ikke afvises, at denne og/eller lignende effekter bidrager på anden vis til samfundet, uden det decideret kan måles i lønudviklingen.

Metode


Datagrundlaget for analysen er registerdata fra Danmarks Statistik. Deltagere på videregående VEU er identificeret i kursistregisteret VEUV. Analysen ser på løneffekterne frem til 2018 for deltagere mellem 18-70 år, der tager sit første efteruddannelseskursus på videregående niveau i 2014. Deltagere der i to år op til deltagelse har taget andre efteruddannelseskurser på videregående niveau er frasorteret. I alt indgår der 3.123.507 personer i analysen, hvoraf 29.994 personer definerer deltagergruppen.

Populationen bliver koblet med oplysninger om månedslønindkomst før skat baseret på oplysninger fra 2013 frem til og med 2018 for at beregne de mulige løneffekter.

Analysens overordnede formål er at se på, om videregående VEU betyder noget for deltagernes efterfølgende løn. Derved har vi et ønske om at sammenligne deltagernes løn med personer, der ikke deltager i efteruddannelse i løbet af 2014. Udfordringen er dog, at en simpel forskel i lønnen mellem de to grupper ikke nødvendigvis udtrykker effekten af deltagelse i efteruddannelse, men også kan været forklaret ved, at deltagergruppen generelt er højere uddannet og/eller har en højere initial løn. Det er derved potentielt ikke tilfældigt, hvem der deltager i efteruddannelse.

Vi anvender propensity score matching (PSM), for at tage højde for det selektionsproblem. Matching prøver overordnet set at skabe balance i baggrundskarakteristika mellem deltager- og kontrolgruppen, så de to grupper ligner hinanden så meget som muligt, før deltagergruppen gør brug af videregående VEU. Med matching konstruerer vi derfor en ny afgrænset kontrolgruppe, hvor personernes observerbare karakteristika ligner deltagergruppens mest muligt. Derved øger vi sandsynligheden for, at en eventuel lønforskel mellem kontrol- og deltagergruppen skyldes netop efteruddannelsen og ikke andre faktorer.

Hovedelementet i PSM er, at alle personernes baggrundskarakteristika bliver summeret til ét tal, propensity scoren, som bliver fortolket som sandsynligheden for at deltage i videregående VEU. Propensity scoren er estimeret for både deltagere og den øvrige population i en logit model. Efter estimeringen af propensity scoren anvender vi en Epanechnikov Kernel algoritme til at matche deltagere med kontrolpersoner.

Få det sort på hvidt

Kontakt for mere information

Signe H. Falkencrone

shf@dea.nu

6058 9090

Mads Fjord Jørgensen

mfj@dea.nu

3177 2257

Sort på hvidt