Uddannelser

5 minutters læsning

29. jan, 2021

Sociale kompetencer giver ufaglærte flere jobmuligheder

Uddannelser 

5 minutters læsning · 29. jan, 2021

Sociale kompetencer giver ufaglærte flere jobmuligheder

Få det sort på hvidt

Kontakt for mere information

Lukas Hidan

lh@dea.nu

3049 7828

Sidse Frich Thygesen

sft@dea.nu

4081 8747

Motivation

I kølvandet på Coronakrisen kan vi forvente en øget arbejdsløshed blandt ufaglærte de kommende år. Blandt andet viser Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at vi kan forvente, at der vil være ca. 40.000 færre ufaglærte jobs i 2021 end i 2019 Samtidig er ca. 20 pct. af arbejdsstyrken over 25 år og ufaglærte.

De står overfor en digital fremtid, hvor flere og anderledes kompetencer formentlig bliver påkrævet. Her kan opkvalificering blive nøglen til, at den enkelte undgår længerevarende arbejdsløshed.

Efteruddannelse er helt centralt i lyset af at det, ifølge blandt andet World Economic Forum (2016), ikke er muligt at løse kompetenceudfordringerne til fremtidens arbejdsmarked ved alene at vente på, at den yngre generation færdiggør deres ordinære uddannelse.

Flere internationale studier har set på udviklingen i behovet for forskellige kompetencer (se fx McKinsey Global Institute 2017, Bakhshi m.fl. 2017 eller Cedefop 2013). Blandt andet kan man se, at lønafkastet af sociale kompetencer, som fx evnen til at samarbejde med andre mennesker, på det amerikanske arbejdsmarked er steget markant i perioden 1980-2012 (Deming 2017).

Omvendt har afkastet for jobs, der kræver mere tekniske, rutineprægede kompetencer (fx gentagne fysiske arbejdsopgaver) samt et lavt niveau af sociale kompetencer (fx koordinering eller konfliktløsning), været aftagende i samme periode. For det danske arbejdsmarked har der været et generelt stigende kompetencebehov med undtagelse af tekniske kompetencer (Kraka 2018).

Formålet med undersøgelsen er derfor at belyse, hvilke kompetencer det kræver at bestride et ufaglært job i dag sammenlignet med tidligere, og hvilke muligheder forskellige kompetencer åbner for på fremtidens arbejdsmarked. Kompetencerne er opdelt i kategorierne basale, sociale, tekniske, ledelsesmæssige og systemanalytiske kompetencer og kompetencer inden for kompleks problemløsning.

I notatet undersøges kompetencerne for gruppen af ufaglærte: Hvilke kompetencer kræver deres job, hvilken karrierevej vælger ufaglærte oftest, og hvordan understøtter efteruddannelse arbejdslivet? Derudover indeholder notatet fire cases, der beskriver, hvordan kommuner og private virksomheder arbejder med udvikling af basale og sociale kompetencer.

Hovedbudskaber

Sociale kompetencer giver flere jobmuligheder og højere løn på længere sigt

Det er blevet sværere at være ufaglært i dag sammenlignet med tidligere. Der er blevet færre ufaglærte jobs, der ikke kræver nogen stærke kompetencer. Derfor er det relevant at se på de ufaglærte som har lavet skiftet et job, der kræver få kompetencer til et job der kræver flere kompetencer.

En tredjedel af de ufaglærte går fra at have et job, der ikke stiller krav om særlige  kompetencer til et job, der kræver stærke tekniske kompetencer. Hvorimod ca. hver ottende ufaglærte går fra et job med et lavt kompetencekrav til et job, der kræver stærke sociale kompetencer.

Men ser man på de ufaglærte, der allerede bestrider et job, der kræver sociale kompetencer, har de lettere ved at bygge ovenpå. For modsat de tekniske kompetencer, baner de sociale kompetencer vejen til jobs med endnu flere kompetencer.

Løn og kompetencekrav følges ad

Lønnen er højere og tilknytningen til arbejdsmarkedet stærkere, desto stærkere kompetencer den ufaglærtes job kræver. Der er dog ikke den store lønforskel mellem ufaglærte i jobs uden krav om stærke kompetencer og ufaglærte i jobs, der kræver én stærk kompetence.

Til gengæld er der en lønforskel på over 50 kr. i timen mellem ufaglærte i job uden høje kompetencekrav og ufaglærte i jobs, der kræver to stærke kompetencer. Yderligere er lønforskellen ca. 100 kr. i timen mellem ufaglærte jobs med intet krav om stærke kompetencer og de jobs, der kræver tre eller flere stærke kompetencer. Denne forskel er steget med 35 kr., svarende til knap 50 pct., siden 2010.

Efteruddannelse bruges i forbindelse med kompetencehop til tekniske jobs

Det formelle VEU-system bliver især brugt af de ufaglærte, der skifter til jobs, der kræver stærke tekniske kompetencer og i mindre grad af ufaglærte, der skifter til jobs, der kræver stærke sociale og basale kompetencer.

Blandt de ufaglærte, der har skiftet til et job, der kræver høje tekniske kompetencer, har 55 pct. fuldført et efteruddannelsesforløb i den mellemliggende periode. Til sammenligning er det ca. hver tredje ufaglærte, der har skiftet til et job med fokus på de sociale kompetencer.

Implikationer

Kravet til en række kompetencer som fx basale, sociale og kompetencer inden for kompleks problemløsning er steget for ufaglærte jobs. Samtidig har coronakrisen medført et øget antal ufaglærte uden et job. Det kan potentielt blive dyrt for samfundet og ikke mindst den ufaglærte selv, hvis de ikke bliver hjulpet tilbage i beskæftigelse.

Lønnen er højere og tilknytningen til arbejdsmarkedet stærkere, jo stærkere kompetencer den ufaglærtes job kræver. Derfor vil det være oplagt at se på om, der i efteruddannelsessystemet er de kurser og forløb, der matcher de kompetencer, der bliver efterspurgt i dag og i fremtiden.

Analysen peger på, at det særligt er de sociale og basale kompetencer og kompetencer inden for ledelse, system og kompleks problemløsning, der er behov for. Som de fire cases viser, så kan der være store fordele forbundet med opkvalificering, både for den enkelte medarbejder og for arbejdsgiveren.

Det kan være initiativer som ordblindescreening, der leder til et ordblindekursus, kurser i regning og it eller kurser i bløde kompetencer som kommunikation, beslutningstagning og konfliktløsning. Men det er ikke altid let at få medarbejderne til at deltage i kompetenceudvikling, og det vil typisk være op til virksomheden/organisationen at igangsætte initiativerne.

 Samtidig peger vores resultater på, at det særligt er de sociale kompetencer, der giver langvarig og solid mulighed for jobmobilitet, og det fordrer, at ufaglærte har adgang til social kompetenceudvikling i efteruddannelsesregi – fx igennem et større fokus herpå i AMU-systemet.

Der er altså brug for et formelt VEU-system, hvor de sociale og basale kompetencer får lige så stor bevågenhed som de tekniske kompetencer.

Få det sort på hvidt

Kontakt for mere information

Lukas Hidan

lh@dea.nu

3049 7828

Sidse Frich Thygesen

sft@dea.nu

4081 8747

Sort på hvidt