Motivation 

Ny teknologi, et længere arbejdsliv og flere jobskifter gør efteruddannelse helt centralt for, at arbejdstagere kan imødekomme kravene på et omskifteligt arbejdsmarked. Fremtidens arbejdsmarked stiller store krav til, at den enkelte skal tilpasse og omstille sig til forandringer i arbejdslivet, hvilket ofte kræver ny viden og nye kompetencer. Flere studier peger på, at ufaglærte og faglærte kan se frem til de største forandringer i deres arbejdsopgaver, blandt andet på grund af behovet for at kunne anvende ny teknologi. Kompetencerne hertil skal tilegnes og læres; enten via direkte kurser i ny teknologi, eller indirekte ved at løfte det generelle kompetenceniveau og evnen til at lære. 

Danmark har en stærk tradition for efteruddannelse, og ligger højt på OECDs liste over deltagelse i efteruddannelse, men alligevel er det langt fra alle voksne i arbejdsstyrken, som deltager i efteruddannelse, og der er færrest deltagere blandt ufaglærte og faglærte. Det er en udfordring i forhold til at sikre en velkvalificeret arbejdsstyrke til både den private og offentlige sektor, og derfor er det centralt at finde ud af, hvilke faktorer der har betydning for ufaglærte og faglærtes motivation for at deltage i efteruddannelse.  

Rapporten bidrager med viden, der kan bruges i arbejdet med at motivere flere til at deltage i livslang læring. På længere sigt vil det kunne være medvirkende til at sikre dygtige medarbejdere, der kan understøtte Danmarks vækst og velstand. 

Murere, tømrere, kontormedarbejdere og lægesekretærer er de potentielt mest teknologiudsatte professioner, viser en tidligere analyse om teknologiudsættelse på fremtidens arbejdsmarked fra DEA. Derfor må de formodes at få et særligt behov for nye kompetencer og efteruddannelse. Samtidig tilhører de også den gruppe på arbejdsmarkedet, der deltager mindst i efteruddannelse og er kendetegnet ved at have en lav motivation for at efteruddanne sig. 

Hovedbudskaber

Rapporten beskriver en række faktorer, som har betydning for faglærtes deltagelse i efteruddannelse. Faktorerne er identificeret på baggrund af narrative interviews med og feltstudier blandt murere, tømrere, kontormedarbejdere og lægesekretærer samt en videnkortlægning af tidligere undersøgelser. 

Faktorer der har betydning for deltagelse i efteruddannelse 

Flere faktorer afholder tømrere, murere, kontormedarbejdere og lægesekretærer fra deltagelse i efteruddannelse. Nogle knytter sig til den enkelte faglærte, fx manglende uddannelselvtillid eller oplevelsen af, at efteruddannelse ikke er relevant for dem, når de har afsluttet deres erhvervsuddannelse. Andre faktorer knytter sig til de faglærtes arbejdspladser, som fx at nogle faglærte oplever manglende klarhed over, om det er arbejdsgiver eller medarbejder, der har ansvar for at tage initiativ til efteruddannelse. Samtidig oplever mange, at det er arbejdsgiverens ansvar at identificere og adressere efteruddannelsesbehov.  

På baggrund af en læsning på tværs af en videnkortlægning, biografiske interviews og feltstudier, er der fundet 10 faktorer, der har betydning for faglærtes deltagelse i efteruddannelse. Nedenfor præsenteres fem udvalgte faktorer, der beskriver forhold i relation til den enkelte, arbejdspladsen eller samfundsniveau, der fx har indflydelse på, hvordan uddannelsessystemet indrettes og information distribueres.  

Efteruddannelsesjunglen

 
Der findes et hav af efteruddannelsestilbud og udbudssteder i Danmark, og fra de faglærtes perspektiv refererer efteruddannelse til alt fra enkelte temadage på arbejdspladsen til tre dages kursus i fagforeningsregi til flerårige diplomuddannelser. Fremfor at fremstå som en række konkrete muligheder bliver ”efteruddannelse” i mange tilfælde opfattet som en abstrakt og uoverskuelig kategori, og et system, der er svært at forholde sig til. Derudover giver de faglærte udtryk for, at vejen til efteruddannelse opleves som lang, snørklet og fuld af forhindringer, idet der fx er usikkerhed om, hvor man finder oplysninger om uddannelsesforløb og muligheder, hvilke kurser der er relevante og mulige at deltage i, hvem man skal tale med, og hvem der skal betale. Alle disse tvivlsspørgsmål, der blandt andet kan være affødt af manglende fora for konkrete efteruddannelsessamtaler på arbejdspladsen, og af et stort, komplekst VEU-system, opfattes som et stort, krævende arbejde at afklare, og samtidig et arbejde, man ikke aflønnes for.  

Efteruddannelse falder mellem to stole  

Det kan være uklart, om medarbejderen eller arbejdsgiveren har ansvaret for at tage initiativ til og sikre efteruddannelse. Undersøgelsen viser, at der på faglærtes arbejdsplads ofte eksisterer en arbejdsdeling, hvor arbejdsgivers ansvar er at planlægge, udstikke opgaver og diktere vilkår (fx opgavedeling og tidsramme), mens de faglærte har ansvar for at løse opgaverne indenfor disse vilkår. Flere faglærte mener, at initiativet til og/eller planlægningen af efteruddannelse er et ledelsesansvar, idet det knytter sig til noget, der ligger ud over de faglærtes konkrete arbejdsopgaver og ansvar. Omvendt forventer flere arbejdsgivere, at initiativet kommer fra den enkelte medarbejder. Begge parter ønsker, at efteruddannelse foregår, men ansvaret for at tage initiativet falder altså ofte mellem to stole.  

Uddannelsesselvtillid 

Interviewundersøgelsen finder, at faglærtes præference for, at viden, kompetenceudvikling og læring finder sted i forbindelse med det praktiske arbejde, bl.a. kan skyldes dårlige erfaringer fra skoleårene. Sådanne erfaringer kan fx bunde i oplevelser med manglende hensyntagen til ordblindhed, for udfordrende undervisning, eller social mistrivsel. Dette har for nogle medført en lav uddannelsesselvtillid – særligt indenfor aktiviteter, der vækker minder om skoletidens stillesiddende undervisning. 

Arbejdsstrukturens betydning for efteruddannelsesbehov

 
Af interviewundersøgelsen fremgår det, at de faglærtes motivationer og oplevede barrierer for efteruddannelse formes af den arbejdsstruktur, de indgår i. Arbejdsstrukturen er forskellig for faggrupperne og kommer således også til udtryk på forskellig vis. De logikker, der ligger til grund for de faglærtes arbejdsstruktur, former også deres efteruddannelsesbehov. Eksempelvis motiveres akkordlønnede tømrere til efteruddannelse, når det kan øge effektiviteten af deres arbejdsproces, så de opnår en højere akkordløn, mens kontormedarbejderes motivation til efteruddannelse påvirkes af oplevelsen af, hvordan det påvirker kollegaer og arbejdsgiver påvirkes af, at deres centrale opgaver må udskydes under uddannelsesforløbet. 

Indre uddannelsesloft 

I interviewundersøgelsen beskrives den særligt stærke modstand mod efteruddannelse, der findes blandt nogle faglærte, som et ”indre uddannelsesloft”, hvor faglærte opfatter sig selv som færdiguddannede efter endt erhvervsuddannelse. Det kommer til udtryk ved, at de ser et mindre eller ligefrem ikkeeksisterende behov for at efter- og videreuddanne sig. Uddannelsesaktiviteter er i disse faglærtes øjne mere relevant for deres ufaglærte kolleger. Det er ikke ensbetydende med, at de faglærte ikke ønsker at forbedre og udvikle deres faglighed – det skal dog helst ske indenfor ikke-formel kompetenceudvikling og den daglige sparring med kolleger.  

Implikationer 

Jo mere vi ved om medarbejdernes barrierer for at deltage i efteruddannelse, jo bedre kan der ageres på det. Kendskabet til den enkelte medarbejders barrierer for efteruddannelse kan være første skridt til at nedbryde dem. Men da der er flere faktorer, der har betydning for motivationen til efteruddannelse, er der også flere mulige responser: En væsentlig respons er, at virksomhederne skaber et miljø, hvor man drøfter efteruddannelse konsekvent, åbent og løbende; skaber et rum for at tale om efteruddannelse, men også vejlede i uddannelsesjunglen. Og hvor man får opbygget en kultur, der viser, at efteruddannelse har værdi, og er noget, man prioriterer. 

Det er en vanskelig opgave at løfte efteruddannelsesaktiviteten. I DEA ser vi på det som et fælles ansvar, både fra medarbejder, arbejdsgiver, fagforeninger og uddannelsesinstitutioner. Ligesom politikerne også spiller en rolle. 

På baggrund af rapportens resultater, bør opmærksomheden henledes særligt på den faktor, der handler om, at det er svært at navigere i efteruddannelsestilbud, at det opleves som noget man gør alene og uden et kort. Her er det vigtigt at formidle viden om efteruddannelse, som er en national indgang til efteruddannelse. Samtidig bør fokus også rettes mod voksenvejledningen, hvor den enkelte kan få efterspurgt vejledning i efteruddannelsesmulighederne.  

Metode

Undersøgelsen bygger på tre delundersøgelser: biografiske interviews, feltstudier og en videnkortlægning. 

Der er gennemført otte biografiske, eksplorative interviews, forstået som lange, personlige interviews, hvor interviewets omdrejningspunkt har været interviewpersonernes personlige fortællinger om læring og uddannelse fra grundskolen, over uddannelse til arbejdsliv.  

Derudover blev feltstudier gennemført over fem uger i efteråret 2018 blandt et sjak af murere i en større entreprenørvirksomhed i hovedstadsområdet og lægesekretærerne på en større hospitalsafdeling i Region Hovedstaden. Feltarbejdet er foregået i tre faser, og udført gennem brugen af de to etnografiske metoder deltagerobservation og uformelle etnografiske interviews. Feltstudiet blev gennemført af Det Antropologiske Foretagende på vegne af DEA. 

Videnkortlægningen inkluderer omkring 40 danske og internationale kvalitative og kvantitative undersøgelser, indsamlet via søgning i online-databaser og gennem systematisk gennemgang af litteraturlister. Søgningen er primært foretaget via søgning på udvalgte søgeord og via kædesøgning, hvor der tages udgangspunkt i allerede fremfundne studiers litteraturlister. Studiet er afgrænset til kun at inddrage litteratur publiceret efter år 2000.   

Projektet er gennemført i samarbejde med Det Antropologiske Foretagende.