Uddannelser

7 minutters læsning

2. sep, 2021

Udbytte af videregående voksen- og efteruddannelse

Uddannelser 

7 minutters læsning · 2. sep, 2021

Udbytte af videregående voksen- og efteruddannelse

Få det sort på hvidt

Kontakt for mere information

Signe H. Falkencrone

shf@dea.nu

+45 60 58 90 90

Mads Fjord Jørgensen

mfj@dea.nu

+45 31 77 22 57

Motivation

En veluddannet arbejdsstyrke er en forudsætning for det danske samfunds værdiskabelse og vækst. Arbejdsstyrken kan med efter- og videreuddannelse udvide deres eksisterende viden og kompetencer og bygge ovenpå deres ordinære uddannelse. Efteruddannelse udgør derfor en vigtig komponent i det danske uddannelsessystem.

De videregående efteruddannelser spiller en væsentlig rolle, når den del af arbejdsstyrken, der har en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse, får behov for at tilegne sig ny viden og nye kompetencer. De videregående uddannelsesinstitutioner udbyder efteruddannelser på akademi-, diplom- og masterniveau, hvor ca. 16.000 årsstuderende deltog i 2018 (DEA, 2020).

En række tidligere analyser af videregående efteruddannelse har belyst løn- og beskæftigelseseffekter. Flere forhold peger dog på, at løneffekter af videregående efteruddannelse ikke belyser det fulde udbytte af læringsaktiviteten. Derfor ser vi i denne analyse på de ikke-økonomiske udbytter af de videregående efteruddannelser.

De ikke-økonomiske udbytter af videregående efteruddannelse er hidtil belyst fragmenteret. Tidligere analyser har ved brug af spørgeskemaer udelukkende belyst udbytter for specifikke uddannelser og fagområder samt fokuseret på det individuelle læringsudbytter, mens spillover-effekter (betydningen for kolleger og arbejdsplads) næsten ikke bliver adresseret. Denne analyse giver et samlet billede af det videregående efteruddannelsessystem. Vi undersøger kursisternes oplevelser af deres deltagelse i videregående efteruddannelse og bidrager derfor med et vidensgrundlag for de enkelte uddannelsestyper i systemet.

Hovedbudskaber

Deltagelse i efteruddannelse giver pæne læringsudbytter

Stort set alle kursister oplever, at deres deltagelse i videregående efteruddannelse har medført et rimeligt eller stort læringsudbytte, som på én eller flere måder har bidraget til deres arbejdsliv. Fire ud af fem kursister oplever, at de efter afslutningen træffer beslutninger ud fra en større faglighed og har fået flere redskaber til at kunne løse arbejdsrelaterede problemer. Kursisterne, der har taget en hel efteruddannelse, oplever generelt et større udbytte sammenlignet med kursister, der tager et eller flere enkeltstående moduler.

Knap halvdelen af kursisterne har gennemgående anvendt den nye viden, de har tilegnet sig fra deres efteruddannelse, i deres arbejde. 15 pct. har sjældent eller aldrig anvendt den nye viden i deres arbejde, hvilket bliver forklaret ved, at efteruddannelsen kun adresserede en delmængde af deres arbejdsopgaver eller bidrog med generel baggrundsviden frem for redskaber til konkrete arbejdsopgaver. 43 pct. af kursisterne angiver, at deres efteruddannelse i høj grad bidrog med viden, som de ikke kunne have tilegnet sig på andre måder, mens 38 pct. svarer ”I nogen grad”.

Mellem 74 og 89 pct. vurderer, at efteruddannelsen i høj eller nogen grad har bidraget med faglig stimulans, personlig udvikling eller en lyst til at tage mere efteruddannelse. Over halvdelen oplever, at efteruddannelsen har bidraget med en større arbejdsglæde og trivsel samt større følelse af jobsikkerhed.

Kursisternes viden fra efteruddannelsen kommer ikke alene dem selv til gavn. 77 pct. af kursisterne har videregivet deres nye viden fra efteruddannelsen til andre kolleger. Viden bliver dog hyppigst delt gennem uformelle samtaler.

De mest motiverede kursister har et noget større udbytte af efteruddannelsen end de mindre motiverede kursister. Desuden opnår kursister, der oplever et stort behov for løbende at kompetenceudvikle sig for at fungere tilfredsstillende i deres job, et større udbytte, end dem, der ikke oplever det samme behov.

Kursisternes forudsætninger for transfer er desuden betydningsfulde for at sikre et stort udbytte. Det gælder både før, under og efter efteruddannelsesaktiviteten, men forudsætningerne for transfer undervejs er særligt betydningsfulde for at sikre et stort fagligt udbytte for kursisten. Forudsætningerne for transfer opleves dog for mange kursister mangelfulde før og efter efteruddannelsen, særligt når arbejdspladsen spiller en rolle. Det ses bl.a. ved, at kun hver fjerde kursist angiver, at arbejdspladsen følger op på læringen fra efteruddannelsen.

To ud af tre kursisterne oplever, at efteruddannelsen muliggjorde et skifte i arbejdsopgaver

41 pct. af kursisterne deltog i efteruddannelse, fordi nye arbejdsopgaver betød, at kompetenceudvikling var et formelt krav eller nødvendigt. Samtidig svarer 54 pct. af kursisterne, at de grundet deres efteruddannelse efterfølgende har fået nye arbejdsopgaver eller et helt nyt job. De to grupper er delvist overlappende, hvorfor de samlet set udgør knap 70 pct. af kursisterne.

For den sidste tredjedel af kursisterne har deltagelsen hverken forud for været begrundet i eller efterfølgende medført nye arbejdsopgaver eller job. Deres deltagelse har i mindre grad til formål at øge den faglige kvalitet i deres eksisterende arbejdsopgaver eller understøtte jobmobilitet, mens en lavere andel af denne gruppe kursister oplever, at efteruddannelsen er relevant for deres arbejde sammenlignet med de øvrige kursister.

Implikationer

Muligheder for at arbejdspladserne kan medvirke til at styrke udbyttet

Flertallet af kursisterne på de videregående efteruddannelser oplever generelt pæne arbejdsrelaterede læringsudbytter, der også gavner kursisternes jobmobilitet. Analysens resultater indikerer dog, at læringsudbyttet kan blive endnu højere, til gavn for både den enkelte kursist men også arbejdspladsen. Vi finder særligt tre måder, hvorpå det kan ske. For det første understøtter høj motivation et højt udbytte, men der er væsentlige forskelle i, hvad der motiverer de enkelte kursister. Det er oplagt, at kursister og arbejdsgivere i højere grad afklarer efteruddannelsesønsker hos medarbejderen for at have blik for den enkelte medarbejders motivationsdrivere og -hæmmere. For det andet tyder undersøgelsen på, at der er potentiale i, at arbejdsgiverne i langt større udstrækning bidrager til at understøtte transferprocessen, så de mere generelle rammer for at forankre kursistens nye viden fra efteruddannelsen bliver styrket på arbejdspladsen. Det har stor betydning for det arbejdsrelaterede udbytte, men opleves for flere kursister som mangelfuld. For det tredje bør der sikres en mere systematisk videndelingsproces fra arbejdspladsens side for de kolleger, hvor den konkrete viden kan være relevant, fremfor at det som nu hyppigt sker igennem uformelle samtaler.

Efteruddannelse er for nogle et personligt gode

Helt overordnet kan der skelnes mellem to grupper af kursister. Mens efteruddannelsen for hovedparten af kursisterne i en eller anden udstrækning har et arbejdsmarkedssigte, identificerer analysen også en gruppe kursister, hvor efteruddannelsen i mindre grad understøtter en større faglighed for kursistens nuværende eller eventuelt kommende arbejde.

De offentligt medfinansierede videregående efteruddannelser bør selvfølgelig bidrage til arbejdsmarkedet. Det er dog ikke overraskende, at kursisternes bevæggrunde for at tage efteruddannelse og deres udbytte varierer.  Det vil derfor være relevant at undersøge, hvorvidt deltagelse i efteruddannelse også kan have afledte effekter for arbejdsmarkedet – særligt for kursister med et mindre tydeligt arbejdsmarkedssigte med efteruddannelsen.

Behov for mere robust viden om effekter

Det er overordnet set slående, hvor begrænset viden vi som samfund har om, hvad efteruddannelser konkret bidrager med samfundsøkonomisk over tid. Særligt på længere sigt. I og med at efter- og videreuddannelse forventes at blive vigtigere i takt med, at vi er længere på arbejdsmarkedet, og jobindholdet ændrer sig med en større hastighed, må der forventes væsentlige investeringer i de videregående efteruddannelser. Her vil det derfor være centralt at have et robust vidensgrundlag.

Metode

Analysen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt kursister på videregående efteruddannelser. Kursisterne er identificeret på baggrund af kursistregisteret i Danmarks Statistiks registerdata, hvor de står registreret med mindst ét færdiggjort modul på akademi-, diplom- og masteruddannelserne, eller enkeltfag på universiteterne mellem 2017 og 2019. Kursisterne havde ved afslutning på modulet en videregående uddannelse og var i beskæftigelse.

Udvælgelsen af respondenter opdeler flere steder kursisterne efter året de deltog i og modulets niveau, fagområde samt om de færdiggjorde en hel efteruddannelse. Informationer om hele efteruddannelser findes i kvalifikationsregisteret, hvor vi antager, at hvis individer indgår her med en uddannelseskode indenfor samme fagområde som i kursistregisteret i samme år, da har de færdiggjort en hel efteruddannelse. Personer, der har taget en hel kandidat i det ordinære system, er ikke inkluderet.

Stikprøven opfylder de internationale krav til universel repræsentativitet (1 EUROSTAT 2009: Survey sampling reference guidelines). Universel repræsentativitet betyder, at stikprøven ligger tæt på virkeligheden for alle forhold. Ikke bare køn, alder og region eller andre udvalgte variable, men også indkomst, etnisk baggrund, uddannelse, kontakt med sundhedsvæsen, og hvad der ellers kan være relevant.

Spørgeskemaet er sendt ud til 24.817 kursister, hvilket svarer til lige knap 25 pct. af det samlede antal kursister i perioden. Vi har udtaget en disproportional stikprøve ift. den sande fordeling af hele efteruddannelser og ift. fagområder indenfor efteruddannelsernes niveau på henholdsvis hele efteruddannelse og moduler. Det har vi gjort for at fordele den statistiske usikkerhed fra mindre målgrupper ud på de større, så udsigelseskraften øges for flest mulige respondentgrupper. Konkret betyder det, at vi har udsendt spørgeskemaet til 17,6 pct. af alle 84.506 kursister på moduler og 64,9 pct. af alle 15.340 kursister på hele efteruddannelser.

Bortfaldet for undersøgelsen er skævt, hvilket betyder, at undersøgelsens svar ikke er repræsentative for populationen. For at genskabe repræsentativiteten er der lavet en bortfaldsanalyse som danner baggrund for en opregning til populationen med brug af vægte, så svardata igen bliver repræsentativt for den samlede population.

Få det sort på hvidt

Kontakt for mere information

Signe H. Falkencrone

shf@dea.nu

+45 60 58 90 90

Mads Fjord Jørgensen

mfj@dea.nu

+45 31 77 22 57

Sort på hvidt