Uddannelser

7 minutters læsning

14. mar, 2021

Unges idéer til ungdomsuddannelserne

Uddannelser 

7 minutters læsning · 14. mar, 2021

Unges idéer til ungdomsuddannelserne

Få det sort på hvidt

Kontakt for mere information

Sidse Frich Thygesen

sft@dea.nu

4081 8747

Motivation

Ungdomsuddannelserne har været genstand for stor opmærksomhed de senere år, og der har været flere forskellige udspil til, hvordan et nyt system kan indrettes. Udspillene kommer i kølvandet på en række reformer, som spænder fra politiske aftaler om folkeskolen, erhvervsuddannelserne, de gymnasiale uddannelser, de forberedende tilbud og praksisfaglighed i udskolingen.

Reformerne kendetegnes ved, at de har haft fokus på forskellige dele af uddannelsessystemet hver for sig - grundskole, ungdomsuddannelser og forskellige former for videregående uddannelser - men i mindre udstrækning har haft blik for helheden.

De danske ungdomsuddannelser står overfor forskellige udfordringer, fx en lav og stagnerede søgning fra grundskolen til erhvervsuddannelserne på ca. 20 pct., hvilket er langt fra den politiske målsætning om, at 25 pct. i 2020 skulle søge en erhvervsuddannelse efter grundskolen. Men der er også andre presserende udfordringer i forhold til ungdomsuddannelserne, blandt andre: 

Udfordringerne er komplekse og taler for i højere grad at inddrage et samlet helhedsperspektiv på ungdomsuddannelsesområdet med henblik på at indrette et smidigt og sammenhængende system, der møder de unge, hvor de er. I det perspektiv er det vigtigt også at inddrage ungdommens stemme i debatten om, hvordan et ungdomsuddannelsessystem indrettes – så det er i øjenhøjde med brugerne, de unge selv.

De unges idéer til ungdomsuddannelserne er fremkommet via participatorisk metode, hvor der har været afholdt tre workshops i henholdsvis Horsens, Fredericia og København med deltagelse af seks elever fra 9. klasse i hver.

Ved hjælp af legoklodser har de unge i mindre grupper bygget en model af et ungdomsuddannelsessystem, med de elementer, de har vægtet som centrale. Rapporten er blevet til på baggrund af noter, observationer, samtaler og de konkrete legomodeller.

Hovedbudskaber

Processen med legoklodser og workshops resulterede i ni forskellige modeller, som bidrager med indsigt i deltagernes tanker om og erfaringer med det nuværende system, deres ønsker om overgange fra grundskolen til ungdomsuddannelse og forslag til et helt nyt ungdomsuddannelsessystem.
 
Workshopsene begyndte med en introduktion til det nuværende system og de udfordringer der er forbundet hermed – fx at få unge vælger en erhvervsuddannelse. Herefter fulgte en indledende gruppesamtale om deltagernes syn på de eksisterende ungdomsuddannelser, og her kom deltagerne blandt andet frem til, at erhvervsuddannelserne er interessante, men svære at vælge, fordi det er uklart, hvordan man kan læse videre, og valget opleves som at lukke for muligheder.

Samtidig efterlyste deltagerne mere vejledning, erhvervspraktik og praktiske/musiske fag i grundskolen – fordi det kan understøtte det, som de unge selv beskrev som ’det rigtige valg’ af ungdomsuddannelse: Der var enighed om, at der aldrig skal kunne være tale om, med de unges egne ord, ’at vælge forkert’: Oplevelsen af ’at kunne vælge forkert’ skal erstattes af oplevelsen af ’at prøve noget af’ – uden store konsekvenser. Derfor skal det altid være muligt at komme videre i systemet, hvorfor fleksibilitet gik igen i alle modellerne. Herudover var der særligt tre gennemgående temaer: 

  1. Interesseskabelse og bredere og bedre introduktion til forskellige fag
    Ungdomsuddannelserne skal i større grad bidrage til at hjælpe den enkelte med at udforske interesser, blive introduceret til forskellige fag og blive klogere på mulighederne, fx via praktik, vejledning og udbud af valgfag.

  2. Mulighed for omvalg, tilvalg og fravalg
    Der skal være mulighed for at vælge en anden retning senere på ungdomsuddannelsen, uden at skulle starte forfra (fx fra gymnasial uddannelse til erhvervsuddannelse eller omvendt), og der skal altid være tydelig mulighed for at læse bredt videre efter endt ungdomsuddannelse.

  3. Mulighed for at præge sin egen ungdomsuddannelse
    Der skal i større grad være mulighed for at præge sin egen ungdomsuddannelse og (skifte) studieretning, og det skal være muligt at have boglige, praktiske og kreative fag på alle ungdomsuddannelserne.

Implikationer

Undersøgelsen viser, at de unge i høj grad efterlyser fleksibilitet, mulighed for at skifte uddannelsesretning, mere viden, vejledning og brobygning i grundskolen og mulighed for at mikse både almene, kreative og praktisk-musiske fag – både i udskolingen og på ungdomsuddannelserne.

Det er vigtige perspektiver at have med i tankerne om, hvordan ungdomsuddannelser i øjenhøjde med de unge kan se ud. Jo mere specifikke retninger der er, jo mere er de unge bekymrede for ’at vælge forkert’, og vælger derfor det mest brede udbud – som fx stx.

Det er de unge, der er brugerne af ungdomsuddannelserne, og hvis det er et ønske, at flere skal brede deres valg af ungdomsuddannelse ud, må de unges bekymringer om at vælge forkert og opleve, at deres mulighedsrum indskrænkes, medtages i eventuelle fremtidige løsninger.

Undersøgelsen er i sin natur ikke repræsentativ, og det vil være oplagt at uddybe de unges ønsker til et ungdomsuddannelsessystem, og særligt bekymringerne for at ”vælge forkert” eller låse sig fast i en bestemt retning, når de skal vælge ungdomsuddannelse.

Metode

Ambitionen med undersøgelsen har været at inddrage de unge som aktive deltagere i vidensproduktionen, med inspiration fra blandt andre Imelda Coyne & Bernie Barters forståelse af participatoriske undersøgelser, der har fokus på at facilitere unges deltagelse, så de understøttes aktivt til at give indblik i deres livsverden (Coyne & Barter 2018).

Den kreative tilgang er i denne undersøgelse kommet til udtryk ved, at deltagerne brugte legoklodser (byggemetode) som redskab til at formidle deres bud på et godt ungdomsuddannelsessystem.

Metoden ledte deltagerne til en fælles refleksionsproces i grupper, og understøttede et mere afslappet og legende miljø, end der formodentligt kunne opnås ved fx interviews.

Derudover giver metoden håndgribelige visuelle data om deltagernes bud på det gode ungdomsuddannelsessystem i form af
faktiske modeller.

Der blev i juni-september 2018 afholdt tre workshops i henholdsvis Fredericia, Horsens og København med hver seks deltagere fra primært 9. klasse. Hver workshop begyndte med en præsentation af opbygningen af det nuværende uddannelsessystem og af optaget på de respektive ungdomsuddannelser.

Dette blev gjort for at sikre, at deltagerne var bekendt med informationer om fx differencen mellem optaget på erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser, når de efterfølgende skulle forsøge at designe og bygge deres bud på et ungdomsuddannelsessystem.

Herefter blev der i fællesskab brainstormet
om deltagernes syn på det nuværende uddannelsessystem, for at få deltagerne til at indgå i dialog, og åbne for deres erfaringer med det nuværende uddannelsessystem. Efterfølgende blev deltagerne, på baggrund af deres uddannelsesvalg, inddelt i grupper af to.

På den måde blev to, som begge havde valgt at søge optag på stx, ikke placeret i samme gruppe. Dette blev gjort ud fra antagelsen om, at en, som har valgt at søge optag på en erhvervsuddannelse kan bidrage med andre erfaringer end en, der har søgt optag på stx.

Efter byggetiden skulle deltagerne præsentere deres modeller for de andre og fortælle, hvad der udmærkede sig ved deres model, som ville gøre uddannelsessystemet bedre. Hertil blev de andre deltagere opfordret til at stille spørgsmål til modellen, for at understøtte dialog med afsæt i deltagernes nye legomodeller.

Notatet er blevet til på baggrund af deltagernes konkrete modeller, samtaler under workshoppen samt observation og facilitering af hele processen.

Få det sort på hvidt

Kontakt for mere information

Sidse Frich Thygesen

sft@dea.nu

4081 8747

Sort på hvidt