Uddannelser

7 minutters læsning

3. jul, 2021

Unges uddannelsesvalg til videregående uddannelse

Uddannelser 

7 minutters læsning · 3. jul, 2021

Unges uddannelsesvalg til videregående uddannelse

Få det sort på hvidt

Kontakt for mere information

Mads Fjord Jørgensen

mfj@dea.nu

+45 31 77 22 57

Motivation 

Vi mangler viden om, hvilke faktiske søgemønstre til videregående uddannelser, der er uhensigtsmæssige ift. at sikre et bredt optag og et mindre frafald på studierne. Det er spild af talent og potentielt dyrt for samfundet, når studiesøgende grundet afslag kommer senere i gang med en videregående uddannelse eller påbegynder en uddannelse, de ikke gennemfuldfører.

Siden årtusindskiftet er søgningen til og optaget på de videregående uddannelser steget markant. Mens søgningen fx er steget 53 pct. mellem 2009 og 2019, er optaget steget med 41 pct. i samme periode (Uddannelses- og Forskningsministeriet 2020).

På de videregående uddannelser er der tilmed mange ledige pladser, idet der i perioden fra 2005 til i dag hvert år har været mindst 300 uddannelsesudbud, der har haft ledige pladser – endda også mange studier, hvor der er stor efterspørgsel på arbejdskraft (KOT 2005-2019).

Det har fået mange aktører i den uddannelsespolitiske debat til at anbefale de studiesøgende at søge bredt – både fagligt og geografisk – for at sikre sig en studieplads (Halsboe-Jørgensen 2020). Vi ved dog ikke meget om, hvorvidt de studiesøgende over tid søger bredere – og om det i så fald gælder ift. både uddannelsestyper, fagområder og geografi.

De studiesøgendes prioriteringer i forbindelse med uddannelsesvalget er væsentlige. Frafaldet på de videregående uddannelser indenfor første studieår har over de seneste år ligget stabilt på ca. 16 pct. Her ses det, at størstedelen af de studerende, der forlader studiet, har valgt studie af andre årsager end faglig motivation (EVA 2019).

DEA ønsker derfor at gå skridtet videre fra Uddannelses- og Forskningsministeriets evaluering af optagelsessystemet fra 2020 ved at undersøge de studiesøgendes søgemønstre til de videregående uddannelser med fokus på uddannelsestyper, fagområder og landsdele, samt hvorvidt søgemønstre hænger sammen med frafald.

    Hovedbudkaber

    Studiesøgende søger bredere i dag end tidligere

    Antallet af ansøgere og ansøgninger til de videregående uddannelser er steget markant over de seneste femten år. I 2020 sendte hver ansøger i gennemsnit knap tre ansøgninger mod knap to i 2005. Erhvervsakademierne har oplevet den største relative stigning i antallet af ansøgninger.

    Tendensen til at søge bredere gør sig gældende ift. uddannelsestyper, fagområder og landsdele. En større andel af ansøgere med en universitetsuddannelse som førsteprioritet søger mere end én prioritet, mens de også i højere grad søger mere end ét fagområde.

    70 pct. af de ansøgere, der har søgt videregående uddannelse i flere landsdele i 2020, har søgt samme uddannelse i flere landsdele, hvilket svarer til hver fjerde ansøger. Under hver tyvende ansøger har søgt en universitetsuddannelse i både én af de fire store byer og udenfor i 2020.

     Større frafald blandt studerende med optag på lavere prioriteter

    En større andel af de studerende, der er optaget på andet end deres førsteprioritet, falder fra uddannelsen det første år. Frafaldet øges, for hver gang ansøgere optages på én lavere prioritet.

    Frafaldet for ansøgere fra årgang 2014 og 2018, der kom ind på deres femteprioritet, var med udgangen af 2019 22 procentpoint højere end for dem, der kom ind på deres førsteprioritet. Sandsynligheden for frafald indenfor det første år øges med 5 procentpoint, når ansøgerne er kommet ind på en prioritet, der ligger udenfor fagområdet for deres førsteprioritet 

    Større frafald på udbud med få studerende

    For de videregående uddannelser med under 250 optagne studerende, er der et større frafald på uddannelsesudbud med færre studerende sammenlignet med sammenlignelige udbud med flere studerende.

    Sammenhængen findes for universitetsbacheloruddannelser og professionsbacheloruddannelser, mens der ikke kan påvises nogen sammenhæng mellem frafald og størrelsen på uddannelsesudbuddet for erhvervsakademiuddannelserne.

    Implikationer

    Vi ser en bredere søgning i dag sammenlignet med tidligere –hvad angår både uddannelsestyper, fagområder og landsdele. Mens de studiesøgende fortsat bør søge bredt for at sikre, at de kommer ind på en studieplads, peger vores analyse på, at de ikke skal søge bredere, end deres interesser kan holde til, da for bred søgning medfører øget sandsynlighed for frafald. Især når prioriteter krydser uddannelsestype og fagområde.

    Søgningen til velfærdsuddannelser har over de seneste ti år fulgt med den generelle udvikling. Dog har søgningen siden 2016 været faldende. Det giver stor risiko for et mismatch, når der på nuværende tidspunkt blandt andet er stor efterspørgsel på folkeskolelærere, pædagoger, sygeplejersker og socialrådgivere, og denne efterspørgsel sandsynligvis kun vil tage til.

    Samtidig peger analysen på, at andelen af ansøgere til de fire store velfærdsuddannelser, der også søger andre fagområder, dels ikke er stor og dels i overvejende grad søger andre velfærdsuddannelser. Derfor tyder det ikke på, at der er en stor potentialegruppe til velfærdsuddannelserne blandt ansøgere til andre videregående uddannelser med høj ledighed, som der kan rekrutteres fra.

    Når frafaldet indenfor det første år er lavere på uddannelser med 1) en større andel af studerende, der optages på deres førsteprioritet, og 2) flere studerende, kan flere små uddannelsessteder føre til øget frafald. Når den per 25.06.2021 aftalte model for udflytning af videregående uddannelser sænker antallet af pladser i de mest søgte byer og sandsynligvis giver flere, mindre udbud, kan det altså ske med en risiko for et øget samlet frafald på de videregående uddannelser (Uddannelses- og Forskningsministeriet 2021).

    Konsekvensen af aftalen kan derfor blive, at færre gennemfører en videregående uddannelse, medmindre tiltag til at undgå dette bliver implementeret. Det kan derfor være relevant med løbende og hyppig opfølgning på erfaringerne – fx igennem evaluering eller følgeforskning

    Vi kan ikke med vores resultater pege på, om det øgede frafald på mindre uddannelser handler om kvalitetsmæssige faktorer, præferencer mht. beliggenhed eller noget helt tredje. Resultaterne bør dog lede til eftertanke, da Akkrediteringsinstitutionen i tidligere analyser har fundet, at en manglende kritisk masse af studerende på uddannelser på professionshøjskolerne og universiteterne kan medføre kvalitetsmæssige udfordringer (Akkrediteringsinstitutionen 2016). Så hvilke årsager spiller ind, når vi ser på frafaldet på de mindre uddannelser? Dette bliver vigtigt at forstå, hvis en eventuel ny geografisk fordeling af de videregående uddannelser fører til flere, små studiemiljøer på tværs af landet.

    Metode

    Dette notat tager udgangspunkt i tal fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT), der indeholder mere end 1,2 millioner ansøgere fordelt på næsten 3 millioner ansøgninger til en videregående uddannelse i perioden 2005-2020. KOT-registret er koblet på en række registre fra Danmarks Statistik.

    Derudover er uddannelsesregistret fra Danmarks Statistik brugt til at identificere et match mellem uddannelseskoden fra uddannelsesregistret og uddannelseskoden fra KOT-registret (KOT-nummer) for bl.a. at se beliggenheden for uddannelsesinstitutionen og senere frafald.

    Nøglen mellem KOT-nummer og uddannelseskoden fra uddannelsesregistret er dannet ud fra en kobling mellem optagede personer i KOT-registret og den uddannelse, som de påbegynder umiddelbart efter. Derefter er hvert match mellem KOT-nummer og uddannelseskode gennemgået manuelt for at sikre at beskrivelse og institution for hver kode stemmer overens.

    I tilfælde hvor ét KOT-nummer har flere forskellige uddannelseskoder, er de uddannelseskoder med færrest studerende omdannet til den uddannelseskode, der har flest, givet at beskrivelsen af KOT-nummer og uddannelseskoden stadig stemmer overens.

    Notatet dykker også ned i søgemønstre til STEM- og velfærdsuddannelser ved hjælp af den internationale sammenlignelige uddannelsesklassifikation (ISCED).

    Når vi ser på frafald, ser vi på de ca. 50.000 sommerstartere, der hvert år mellem 2014 og 2018 har fået tilbudt en studie- eller standby-plads i samme år, og som, vi efterfølgende kan se i uddannelsesregistret, er påbegyndt samme uddannelse, som de er tilbudt en plads på igennem den koordinerede tilmelding. Frafald er målt som personer, der har afbrudt deres uddannelse.

    En lineær sandsynlighedsmodel anvendes til at udregne forskelle i forventet frafald de studerende, der har søgt og påbegyndt en uddannelse. Modellen tager bl.a. højde for forskellige søgemønstre og baggrundskarakteristika for de studerende.

    Få det sort på hvidt

    Kontakt for mere information

    Mads Fjord Jørgensen

    mfj@dea.nu

    +45 31 77 22 57

    Sort på hvidt