Af: Lise Bendix Lanng, seniorkonsulent i Tænketanken DEA, og Julie Karnøe Tranholm-Mikkelsen, seniorkonsulent i Tænketanken DEA

De nye muligheder for efteruddannelsesforløb, som ligger i reformen af professionsuddannelserne, er vigtige veje til at styrke kvaliteten i dagtilbuddene. Men for at efteruddannelsen af det pædagogiske personale skal få positiv betydning for børnenes hverdag, må den kobles tæt til det konkrete arbejde i institutionerne.

Da regeringen og en bred aftalekreds præsenterede den længe ventede reform af professionsbachelorer- og erhvervsakademiuddannelser i marts, indgik der, som ventet, bedre muligheder for livslang læring.

Her åbner man fx for en ret til praksisrettet efteruddannelse, der skal give bedre muligheder for faglig udvikling gennem hele arbejdslivet – og på den måde bl.a. være med til at understøtte, at vi får endnu dygtigere pædagoger i danske vuggestuer og børnehaver - til glæde for børnene.

Det er et vigtigt og ambitiøst initiativ. Men hvis det skal lykkes at løfte kvaliteten i daginstitutionerne gennem efteruddannelse af det pædagogiske personale, er det helt afgørende, at vi holder os for øje, hvad der faktisk efterspørges i sektoren.

I Tænketanken DEA har vi med støtte fra LEGO Fonden netop gennemført en analyse, der viser bred enighed blandt pædagogisk personale, ledere, kommunale chefer og forskere: Kompetenceudvikling rykker mest, når det er fælles og praksisnært.

Fx vurderer 61 procent af det pædagogiske personale og 75 procent af de pædagogiske ledere, at det vil gøre en stor positiv forskel for kvaliteten med mere kompetenceudvikling, hvor en stor andel af personalet i samme institution deltager sammen.

Omvendt er der mindre tiltro til, at mere formel kompetenceudvikling, fx en diplomuddannelse på en professionshøjskole, eller kompetenceudvikling for én eller enkelte medarbejdere vil gøre en stor forskel for kvaliteten. Mange peger i vores undersøgelse på, at man lettere lykkes med at omsætte ny viden til forandringer i hverdagen, når hele teamet har et fælles vidensafsæt, og når ny viden tilegnes med tæt kobling til den pædagogiske hverdag i den enkelte institution.

Det bør være en vigtig rettesnor i udformningen af nye de muligheder for efteruddannelse til pædagoger. De skal kobles tæt til det konkrete arbejde i institutionerne og tænkes ind i en fælles faglig udviklingsretning – fx via forankring i institutionens pædagogiske ledelse eller som en del af et fælles kompetenceløft.

Vi har længe talt om behovet for kvalitetsudvikling i dagtilbuddene. Kompetenceudvikling er en vigtig brik i at give kvaliteten et skub i den rigtige retning. Men det kræver, at politikerne og uddannelsesinstitutionerne lytter til de behov, som sektoren - fra pædagogisk personale til forskere - selv udtrykker, når udbuddet skal udformes og tilrettelægges.