Kører du forbi et gymnasium i frokostpausen udspiller et levende ungdomsmiljø sig. Unge, der er venner og kærester på kryds og tværs griner og snakker, og spiser deres mad i forårssolen. Kører du den samme tur forbi en erhvervsskole, vil du ofte skulle en tur ud i byens industrikvarter. Og frokostpausen er ikke på samme måde en scene for ungdomsmiljøets udfoldelser. For elevsammensætningen på erhvervsskoler er så forskellig, at mange elever undgår kantinen og i stedet ofte spiser frokost i deres biler.
Debatindlægget er skrevet af Anne Fløe, fagchef, Tænketanken DEA, og Emma Wæge, konsulent, Tænketanken DEA, og blev bragt i Avisen Danmark den 16. maj 2024.
Fra politisk side prøver man lige nu at finde en løsning for de mange unge, for hvem en boglig uddannelse ikke er det rigtige, men en erhvervsuddannelse føles som et alt for specifikt, tidligt og anderledes valg. På tegnebrættet er en Højere Praktisk Eksamen som en mellemting mellem gymnasiet og en erhvervsuddannelse.
Hvad præcis en såkaldt "HPX" skal indeholde, har vi stadig til gode at se – men lige så vigtigt er det at tage stilling til, hvor den skal placeres. Skal den for eksempel ligge på erhvervsskolerne eller gymnasierne?
For én ting er sikkert: hvis ikke vi får talt om institutionel placering, risikerer vi, at den ambitiøse plan for de unge, falder til jorden.
I mere end et årti har man på forskellige måder prøvet at rykke ved de unges valg af ungdomsuddannelse, men uden held. 70 procent af de unge vælger gymnasiet. For mange er det et helt rigtigt valg. Men elever med lave karakterer fra grundskolen går igennem en gymnasietid med dårligere trivsel, langt større tendens til at droppe ud og langt mindre tilbøjelighed til at få en erhvervskompetencegivende uddannelse senere. Det er en dyr pris at betale for at være en del af et ungdomsmiljø.
Også gymnasielærerne peger også på, at de har elever, som kæmper både fagligt og studiemæssigt, men
som mangler et godt alternativ. De unge ville måske kunne få en bedre ungdom et andet sted – et mindre bogligt sted.
En ny ungdomsuddannelse, som den der rygtes på vej, skal give netop det, men samtidig give de unge
mulighed for at gå en mere praktisk og erhvervsrettet vej. Så når børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) til Politiken siger: ”Det interessante er, hvordan vi sørger for, at alle unge har et attraktivt ungdomsuddannelsestilbud tæt på, hvor de bor, efter folkeskolen”, har han fat i den lange ende. Og kodeordet er "attraktivt".
De unge vil gå på ungdomsuddannelse et fedt sted, der spejler deres forestillinger om sig selv. Om
forkortelsen er ”STX” eller ”HHX” er ikke afgørende. De unge vil gå på ”Stats”, ”Efterslægten”, ”Katten” eller bare ”gym”. Det skal være et sted, der taler til deres identitetsdannelse. Et sted, hvor de kan se sig selv få deres første kæreste. Et sted, hvor de kan se sig selv tage moon boots på for første gang, og hvor de kan se sig selv rejse for første gang uden deres forældre. Som det er i dag, er det gymnasiet, der tilbyder det.
Den nye ungdomsuddannelse skal derfor ligge et sted, hvor de unge både får et godt ungdomsmiljø og
samtidig en mere praktisk, erhvervsrettet didaktik. Mange gymnasier er fremragende til det første, men
hvordan vil de sikre det sidste? Mange erhvervsskoler- og gymnasier er fremragende til det sidste, men kan de stille sikkerhed for det første?
Det kan umiddelbart virke nemmere at flytte kompetencer over på en institution end at skabe ungdomsmiljø et sted, hvor det ikke er. Men nogle kan begge dele allerede nu. Andre skal opdyrke noget, hvis de skal kunne give både ungdomsmiljø og erhvervsrettede kompetencer.
Så hvis de kommende planer for de unge skal blive den succes, som de unge har brug for, bliver vi nødt lægge en ambitiøs plan for institutionel placering.
Anne Fløe, fagchef, Tænketanken DEA, og Emma Wæge, konsulent, Tænketanken DEA.
Kontakt for mere information