På trods af klimakritik, proklamerede Statsministeren i august 2023, at Danmark er et grønt foregangsland. Men hvis vi skal gøre os forhåbninger om at bevare – eller indtage – den position, har vi brug for STEM-uddannede, som ingeniører og it-specialister. Deres kompetencer er afgørende i arbejdet med at udvikle løsninger bl.a. på klimaområdet.  

Men hvordan sikrer vi, at vi ikke bare har STEM-kompetencer nok, men at de kompetencer, vi har, er blandt de stærkeste?  

På STEM-området skifter kompetencekravene hurtigt, viser analyse fra udlandet. Hvis du fx er nyuddannet ingeniør og får arbejde i et olieselskab efter studiet, vil du efter et par år måske søge arbejde i en anden virksomhed, som arbejder med vind. Et brancheskifte, som kræver, at du som ingeniør kan opdatere dine kompetencer i en tid, hvor job skiftene kan være mange, og hvor den ene nye teknologi afløser den næste.  

Her kommer kompetenceudvikling og særligt efteruddannelse ind i billedet.  

En ny analyse fra Tænketanken DEA viser dog, at universitetskandidater, der har læst sundhedsvidenskabelige, tekniske og naturvidenskabelige uddannelser er blandt dem med den laveste deltagelsesprocent i det formelle efter- og videreuddannelsessystem. Og kommer de endelig afsted på efteruddannelse, deltager de primært i kurser om erhvervsøkonomi, administration og jura. Områder, der ligger udenfor deres oprindelige STEM-fagligheder. 

Den kombination må give anledning til bekymrede panderynker hos alle, der går op i Danmarks grønne omstilling og konkurrenceevne. For hvor får STEM-kandidaterne den efteruddannelse og kompetenceudvikling, som skal til, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at indtage den føromtalte plads som et grønt foregangsland? 

Optimistiske røster vil måske sige, at private udbud forklarer den lave deltagelse i det formelle efteruddannelsessystem. Men når vi taler om centrale samfundsproblematikker, er håb en utilstrækkelig strategi. 

Derfor skal vi blive klogere på STEM-kandidaternes kompetenceudvikling på tværs af formel og uformel kompetenceudvikling og efteruddannelse. Et arbejde vi i Tænketanken DEA, med støtte fra Novo Nordisk Fonden, er i gang med. I projektet undersøger vi bl.a., hvilken kompetenceudvikling STEM-kandidaterne anvender, hvilken rolle universiteterne spiller i denne, og om der er potentiale for at udvikle tilbuddene i det offentlige system. 

Hvordan opkvalificerer den førnævnte ingeniør sine kompetencer, så han kan skifte fra olie- til vinindustrien? Hvilke konkrete behov for kompetenceudvikling har ingeniøren, hans kollegaer i andre STEM-brancher og lederne i danske virksomheder? Bliver de behov opfyldt i den nuværende model med kurser i både det formelle og uformelle system?

Det er vigtig viden for uddannelsesinstitutioner, virksomheder og politikere, om de offentlige udbud skal løftes. For de faggrupper, som er afgørende for at sætte fart på bl.a. den grønne omstilling skal have mulighed for fortsat at dygtiggøre sig - så Danmark som grønt foregangsland går fra at være en myte til at være et faktum.