Debatindlægget er skrevet af Anne Fløe, Fagschef, Tænketanken DEA, og Signe Koch, seniorøkonom, Tænketanken DEA, og blev bragt i Altinget den 11. marts 2024.

Knap hver fjerde færdiguddannede faglært har en gymnasial uddannelse bag sig. Det er ikke utænkeligt, at det er en af grundene til, at Nina Smiths udmelding om, at faglærte studenter er ‘fejluddannede’, har vakt opsigt.

Men om det er et udtryk for fejluddannelse, at unge tager to ungdomsuddannelser kommer – når alt kommer til alt – an på, hvilke briller man ser med.

Nina Smith ser på spørgsmålet ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv. Og her skal man huske, hvad Reformkommissionen blev sat i verden for: at sikre højere arbejdsudbud, uden at det indebærer øgede offentlige udgifter. Og unge, der tager to ungdomsuddannelser, er indiskutabelt både udgiftsdrivende og tidskrævende.

Andre interessenter ser på spørgsmålet ud fra mere personlige hensyn, hvor det for eksempel er den enkelte unge, som er i centrum.

Her er det helt andre hensyn end samfundsøkonomi, som er i spil; Det handler om den enkelte unges relationer, venner, planer og fremtidsdrømme. Og med det blik er der typisk en god forklaring på de to uddannelsesvalg.

Alle bliver skåret over en kam

Men hvordan ser billedet ud, hvis man kigger på problematikken ud fra den enkeltes lønindkomst, som må ligge et sted mellem individets og et samfundsperspektiv?

En ny analyse fra Tænketanken DEA, lavet i samarbejde med Danske Gymnasier og Gymnasieskolernes Lærerforening, viser, at der er stor forskel på indkomsten blandt faglærte henholdsvis med og uden gymnasial baggrund, når vi opdeler efter hovedområder.

Samlet set har faglærte med og uden en gymnasial baggrund stort set tjent det samme som 35-årige. Herefter vil faglærte med gymnasial baggrund have en højere samlet livsindkomst sammenlignet med faglærte uden gymnasial baggrund.

Forskellene er især store på tværs af hovedområderne. Faglærte inden for kontor, handel og forretningsservice med en gymnasial baggrund har tjent 720.000 kroner mere, når de er fyldt 35 år på trods af, at de har brugt flere år på at uddanne sig.

Omvendt har faglærte inden for fødevarer, jordbrug og oplevelser og teknik, byggeri og transport uden en gymnasial baggrund som 35-årige en højere indkomst sammenlignet med faglærte inden for samme områder med gymnasial baggrund.

Med andre ord giver det ikke mening at skære alle over én kam, når man skal vurdere de eventuelle fordele og ulemper ved at have såvel en gymnasial som en faglært uddannelse i bagagen.

Erhvervsuddannelserne er ikke en reel mulighed 

Samtidig ved vi også, at der kan være mange grunde til, at knap hver fjerde eud-elev har været omkring gymnasiet først. Måske var de som 16-årige ikke klar til at vælge en indgang direkte ind i et erhverv. Måske valgte de det samme som flertallet af vennerne.

Der er mange nuancer i de unges valg – og fravalg. Og når de facetter bliver kaldt fejlagtige, ryger paraderne op hos mange. Spørgsmålet er bare, hvor ”fejlen” ligger. Gør de unge noget uhensigtsmæssigt, eller er det systemet, den er gal med?

Hvis man skal tage Nina Smith på ordet, så forudsætter det, at de unge reelt oplever, at det er en mulighed at tage en erhvervsuddannelse i stedet for en gymnasial uddannelse.

Men hvad sker der med regnestykket, hvis vi betragter de to ungdomsuddannelsesvalg som forbundne valg? At tilvalget af en erhvervsuddannelse ikke havde været der, hvis ikke tilvalget af gymnasiet havde været der først.

Der er få, som vil bestride, at mange unge synes, det er for tidligt at vælge en erhvervsuddannelse som 16-årig. De er mere klar, når de er blevet lidt ældre og modne efter en gymnasial uddannelse. Andre oplever reelt, at det er en fordel at have taget en gymnasial uddannelse først, for eksempel på kontor- og handelsuddannelserne.

Det forbundne valg betyder også, at hvis vi – inden for de nuværende strukturelle rammer - vil have flere faglærte, så må vi måske acceptere, at mange unge først tager en gymnasial uddannelse.

Hvis vi ikke vil acceptere den bevægelse, så må vi se på de strukturer, der gør, at de unge ikke oplever det som en reel mulighed at vælge erhvervsuddannelserne til umiddelbart efter grundskolen.

Her kan HPX’en virke som en oplagt løsning. Og det er den også på papiret, fordi den har til hensigt at imødekomme mange af de grunde, som de unge giver for at vælge gymnasiet efter grundskolen.

Men de stærke samfundsmæssige kræfter, der har skabt trækket mod gymnasiet, lader sig sandsynligvis ikke automatisk overføre til HPX.

Det er en vigtig overvejelse for de politikere, der lige om lidt skal i gang med at gentænke vores ungdomsuddannelsessystem.

Anne Fløe er fagchef i Tænketanken DEA, og Signe Koch er seniorøkonom i Tænketanken DEA.