Politikere, udvalg og studievejledere har gentagne gange påpeget, at det videregående uddannelseslandskab er stort, komplekst og svært at navigere i. Tidligere uddannelses- og forskningsministre som Morten Østergaard (R), Sofie Carsten Nielsen (R)), Esben Lunde Larsen (V) og Søren Pind (V) samt Kvalitetsudvalget (2015) har alle rejst denne pointe.

Selvom flere år er gået siden da, har uddannelseslandskabet ikke just mistet sin kompleksitet – snarere tværtimod. Det har vi i Tænketanken DEA vist i en nylig analyse.

Med kandidatudvalgets netop offentliggjorte rapport vil fremtidens studiesøgende stå over for over 500 kandidatuddannelser, som yderligere kan opdeles i modeller på 75 og 120 ECTS, erhvervskandidatuddannelser på 75, 90 og 120 ECTS samt en ny erhvervsrettet kandidatuddannelse med virksomhedsforløb, der for tiden foreligger i skitseform i ni forskellige modeller.

Det rejser et væsentligt spørgsmål: Hvad betyder det for de unge og arbejdsgiverne?

Et vildt forgrenet studievalg for de unge
Allerede i dag står unge over for mange valg. Uddannelsesmulighederne er ofte blevet beskrevet som en ”uddannelsesjungle” – et billede der understreger, hvor uoverskueligt studievalg kan opleves.

Med fem institutionstyper og over 900 indgangsuddannelser til de videregående uddannelser er der allerede i dag meget at forholde sig til. Vejledere bekræfter ofte denne oplevelse - især op til kvote 1-fristen i juni, hvor mange søger hjælp til at finde vej.

Når der nu bliver lagt op til at øge valgmulighederne på kandidatniveau, bliver studievalget ikke blot et spørgsmål om geografi, institution og uddannelse, men også om kandidatmodel – i hvert fald på et tidspunkt på uddannelsen.

Det tilføjer endnu et lag til en i forvejen kompleks proces. Og det er værd at overveje, hvordan vi undgår, at denne kompleksitet gør det endnu sværere for unge at træffe kvalificerede valg.

Komplekst kandidatlandskab kan skabe konservative rekrutteringsmønstre
Når de studerende allerede i dag har svært ved at gennemskue uddannelseslandskabet, står mange arbejdsgivere sandsynligvis med samme udfordring, når de skal vurdere dimittenderne i en rekrutteringsproces. Det bliver nok ikke nemmere med kandidatreformens tilføjelser.

For hvad er forskellen på en 75 ECTS-kandidat og en 120 ECTS-kandidat? Og hvad betyder det for en kommende medarbejders kompetencer, om en erhvervskandidat er på 75, 90 eller 120 ECTS? For ikke at nævne den ny erhvervsrettede kandidatuddannelse med virksomhedsforløb.

Et svært gennemskueligt kandidatlandskab risikerer at føre til konservative rekrutteringsmønstre. Det er ikke svært at forestille sig arbejdsgivere vælge de sikre og kendte profiler frem for at satse på nye og uprøvede kandidatmodeller. Det kan udfordre reformens grundlæggende ambition om at styrke koblingen til arbejdsmarkedet. 

Opvejer fleksibilitet mere kompleksitet?
Selvom øget fleksibilitet i uddannelsesudbuddet kan virke attraktivt, har det også en potentiel bagside. Når forligspartierne lægger de sidste brikker i reformen, bør de nøje overveje, hvordan vi undgår, at både unge og arbejdsgivere mister overblikket i et allerede komplekst uddannelsessystem.

Debatindlægget blev bragt i A4 Uddannelse d. 3. december 2024