Folkeskolen skal inspirere til mere læring

I disse år reformeres vores skole og uddannelsessystem fra top til bund. På stort set alle områder er der politiske aftaler, som i større eller mindre grad gentænker skole og uddannelse.

Dermed er der skabt et historisk mulighedsrum for at arbejde på at få glæden tilbage i vores skole- og uddannelsessystem.  

På folkeskoleområdet blev der indgået en stor aftale sidste forår. Den har mange komponenter, men et af de centrale områder er, at der skal udvikles mere engagerende og praktisk undervisning.

Heri ligger en anerkendelse af, at børn motiveres af forskellige tilgange til undervisning.

Det er der i høj grad brug for. For selvom langt de fleste danske børn er glade for at gå i skole, så bliver lysten til at lære mindre og mindre, desto ældre de bliver.

I 9. klasse er det kun hver tredje elev, som oplever, at undervisningen giver dem lyst til at lære mere.  

Det må og skal vi gøre bedre. Det er simpelthen for tidligt at miste lysten til at lære, når man kun er 15 eller 16 år.   

Forandring fryder i uddannelsessystemet 

Sammen med en fornyet tilgang til undervisningen har man reduceret antallet af prøver i folkeskolen. Men prøvetrykket er stadig ganske stort sammenlignet med for eksempel Norge og Sverige.

Måske er færre prøver en vej til at (gen)installere en friere tilgang til undervisning og læring – mere glædesfyldt.

Fordi målet ikke er en prøve, men "bare" er, at man er optaget af et emne eller fag og gerne vil blive dygtigere og klogere på det.

Jeg tror på, at det vil have en positiv afsmittende effekt på de unge, når de siden skal dyrke deres forskellige interesser og talenter på ungdomsuddannelse, erhvervsuddannelse og videregående uddannelse.

Uddannelsesglæde er også et omdrejningspunkt for det nye ungdomsuddannelseslandskab. Det er naturligvis min omskrivning af den politiske ambition for den kommende epx.

Her vil man imødekomme mange unges ønske om ikke at skulle vælge mellem teori og praksis, når de skal beslutte sig for, hvilken ungdomsuddannelse de ønsker.

Flere midler til gavn for elever 

Med epx bliver der for første gang mulighed for at forene lysten til at dykke ned i historien med trangen til at arbejde med sine hænder.

Forhåbentlig kan uddannelsen danne skole og inspirere bredt i uddannelsessektoren.  

Vender vi blikket mod de videregående uddannelser, så mærker de også mere end et pust af forandringens vinde. Reformen af erhvervsakademierne- og professionshøjskolerne ser ud til at veksle længde for midler.

Med andre ord: Uddannelserne bliver lidt kortere, men til gengæld får institutionerne midler til at fylde mere saft og kraft i dem.

Flere undervisningstimer, mindre hold og mere vejledning.

Sandsynligheden for, at man kan vise de studerende, hvad man vil med dem, bliver alt andet lige større, når der bliver økonomi til at styrke relationen mellem underviser og studerende.   

På universiteterne skal man til gengæld holde tungen lige i munden, når de studerende lige om lidt får valget mellem flere forskellige måder at blive kandidat på.

Tilbage på sporet

Frihed og fleksibilitet er på mange måder et gode. Men det er især et gode, hvis du er stærk og selv kan sætte rammer og struktur omkring dit arbejde.

Når ordet specialesump er forsvundet fra det danske sprog, så skyldes det, at der blev opstillet klare rammer omkring det arbejde.

Der er ingen, som siger, at de forskellige måder at blive kandidat ikke kan lede til større uddannelsesglæde for de studerende, som gerne vil have et andet mix af teori og praksis.

Men det er vigtigt, at vi holder øje med udviklingen, så de mange valg ikke leder til rodløshed, usikkerhed, tvivl og forvirring.   

Lige nu er der en enestående mulighed for at bringe opfattelsen af vores uddannelser tilbage på sporet. Genskabe balancen mellem nytte og glæde.

Danmark er et land med stolte uddannelsestraditioner, hvor generation efter generation har stræbt efter mere og bedre uddannelse; fordi det er kilden til et bedre liv. Kilden til glæde.   

Kronikken blev bragt i Altinget d. 29.04.2025