Indlægget er skrevet af adm. direktør Stina Vrang Elias, og det blev bragt i Skolemonitor den 16. august 2024.

I disse dage er alles øjne rettet mod de 5-6-årige, der med far eller mor i hånden træder ind ad døren til et helt nyt skoleliv.

Men for de større børn, der allerede har sluppet forældrenes hånd, er der brug for, at vi også ser på, hvordan deres eftermiddag ser ud, når skoledagen er slut.

Vi ved, at et fritidsliv i pædagogiske rammer kan være med til at forebygge oplevelser af ensomhed, mistrivsel og social eksklusion.

Vi ved også, at deltagelse i fritidstilbuddene daler i takt med, at børnene bliver ældre. Det er ærgerligt al den stund, at forskning viser, at hjernen i 10-13 års-alderen er ekstra modtagelig for forandringer.

Det kan derfor udfordre børn og unges udvikling af social intelligens, hvis de sidder med deres mobiltelefon eller foran en skærm i stedet for at være sammen med andre børn og unge.

Gode fællesskaber opstår ikke nødvendigvis af sig selv – de skal være pædagogisk faciliteret og rammesat.

Her har fritidstilbuddene mulighed for at bruge andre udviklings- og dannelsesformer end den traditionelle skolelæring. Det sker også ofte på tværs af sociale skel i et mere frit rum, end det de for eksempel møder i skolen.

Kortere skoledage stiller større krav

Som samfund har vi mulighed for at gøre en forskel gennem fællesskabets institutioner. Her har Danmark en lang og fin tradition på det fritids- og ungdomspædagogiske område.

Den tradition har vi brug for at bygge videre på - særlig i lyset af den nye indgåede aftale om folkeskolen, som vil give kortere skoledage for en del børn.

I Tænketanken DEA udgiver vi i disse dage et nyt notat, som er resultatet af et lille års samarbejde med en kreds af 15 aktører. Her stiller vi skarpt på en række opmærksomhedspunkter, som kan styrke området.

Der mangler både forskning, efteruddannelse og udvikling af området. Ligesom det må være ét af de steder i Danmark, hvor vi har mindst adgang til viden, om hvilke tilbud børn og unge på tværs af landet har adgang til.

Der er stor forskel på at være 10 år i en stor by med mange tilbud og 10 år på landet, hvor der er længere mellem fritids- og ungdomstilbud. Men hvor stor forskel, ved vi faktisk ikke.

Fritidspædagogik på dagsordenen

Noget af det skyldes måske, at vi ikke har en fælles opfattelse af, hvad fritidstilbud er – ligesom det lovgivningsmæssige er placeret flere forskellige steder. Hvis ingen for alvor har ansvaret, så er det svært at løfte området.

Derfor kan en fælles beskrivelse af mål og værdier, give landets forskelligartede tilbud mere klarhed over, hvad fritidstilbuddene skal indeholde.

Det kan også give en overordnet forståelse for, hvorfor fritidstilbud er vigtige, og hvad de kan bidrage med.

I en stadig mere kompleks og polariseret verden, hvor alskens former for mistrivsel ser ud til at vinde frem, er der grund til at gribe fat i et redskab, som vi i Danmark har særlige forudsætninger for at dyrke, nemlig det fritids- og ungdomspædagogiske greb.

Vi glæder os derfor meget over børne- og undervisningsministerens initiativ ’Sammen om Fritiden’ og vil følge arbejdet med spænding.

Læs notatet bag debatindlægget her.