Inden længe kører reformtoget med 120 kilometer i timen gennem de danske ungdomsuddannelser. Når studenterne om nogle år klækker ud i den tidlige sommer, skal studenterhuer med grønne bånd danse side om side med de røde og kongeblå. Mere end hver tredje ung skal gå på den helt nye ungdomsuddannelse epx. En mere praktisk ungdomsuddannelse, som er lige så fin, god og nødvendig i vores samfund som stx og hhx. Det er, overordnet set, virkelig godt tænkt i forhold til de udfordringer, vi står over for.

Den seneste måneds tid har reformen været diskuteret vidt og bredt. Tusinder af gymnasieelever har strejket, og ministeren for det hele, Mattias Tesfaye (S), har været ude for at mane kritiske røster i jorden, blandt andet i et stort interview i avisen her.

Men larmen fra Christiansborg og de demonstrerende gymnasieelever, der råber op om 10. klasse og karakterkrav, overdøver fuldstændigt en gruppe af unge, som vi ikke må glemme i debatten, men som reformen risikerer at få de allerstørste negative konsekvenser for.

Det kan godt være, de ikke råber lige så højt. Men fællesnævneren for en femtedel af en dansk ungdomsårgang er, at de i dag begynder direkte på en erhvervsuddannelse efter grundskolen. Ifølge flere undersøgelser, vi har udarbejdet i Tænketanken DEA, er denne gruppe af unge kendetegnet ved, at de ved, hvad de vil. De dropper sjældent ud. De trives godt med at gå på erhvervsskolen i et år, mens de glæder sig til at komme ud på en lære- eller elevplads på en arbejdsplads, som de også trives rigtig godt på. Og så bor langt størstedelen uden for de store byer. I Vestjylland og på Fyn er det op mod hver tredje ung, hvis vej til arbejdsmarkedet er den direkte.

Om bag i køen, hvis ikke mor og far kan hjælpe

Efter reformen skal disse afklarede unge stadig kunne starte på en erhvervsuddannelse direkte efter 9. klasse. Men til forskel fra i dag skal de enten til optagelsessamtale eller have en aftale om en læreplads på hånden. Sidstnævnte får langt størstedelen i dag hjælp til at finde i løbet af deres grundforløb på erhvervsskolen.

Det kræver noget som 15-16-årig at gribe knoglen og ringe rundt til arbejdspladser og spørge dem, om de vil tage dig i lære. Det kræver også noget at gøre sig klar til en optagelsessamtale på en erhvervsskole i stedet for bare at sætte sig bag en computerskærm og tilmelde sig gymnasiet. Det kræver i de fleste tilfælde en hånd i ryggen fra nogle ressourcestærke forældre. Nogle forældre, som støtter op om forestillingen om, at du skal tage en erhvervsuddannelse, som har overskud og helst også et netværk i den branche, som du vil have en læreplads inden for.

Den skarpe læser vil nok tænke: »Men er det ikke netop meningen, at det skal være sværere at begynde direkte på en erhvervsuddannelse for at få de unge til at vælge en epx?« Jo. Og nogle vil også tilvælge epx. Problemet er, at benspændene for mange af de føromtalte 20 procent ikke vil gøre, at de springer i favnen på epx’en. Ifølge Danmarks Evalueringsinstitut har mange dårlige erfaringer med stillesiddende undervisning og har tilvalgt erhvervsuddannelsen, fordi den har fokus på læring gennem praksis.

De nye benspænd vil ramme socialt skævt og kan risikere at betyde, at nogle famler i blinde i søgen efter den rigtige faglærte vej.

For nylig talte jeg med en ung mand, som med egne ord havde »galoperende ADHD«. Han havde ikke helt kunnet finde ud af, hvad han skulle. Han var egentlig overbevist om, at han i hvert fald ikke skulle lave noget, hvor man sad på sin flade. Og helt sikkert ikke gymnasiet. Han prøvede grundforløbet som brolægger. Og så som tømrer. Men efter to forskellige grundforløb på to forskellige erhvervsskoler fandt han ud af, at han var draget af data- og kommunikation. Til sin egen store overraskelse. For det var jo et kontorjob. Og til et speeddatingarrangement mellem elever og virksomheder slog det klik på den helt rigtige måde mellem ham og en lille it-supportvirksomhed. Den lærepladsaftale var næppe blevet indgået i 8. eller 9. klasse. Uden erhvervsskolens rammer ville han med stor sandsynlighed være gået mange omveje, inden – hvis overhovedet – han forløste sit potentiale som elev hos it-supportvirksomheden.

Markant mindre almendannelse tilbage på erhvervsuddannelserne

Med reformen lægger man op til at fjerne det todelte grundforløb på et år, som indeholder fag som dansk, engelsk, matematik, samfund, sundhed og andre brede, alment dannende fag. Groft sagt det forløb, der gør, at en erhvervsuddannelse er en ungdomsuddannelse og ikke ren mesterlære. Samtidig har man i marts i år lavet et såkaldt opgør med enhedsskolen med en aftale om, at børn efter 7. klasse kan vælge at komme i juniormesterlære i stedet for at fortsætte i 8. og 9. klasse. Lige netop juniormesterlærlinge kan også komme direkte på erhvervsuddannelse. Det betyder, at nogle unge kan risikere ikke at have almene fag efter 7. klasse.

Undervisningspligten blev besluttet for at få alle elever med – både de praksisrettede og de boglige – og bevare deres plads i samfundets helhed igennem en enhedsskole. Og grundforløbet på erhvervsuddannelserne indførte man i 1977. Det gjorde man, fordi man fra politisk side ønskede at gøre op med mesterlæren og gøre erhvervsuddannelserne til en ungdomsuddannelse. Man så problemer i, at en stor gruppe faglærte ikke fik lov til at afprøve fagene, inden de valgte endelig erhvervsuddannelse, men også for at give dem en række basale kundskaber til at beregne mål, skrive et tilbud, starte egen virksomhed eller videreuddanne sig  senere i livet.

Som systemet ser ud nu, får eleverne på erhvervsuddannelserne i dag trods alt en del af de kompetencer, der bliver udbudt på landets andre ungdomsuddannelser. Alligevel er de allerede i dag stadig den gruppe af unge med den markant laveste demokratiske selvtillid. »Unge med eller på erhvervsfaglige uddannelser føler sig særligt udfordret i politiske samtaler med andre samt i at have politiske holdninger, som er værd at lytte til,« lyder en af konklusionerne i en undersøgelse fra Dansk Ungdoms Fællesråd. Det er billedet nu. Hvor kan det ende for de unge, der kommer direkte fra folkeskolen på erhvervsuddannelse, hvis de får endnu mindre undervisning i almendannende fag?

Har Tesfaye blik for dem, der ved, hvad de vil være?

Hvis Mattias Tesfaye har læst med indtil nu, vil han helt sikkert skynde sig at sige, at epx’en med sine to- og treårige spor jo netop er et tilbud om endnu mere uddannelse til dem, der vælger erhvervsuddannelserne. I den ligning glemmer man bare, at store dele af denne gruppe unge godt ved, hvad de vil. De drømmer ikke om at flippe ud i Nirvana-T-shirts og eksistentielle spørgsmål om, hvad de skal blive til, mens de tager en epx. De vil bare i gang med dét erhverv, de drømmer om.

Hvordan undgår vi at lægge unødvendigt store benspænd ud for den gruppe af unge, der er helt afklarede og ingen interesse har i hverken to eller tre års gymnasium?

Skulle man skabe en vej for dem i reformen, som minder om den model, der er i dag, så de kan komme i gang med en erhvervsuddannelse allerede efter et år på epx? Et spor, som anerkender, at nogle unge ønsker at minimere deres skoletid, men samtidig giver dem en uddannelse, der er vigtig for at indgå i samfundet.

Uanset hvordan en løsning kunne tage sig ud i praksis, håber jeg, at man fra politisk hold vil huske dem, der ikke stod på slotspladsen foran Christiansborg i mandags. For realiteten er, at der uden for storbyens snæversyn faktisk er enormt mange unge, der både drømmer om og trives på en erhvervsuddannelse. Dem risikerer reformtoget at efterlade på perronen uden særlig meget almendannende uddannelse.

Kronikken blev bragt i Dagbladet Information d. 27. november 2024