Konklusion

Unge fra familier med de laveste indkomster er typisk også dem der skylder mest, når de er i slutningen af tyverne. En del af forskellene i størrelsen på SU-gælden er forklaret ved brug af SU-lån, når de unge er højst 21 år, og for manges vedkommende altså tilknyttet en ungdomsuddannelse og ikke en videregående uddannelse. Næsten halvdelen af forskellen i SU-gæld mellem de forskellige indkomstgrupper i slutningen af tyverne er allerede til stede, når de unge fylder 22 år, hvis vi ser på unge på de videregående uddannelser. 

Motivation

Uddannelsesstøtten i Danmark er den højeste samlet set, dvs. stipendie plus studielån, sammenlignet med de øvrige nordiske lande. Og det samme gør sig gældende for stipendierne alene. Sammenlignet med de andre nordiske lande er SU-systemet i Danmark altså karakteriseret ved, at stipendier udgør en væsentlig andel, mens studielån kun udgør en lille andel. Det har dog været en tilbagevendende diskussion, senest med Reformkommissionens anbefalinger, at se på, om noget af stipendiet, i dette tilfælde stipendiet på kandidatuddannelser, skal være lån frem for stipendie.

Metode

Analysen ser på alle unge i alderen 18-30 år i perioden 2014-2019, hvor der er tilgængelige data omkring personers SU-lån. I denne periode er det kun ”SU lån i studietiden”, der er tilgængelig i registret FORMGELD (se opdaterede tal for figurer inklusiv ”SU lån efter endt studie”). Derudover anvender analysen oplysninger om forældrenes indkomstniveau til at fordele de unge, alt efter om deres forældre tjener relativt mange eller få penge sammenlignet med forældre til de øvrige unge for årgangen.