Motivation

Danmark er et af de lande i verden, hvor flest børn har en stor del af deres hverdag i dagtilbud. Det giver en unik mulighed for at kunne give alle børn en god start på livet, så vi understøtter børnenes udvikling og et godt børneliv i dagtilbuddene bedst muligt. 

Samtidig er det pædagogiske arbejdsmarked “hedt”, og der tales om pædagogmangel og rekrutteringsudfordringer, hvilket blandt andet kommer til udtryk i 1200 forgæves rekrutteringer på det pædagogiske område i 2019/2020. I Tænketanken DEA har vi fra flere samarbejdspartnere også hørt om vanskeligheder med at rekruttere kvalificerede nyuddannede pædagoger til daginstitutionerne, og der har derfor været grund til at kigge nærmere på, hvordan dagtilbudslederne som aftagere af nyuddannede pædagoger oplever, at de nyuddannedes forudsætninger for opgavevaretagelsen kommer i spil i hverdagen.  

Målet med notatet er at give indsigter i dagtilbudsledernes vurdering af de vigtige opgaver i hverdagen og de nyuddannedes kompetencer i forhold til at løfte disse opgaver. Aftagerperspektivet er væsentligt i diskussionerne om at sikre høj faglighed og dermed kvalitet i daginstitutionerne, om at understøtte et godt match mellem forudsætninger og forventninger i praksis, og at give aftagerne et godt rekrutteringsgrundlag, når ledige pædagogstillinger skal besættes.

Udgangspunktet for analysen er en spørgeskemaundersøgelse, som er besvaret af 350 dagtilbudsledere, der inden for det sidste 1,5 år har ansat en nyuddannet pædagog.

Hovedbudskaber

Nyuddannede pædagoger er motiverede for arbejdet
Dagtilbudslederne oplever, at de nyuddannede er motiveret for arbejdet med børnene og vurderer, at de har forudsætningerne for at varetage vigtige opgaver i hverdagens praksis. Det gælder blandt andet forudsætningerne for at varetage pædagogiske strukturerede aktiviteter, pædagogiske rutineopgaver, gennemføre samling og praktiske rutineopgaver. Det ses derfor især, at nyuddannede vurderes at have forudsætninger for børnenære opgaver i daginstitutionshverdagen. De nyuddannede beskriver ligeledes, at de føler sig klædt på til og har erfaringer med børnenære opgaver.  

Største udfordringer ved ikke-børnenære opgaver
Der er de største gaps mellem forudsætninger og opgaver omkring de ikke-børnenære opgaver. Notatet viser, at der relativt set er de største gaps ved forældresamarbejdet, tværfagligt samarbejde, forståelse af institutionen som organisation, kollegial sparring og refleksion. Dagtilbudsbudsledere og nyuddannede beskriver ligeledes, at det blandt andet er opgaver, som studerende ikke nødvendigvis skifter bekendtskab med i praktikkerne eller på uddannelsen. 

At være fagligt kompetent handler ifølge lederne om andet og mere end at kunne varetage de vigtige opgaver. De kompetencer, dagtilbudslederne vægter højest i vurderingen af den nyuddannedes faglighed, relaterer sig til opgaver, der fylder i daginstitutionens hverdag. Opgaver som pædagogiske rutineopgaver, pædagogisk strukturerede aktiviteter, arbejdet med det enkelte barn og at opsøge fagligt relevant viden. Forudsætninger for at løfte disse fire opgaver kan således ses som drivere for en overordnet vurdering af faglig kompetence.  

Dagtilbudslederne er optaget af, at der er mangel på praksiserfaring blandt de nyuddannede, personrelaterede forhold omkring de nyuddannede bl.a. personlighed, alder og arbejdsmarkedsforståelse, dagtilbudsledernes mulighed for at få indflydelse på uddannelsen af deres kommende kollegaer. 

Overvældet over ansvaret, der følger med pædagogtitlen
Spørger man de nyuddannede, så føler de sig overvældet over ansvaret, der følger med pædagogtitlen. I 43 pct. af dagtilbuddene møder nyuddannede ikke et introforløb. De nyuddannede pædagoger beskriver selv overraskelse over ansvaret i daginstitutionshverdagen, når de møder en forventning om, at “når du er pædagog, er du pædagog”. 

Implikationer

Notatet er det første som samler et aftagerperspektiv på pædagoguddannelsen på et nationalt niveau. De seks professionshøjskoler laver selv lokale aftagerundersøgelser. Fælles for disse aftageranalyser er imidlertid, at de alene dækker professionshøjskolens geografiske område, og at de ofte omfatter flere uddannelser, hvoraf pædagoguddannelsen er én af flere, og tager udgangspunkt i alle aftagermålgrupper. Det vil sige også skoler, fritidsinstitutioner, døgn- og specialtilbud.

Denne viden er væsentlig at have for øje, da det er bestemt, at pædagoguddannelsen i 2020 skal evalueres. Her kan analysen være ét perspektiv ind på den fremtidige pædagoguddannelse.

Derudover har fokus været at belyse aftagerperspektivet på nyuddannede ud fra, hvad dagilbudslederne oplever og vurderer, når de møder de nyuddannede. Analysen sigter derfor ikke mod at vurdere uddannelsens indhold og bestemmelser, men i stedet mod dagtilbudsledernes fortællinger om, hvad de vægter, når de nyuddannede pædagoger ansættes i dagtilbud. Her blev en ting særlig italesat, hvilket er forholdet mellem praktikken i praksis og undervisningen på uddannelsen. Dette samarbejde har før været omtalt og diskuteret. Denne analyse slår fast, at der fortsat er behov for at se på samarbejdsformerne og vekselvirkningen mellem praktikstederne og kommunerne samt uddannelsesstederne.

Forholdet omkring praktik bliver også aktuelt, når vi kigger på ledernes vurderinger af de nyuddannedes forudsætninger for at løse hverdagens opgaver. Her vurderes de nyuddannede til at have gode forudsætninger for arbejdet tæt på børnene, og modsat vurderes lavere, når det er opgaver rundt om barnet. Her supplerer de nyuddannede, at det afspejler, de erfaringer og den læring de får i praktikken. Man kan derfor med fordel kigge på, hvad de studerende skal lære og erfaringsopbygge i praktikken i forhold til det arbejde, som der venter dem med pædagogtitlen.

En tredje ting som kan fremhæves, er, at der hos de nyuddannede er en fortælling om, at det er udfordrende at starte som pædaogog i dagtilbud, hvilket også andre studier har slået fast.

Udfordringerne blev dels forklaret ved, hvad den nyuddannede har fået erfaringer med i praktikken. Hvor der berettes om, at studerende i praktik er meget ”på gulvet”, og dels at aftagerne ikke har udtænkt eller udfører en særlig opstart for nyuddannede pædagoger. Der er derfor grund til at kigge nærmere på, hvordan man tager imod nyuddannede pædagoger og har blik for at klæde dem på til titlen som pædagog – også ind i et fastholdelsesperspektiv.

Metode

Notatet er baseret på empiri indsamlet ud fra en eksplorativ tilgang og tager afsæt i et mixed methods design. Empirien består således af data fra en spørgeskemaundersøgelse, kvalitative interviews og inputs fra en workshop. Herudover har vi løbende været i dialog med centrale aktører på området, herunder repræsentanter for uddannelsesinstitutioner, forskere, organisationer, om tematikker i relation til analysen.

Udgangspunktet for analysen er en spørgeskemaundersøgelse, som er besvaret af 350 dagtilbudsledere, der inden for det sidste 1,5 år har ansat en nyuddannet pædagog. Dette har givet viden om de nyuddannede pædagogers forudsætninger for arbejdet i praksis set fra aftagernes perspektiv. Der er derudover gennemført kvalitative interviews med to interviewgrupper, henholdsvis dagtilbudsledere og nyuddannede pædagoger, som er udvalgt ud fra et kriterie om geografisk spredning. En workshop med repræsentanter fra dagtilbud, uddannelsesinstitutioner og kommunale forvaltninger har bidraget med flere relevante perspektiver på analysen med fokus på at drøfte udfordringer og bud på fremadrettede veje og løsninger på udfordringerne.