Hent og bliv klogere
Konklusion
Næsten 90 pct. af de fagligt stærkeste elever fra en gymnasial uddannelse starter på en bachelor inden for tre år. En tredjedel af dem vælger medicin, psykologi eller statskundskab. Uddannelser som kun tiltrækker hver ottende blandt andre studerende. Studerende med stærke naturfaglige forudsætninger søger, udover medicin, i højere grad mod naturvidenskabelige og tekniske uddannelser som fysik, molekylærbiologi og matematik
Motivation
De fagligt stærkeste studerende fylder kun lidt i den uddannelsespolitiske debat, selv om de kan udgøre en vigtig del af fundamentet for Danmarks fremtidige forskning og kompetencegrundlag. Vi ved dog stadig for lidt om deres uddannelsesvalg, studieforløb og karriereveje. Analysen ser derfor på et centralt videnshul: Hvordan de fagligt stærkeste studerende bevæger sig gennem uddannelsessystemet, om de falder fra eller påbegynder en ph.d.-uddannelse, og i hvilket omfang de rejser ud af landet.
Metode
Vi ser på mellem 1.000 og 1.500 unge med de højeste karakterer fra grundskole og gymnasial uddannelse hvert år siden årgang 2006 og sammenligner dem med unge, som ligger lige under toppen og en gruppe, der kontinuerligt får gennemsnitlige karakterer. Vi ser på deres uddannelsesvalg, frafald og karrierevalg.
Kontakt for mere information