Konklusion  

Analysen viser, at sektordimensioneringen i højere grad påvirker unge med forældre uden akademisk uddannelse. Blandt dem, der ikke længere får tilbudt en studieplads på de akademiske bacheloruddannelser, har kun få søgt mod en af de fire store professionsbacheloruddannelser, mens halvdelen udelukkende har søgt andre universitetsuddannelser. Samtidig ventes adgangskvotienten at stige på mange af de mest søgte uddannelser som følge af dimensioneringen. 

Motivation  

Som led i universitetsreformen fra 2023 er der indført sektordimensionering, hvor tilgangen på de akademiske bacheloruddannelser skal reduceres med 10 pct. Formålet er bl.a. at skabe bedre balance mellem optaget på de forskellige uddannelsesniveauer. Reformen har rejst bekymring for, om færre pladser vil ramme bestemte grupper – særligt mænd og unge med forældre uden videregående uddannelse – og om det vil lykkes at flytte flere unge mod de store velfærdsuddannelser. 

Metode  

Analysen tager udgangspunkt i universiteternes egne udmøntningsplaner for sektordimensioneringen, hvor vi for syv ud af otte universiteter har kunnet identificere, hvilke uddannelser og pladser der reduceres. Med afsæt i historiske data undersøger vi, hvem der i perioden 2019-2024 blev optaget på de pladser, som fra 2025 vil blive lukket. Vi ser blandt andet på køn, forældres uddannelsesniveau og de unges øvrige studievalg for at give et billede af, hvem der fremover vil få afslag på en universitetsplads – forudsat at søgemønstret blandt ansøgerne forbliver nogenlunde uændret.