Konklusion 

Mængden af undervisning i sig selv har betydning for den oplevede kvalitet blandt studerende på universiteterne, men i et relativt begrænset omfang. Resultaterne peger i retning af, at der er andet end antallet af undervisningstimer, som forklarer de studerendes oplevede kvalitet på bachelor- og kandidatuddannelserne. Derudover er der ingen sammenhæng mellem antallet af undervisningstimer og frafald. Det ser dog ud til at projektforløb (herunder praktik) har en betydning for frafald. Studerende på uddannelser med flere projektforløb afbryder i mindre grad deres uddannelse før tid.  

Motivation 

Med et faldende uddannelsestilskud per studenterårsværk i perioden 2008-2018 og regeringens udspil, Danmark kan mere III, som bl.a. har fokus på at øge kvaliteten på universiteterne gennem øget undervisningstid, er det relevant at undersøge undervisningstimernes betydning for uddannelseskvalitet. I denne rapport ser vi på planlagte undervisningslektioner som mulig ressourceindikator for uddannelseskvalitet, og hvordan mængden af planlagt undervisningstid hænger sammen med de studerendes oplevede kvalitet samt frafaldet. I denne delrapport tages der udgangspunkt i bachelor- og kandidatuddannelserne.

Rapporten er en del af projektet ”På højde med de bedste” og gennemføres af Tænketanken DEA. Projektet er støttet af Novo Nordisk Fonden.

Metode 

Vi benytter timetalsregistret til at bestemme antallet af planlagte undervisningslektioner for mere end 1.100 bachelor- og kandidatudbud i perioden 2015 til 2023. Timetallet kobler vi til dimittender og studerende gennem Danmarks Statistiks registerdata, hvor vi bl.a. undersøger frafaldet for de studerende og arbejdsmarkedsstatussen og indkomsten for dimittenderne. Til at undersøge de studerendes oplevede kvalitet benytter vi Danmarks Studieundersøgelse fra 2018 og 2020.