Uddannelser

7. jun, 2023

Kvalitetsudvikling på de videregående uddannelsesinstitutioner

Uddannelser 

· 7. jun, 2023

Kvalitetsudvikling på de videregående uddannelsesinstitutioner

Konklusion 

Analysen finder, at rammerne for kvalitetsudvikling er gode på over halvdelen af de videregående uddannelser. Rammerne for kvalitetsudvikling begrænses dog af et stigende antal administrative opgaver, knappe ressourcer og tidspres. Den pædagogiske og didaktiske kvalitetsudvikling risikerer derfor at blive underprioriteret til fordel for dokumentationskrav i forbindelse med akkreditering. Et separat budget til kvalitetsudviklingstiltag kan være en vej til at understøtte kvalitetsarbejdet ift. pædagogiske og didaktiske tiltag. 

Motivation 

Investeringsniveauet i videregående uddannelse i Danmark er lavt. Og den begrænsede viden, der er om kvalitet i et internationalt perspektiv, tyder ikke på, at Danmark er førende. Den pædagogiske og didaktiske kvalitetsudvikling er vigtig for, at de danske videregående uddannelser får mest muligt ud af de ressourcer, der anvendes på uddannelserne. I sidste ende vil manglende kvalitetsudvikling have betydning for vores internationale konkurrencekraft og muligheder for at uddanne til håndtering af fremtidens udfordringer. 

Metode 

Denne analyse tager temperaturen på kvalitetsarbejdet på de danske videregående uddannelser med et særligt fokus på den pædagogiske og didaktiske kvalitetsudvikling. Analysen består af en ikke-repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt studieledere på universiteterne og uddannelseschefer på professionshøjskolerne og erhvervsakademierne samt opfølgende interviews med samme grupper. 

Kontakt for mere information

Mads Fjord Jørgensen

mfj@dea.nu

+45 31 77 22 57