Konklusion 

Under 20 procent af de 13-15-årige har i dag et fritidsjob. Udviklingen i det tal har ligget stabilt de seneste 10 år, efter et fald fra ca. 24 pct. inden finanskrisen. Der er desuden næsten tre gange så mange 15-årige med fritidsjob ift. 13-14-årige.   

Den typiske fritidsjobber er en pige, af dansk herkomst, bor uden for de større byer og har forældre med kort eller mellemlang uddannelse. Unge med fritidsjob får et højere karaktersnit ved 9. klasses afgangsprøver, men det gælder dog primært for pigerne. Analysen peger også på, at der er en række barrierer for hhv. arbejdsgivere og unge ift. at ansætte og få et fritidsjob. 

Motivation 

Både Regeringen og Reformkommissionen har fokus på vigtigheden af, at unge får et fritidsjob. Forskning har også vist, at unge med fritidsjob begår mindre kriminalitet, får højere karakterer og optages hurtigere på en ungdomsuddannelse. Beskæftigelsen er høj, men niveauet af fritidsjob er langt fra tilbage til før finanskrisen. Derfor undersøger analysen, hvad der karakteriserer de 13-15-årige, der har et fritidsjob, og hvilke områder der kan fokuseres og evt. justeres på for at øge mulighederne for, at flere 13-15-årige får et fritidsjob. 

Metode 

Undersøgelsen bygger både på registeranalyser om karakteristika af 13-15-årige fritidsjobbere pba. registerdata fra Danmarks Statistik. Derudover uddybes og suppleres disse analyser med kvalitative interviews med hhv. ti unge på 13-15 år, da de begyndte at arbejde eller lede efter et fritidsjob samt seks arbejdsgivere fra forskellige brancher.