ANALYSE

4 minutters læsning

2. feb, 2020

Det presser den sociale mobilitet, at de fattige drenge sakker bagud i uddannelsessystemet

ANALYSE

4 minutters læsning

2. feb, 2020

Det presser den sociale mobilitet, at de fattige drenge sakker bagud i uddannelsessystemet

Kontakt for mere information

Kristian Thor Jakobsen

ktj@dea.nu

3022 6792

Unge har generelt aldrig fået så meget uddannelse som i dag. Den eneste undtagelse af danske mænd, som er vokset op med fattige forældre. Det er et problem ikke bare for mændene selv, men for hele samfundet.

Den sociale mobilitet er under pres. Og det er særligt mændene, der halser efter.

De unge bliver ganske vist bedre og bedre uddannet, og uddannelsesniveauet er helt konkret blevet løftet markant gennem de seneste 15 år. Men hvis man kigger særligt på de danskere fra familier med de laveste indkomster, er der grund til bekymring: Mens andelen af kvinder opvokset i lavindkomstgruppen, og som ender som ufaglærte som voksne, er faldet fra 38 til 30 pct., er andelen af mænd opvokset i samme indkomstgruppe faktisk steget marginalt fra 41 til 42 pct.

Det viser en analyse fra Tænketanken DEA, der er baseret på tal fra Danmarks Statistik.

Adgangen til uddannelse er en vigtig præmis for at sikre social mobilitet i et samfund. Forventningen om de muligheder er et kerneelement i det danske velfærdssamfund, fordi graden af social mobilitet afslører vores samfunds evne til at realisere lige muligheder. Ligesom uddannelse kan hjælpe folk væk fra et liv med dårlig indkomst og mod et højere velstandsniveau. Og uddannelse kan være med til at sikre, at færre ressourcer og talent går tabt blandt de laveste samfundslag.

Vores analyse viser grundlæggende to tendenser. Den ene er absolut positiv. Der er samlet set færre i dag, der ender som ufaglærte, når de rammer 35-års alderen, end for blot 15 år siden. Det bekræfter billedet af, at unge i dag oftere får en uddannelse end tidligere.

Det er i høj grad drevet af, at flere unge tager en videregående uddannelse end tidligere. I 2006 havde knap hver tredje 35-39-årig en videregående uddannelse. I 2018 var det knap halvdelen. Samtidig er andelen, der står uden uddannelse i slutningen af 30’erne, faldet fra godt 25 til 20 pct.

Men billedet mudres dog en smule. Der er nemlig stadig klare forskelle i uddannelsesniveauet alt efter éns opvækstvilkår. En tredjedel af borgerne fra de fattigste familier ender som ufaglærte, når de er 35 år. Det samme gør sig kun gældende for 10 pct., der vokser op blandt de mest velhavende danskere. Samtidig er andelen af ufaglærte kun faldet med knap 10 pct. blandt unge fra lavindkomstfamilier, mens den tilsvarende andel næsten er halveret for unge fra topindkomstgruppen.

Det mest slående er dog den anden tendens. Den handler om køn. Vi ser helt overordnet klare tegn på, at uddannelsesmobiliteten er forbedret gennem de seneste 15 år. Men hvis vi ser på køn, er det samtidig tydeligt, at kvinder i langt højere grad end mænd har stået for uddannelsesløftet. Andelen af kvinder fra lavindkomstgruppen, der ender som ufaglærte, er faldet fra 38 til 30 pct. Andelen af mænd opvokset i lignende familier, der ender som ufaglærte, er derimod steget marginalt fra 41 til 42 pct.

Mænd fra de fattigste familier er altså den eneste gruppe i Danmark, hvor der i dag er færre, der tager en uddannelse, end der var for 15 år siden. Faktisk ender dobbelt så mange mænd end kvinder fra lavindkomstfamilier som ufaglærte, når de er 35 år. Ligesom der er markant flere kvinder, der får en uddannelse på tværs af alle indkomstgrupper sammenlignet med mænd.

Den svagt stigende andel af ufaglærte mænd fra lavindkomstfamilier skyldes blandt andet, at gruppen af unge med ikkevestlig baggrund udgør en klart større andel af lavindkomstgruppen i dag end for 15 år siden. Mænd med ikkevestlig baggrund fra de fattigste familier har indtil videre været den gruppe, der har haft sværest ved at få uddannelse frem mod 35-års alderen.

Men det går markant bedre, når det gælder uddannelse for mænd med ikkevestlig baggrund fra de fattigste familier. I midten af 00’erne var næsten 7 ud af 10 af de unge med ikkevestlig baggrund opvokset blandt de fattigste familier ufaglærte, da de ramte 35 år. I dag er tallet faldet til 5 ud af 10. Omvendt har andelen af ufaglærte 35-årige med dansk baggrund fra lavindkomstfamilier ligget konstant på ca. 40 pct. gennem de seneste 15 år.

Så mens unge aldrig har fået så meget uddannelse som i dag, er der én undtagelse: danske mænd, som er vokset op med forældre i den laveste indkomstgruppe. De har som den eneste gruppe ikke forbedret deres overordnede uddannelsesniveau. Vi står altså over for en udfordring med at få drenge fra ressourcesvage hjem løftet ind i uddannelsessystemet på samme vis, som det er lykkedes med pigerne. Tidligere har denne udfordring blandt andet bestået i at få mænd med ikkevestlig baggrund ordentligt integreret i uddannelserne, men i dag gælder denne udfordring i næsten lige så høj grad også mænd med dansk baggrund.

Og hvis vi ikke får mændene med, udgør det ikke kun et problem for den faldende sociale mobilitet, men også for vores samfund som helhed. Stigende ulighed, globalisering og teknologisk udvikling er alle bud på større tendenser, der kan presse den sociale mobilitet i Danmark.

Alle prognoser peger mod, at vi i fremtiden får brug for mere uddannet arbejdskraft, og at efterspørgslen efter ufaglært arbejdskraft vil falde. Så hvis vi vil sikre et fortsat højt niveau af social mobilitet i Danmark, skal vi arbejde målrettet med, at endnu flere unge opnår det uddannelsesniveau, som de har evner til uanset deres familiemæssige baggrund.

Bragt på politiken.dk den 2. februar 2020

Kontakt for mere information

Kristian Thor Jakobsen

ktj@dea.nu

3022 6792

Verden er ikke så sort/hvid