DEBAT

4 minutters læsning

25. jun, 2020

Hurtige penge til coronaforskning kræver opfølgning

DEBAT

4 minutters læsning

25. jun, 2020

Hurtige penge til coronaforskning kræver opfølgning

Kontakt for mere information

Jeppe Wohlert

jw@dea.nu

2191 3587

Jonas Krog Lind

jkl@dea.nu

3022 1675

I jagten på løsninger og veje ud af de seneste måneders globale pandemi, har dansk forskning og de forskningsfinansierende fonde arbejdet i døgndrift for at præstere en ekstraordinær indsats, hvis lige ikke er set i nyere tid. Uddannelses- og Forskningsministeriet samt offentlige og private fonde har på ganske få måneder uddelt 371,5 mio. kr. til corona-relateret forskning. Yderligere planlagte bevillinger forventes at bringe det samlede tal op på ca. 440 mio. kr. Tilsvarende har forskere reageret prompte med ideer til forskningsprojekter, som kan vise sig værdifulde for håndteringen af coronakrisens konsekvenser for det danske samfund.

Hvad kan vi så forvente os af den betydelige pose penge, som er uddelt til et relativt snævert forskningsemne? På den positive side har de sidste måneder budt på større åbenhed i den coronarelaterede forskning, hvor data og resultater bliver delt hurtigt på tværs af landegrænser og kontinenter.

Imidlertid er det endnu for tidligt at konkludere på værdien af de mange igangsatte forskningsprojekter. De fleste af dem er endnu uafsluttede, og bidraget vil typisk vise sig på længere sigt.

Samtidig er der risici forbundet med at træde på speederen i uddelingen af bevillinger til og igangsættelsen af coronarelateret forskning. Det er derfor allerede nu væsentligt at rejse spørgsmålet om, hvad de sidste tre måneders ekstraordinære forskningsbevillinger kan få af betydning for forskningens bidrag til samfundet på både den korte og lange bane.

Hurtig reaktion kræver mange års forberedelse
Foråret har vist, at forskere kan mobiliseres hurtigt i kampen mod store kriser som coronavirus. Det er imidlertid afgørende at huske, at den akutte respons kun har været mulig, fordi Danmark gennem årtier har investeret i at opbygge stærke forskningsmiljøer, herunder også samarbejde med virksomheder og offentlige aktører, med en faglig og emnemæssig bredde, som det danske kriseberedskab de seneste måneder har kunnet mobilisere.

Hurtige penge kan medføre forskning af tvivlsom kvalitet
Både hastigheden i uddelingerne, og kravene om hurtigt at opnå resultater, indebærer en risiko i forhold til kvaliteten og robustheden af den forskning, som skal bidrage til løsninger på krisen. Hastigheden i uddelingerne reducerer muligheder for kvalitetssikring, som normalt sikres gennem fagfællebedømmelse af ansøgninger. Det har fondene i denne ombæring undladt af hensyn til det akutte behov for svar på coronakrisen.

Samtidig kan forventningen om hurtige resultater forstærke uhensigtsmæssige aspekter af en videnskab, der i forvejen kritiseres for til tider at være for hurtig. Stærke incitamenter til at publicere meget (og dermed med øget hastighed) og tidsskrifters tilbøjelighed til at prioritere opsigtsvækkende resultater betyder, at der allerede før corona var rejst bekymringer i forhold til udbredelsen af tvivlsomme forskningspraksisser og -resultater.

Der er risiko for øget koncentration af forskningsmidler
Bevillingerne til coronarelateret forskning er i overvejende grad gået til professorer inden for et emnemæssigt snævert felt af hovedsageligt sundhedsforskere. Fastansatte forskere på universiteterne, hospitalerne og andre forskningsinstitutioner er i kraft af deres netværk og erfaring oplagte indgange til forskningsmiljøerne, og sundhedsforskningen er et oplagt område at prioritere i denne situation.

Men for stor koncentration af forskningsmidler på for lille en elite af forskere og på for få emner kan i værste fald hæmme diversiteten og risikoviljen i de forskningsmiljøer, der udgør fundamentet for en akut mobilisering af forskning. Chancerne for videnskabelige gennembrud er simpelthen større, hvis vi understøtter mange forskellige talentfulde forskere og fremmer stor diversitet i forskernes valg af emner samt måder at undersøge dem på. Og det øger ligeledes chancerne, hvis vi understøtter forskernes mod på at teste de mere vilde og risikable ideer af, som for alvor kan rykke grænserne for vores forståelse af verden.

De akut uddelte midler kalder på langsigtet opfølgning
Pandemier er komplekse fænomener, som i tilfældet med COVID-19 har medført at hele samfund blev lukket ned med betydelig nedgang i økonomien og adfærdsmæssige restriktioner som følge. Det kalder på en bred videnbase, hvis man akut skal kunne adressere hele krisen og de lange skygger, coronavirusset vil kaste over samfundet de kommende år.

Tilsvarende vil det kræve løbende vedligehold af den langsigtede forskningsindsats, hvis vi også i fremtiden skal være i stand til at mobilisere forskningen under andre, kommende samfundskriser eller -udfordringer. Derfor bør den akutte indsats følges op af en mere langsigtet strategi for, hvordan vi styrker forskningens svar på samfundets udfordringer.

For at lære af forskningsindsatsen under coronakrisen, bør de forskningsfinansierende aktører i de kommende år interessere sig for, hvilken værdi de akutte bevilgede forskningsprojekter har skabt for håndteringen af krisen. Det siges i fuld anerkendelse af, at akutte samfundsbehov i krisetid nødvendigvis er forskellige fra samfundets behov mere generelt, og at finansieringen af coronaforskningen selvfølgelig har været underlagt andre spilleregler.

Derudover bør fondene og Uddannelses- og Forskningsministeriet have øget fokus på at fremme diversiteten i forskningen i Danmark i de kommende tid i lyset den betydelige koncentration af forskningsmidler til coronarelateret forskning, de sidste måneder har budt på. Det kræver særlig opmærksomhed på at skabe gode vilkår for forskning blandt en bredere gruppe af forskere end dem, som er blevet mobiliseret i den akutte respons, og ikke mindst i en bredere vifte af tilgange til at håndtere problemer og udvikle løsninger.

Jeppe Wohlert og Jonas Krog Lind, hhv. programleder og seniorkonsulent i DEA

Kontakt for mere information

Jeppe Wohlert

jw@dea.nu

2191 3587

Jonas Krog Lind

jkl@dea.nu

3022 1675

Verden er ikke så sort/hvid