DEBAT

4 minutters læsning

14. dec, 2021

Udflytning af studiepladser kan give bagslag

DEBAT

4 minutters læsning

14. dec, 2021

Udflytning af studiepladser kan give bagslag

Kontakt for mere information

Kristian Thor Jakobsen

ktj@dea.nu

+45 30 22 67 92

Mads Fjord Jørgensen

mfj@dea.nu

+45 31 77 22 57

Et af målene med udflytningsaftalen er at få flere til at tage en videregående uddannelse, men der er risiko for, at det modsatte sker, skriver Mads Fjord Jørgensen og Kristian Thor Jakobsen fra Tænketanken DEA på baggrund af en ny analyse.

Indlægget blev bragt i Altinget Forskning d. 14. december. Det er skrevet af Mads Fjord Jørgensen, programleder for videregående uddannelser og Kristian Thor Jakobsen, cheføkonom, Tænketanken DEA. 

Et bredt politisk flertal har besluttet, at der skal være flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark.

Med aftalen sigter politikerne først og fremmest mod, at der skal være endnu flere videregående uddannelsestilbud uden for de største byer, som kan tiltrække de unge. Planen er at udflytte op til ti procent af pladserne på de videregående uddannelser. 

Flere vil tage en videregående uddannelse uden for storbyerne

I Tænketanken DEA har vi undersøgt, hvor mange af dem, der i dag bliver optaget i de fire store uddannelsesbyer, som også har søgt en uddannelse på en lavere prioritet i resten af landet. Altså studerende der i hvert fald har tilkendegivet en interesse for at læse i en mindre by, men dog helst vil læse i en af de større byer.

På universitetsområdet er der relativt få studerende i storbyerne, der også har søgt uddannelser uden for de fire store uddannelsesbyer. De udgør kun cirka det halve af de cirka 2.800 berørte studiepladser på universitetsområdet.

En årsag kan være de få muligheder på universitetsområdet i provinsen, men uanset hvad, virker interessen fra de studerende ikke overvældende. Universiteternes forslag til implementeringen har da også primært gået på at reducere i studiepladser i storbyerne fremfor udflytning.

På professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne er billedet et andet. Her kan vi se, at der er flere studerende, der udviser en mulig interesse for at læse uden for Aalborg, Odense, København og Aarhus i forhold til de op ti procent eller henholdsvis 1.900 og 600 planlagte udflyttede studiepladser.

Dog langt fra nok til også at kunne udfylde de allerede eksisterende knap 8.000 ledige studiepladser uden for de store byer. Så hvis målet alene er at få flere til at tage en videregående uddannelse uden for storbyerne, ser det ikke helt urealistisk ud. 

Men samlet set vil færre tage en videregående uddannelse

Det andet overordnede sigte med aftalen er, at flere skal tage en videregående uddannelse.

Med færre muligheder i Aarhus, Odense, Aalborg og København tyder undersøgelsen på, at flere i fremtiden bliver optaget på en lavere prioritet på deres ansøgning end nu, givet at de unge særligt gerne vil læse her. Resultaterne viser, at der er færre studerende, der rent faktisk starter på den uddannelse, som de bliver optaget på, jo lavere prioritet uddannelsen havde for de studerende. Derudover er frafaldet også gennemsnitligt større blandt studerende optaget på en uddannelse med lavere prioritet.

Og det peger samlet set mod færre unge, der tager en videregående uddannelse. Eksempelvis kan vi se, at fire ud fem unge, der bliver optaget på deres førsteprioritet, også starter på uddannelsen. Og i løbet af fem år vil yderligere en tredjedel være faldet fra.

Så en ud af to studerende, der bliver optaget på deres førsteprioritet, er altså færdige eller stadig i gang med uddannelsen efter fem år. Det samme gælder kun for cirka en ud af tre studerende optaget på deres tredjeprioritet.

Det tyder altså på, at aftalen kan medvirke til, at færre rent faktisk ender med tage en videregående uddannelse. Men kan geografisk mere spredte uddannelsesmuligheder så lokke andre til, som ikke i dag tager en videregående uddannelse?

De fleste har allerede et uddannelsestilbud i deres baghave

Tidligere forskning har vist, at afstand ikke er en primær barriere for, at unge påbegynder videregående uddannelse. Så kortere afstande til videregående uddannelser får ikke i sig selv helt unge til at tage en videregående uddannelse i højere grad.

Men hvad med de, i et uddannelsesmæssigt perspektiv, lidt ældre som eksempelvis de 25-29-årige, der bor uden for de fire store byer? Kunne de udgøre en mulig ny gruppe studerende?

På landsplan har vi lige knap 8.500 25-29-årige ufaglærte med gymnasial baggrund. Altså de personer der umiddelbart bedst kan starte på en videregående uddannelse. Men omkring tre ud fire bor i en kommune, hvor der allerede i dag eksisterer mindst et videregående uddannelsestilbud. Og mange af de resterende bor i en kommune tæt på eksempelvis Aarhus og Odense.

Det vil sige, at der er meget få i denne gruppe, som med aftalen faktisk får et videregående uddannelsestilbud i deres baghave, som ikke allerede havde et i forvejen. Så spørgsmålet er, om man ved at placere en uddannelse mere, får borgere mellem 25 og 29 år til at hoppe med på uddannelsesvognen. Det er nok tvivlsomt.

Aftalen giver en usikker fremtid

Med aftalen om flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark har politikerne sat en ny retning. De vil have flere studerende uden for de fire store uddannelsesbyer, samtidig med at flere samlet set skal gennemføre en videregående uddannelse.

Men ud fra den nuværende situation kan det blive vanskeligt at nå i mål med, for der er masser af usikkerhedsmomenter.

Derfor tænker vi, at aftalepartierne løbende bør følge op på, hvad aftalen kommer til at betyde for det samlede videregående uddannelsesområde. Og samtidig være villige til at justere, hvis det viser sig, at konsekvenserne af aftalen gør, at vi ender med færre, der tager en videregående uddannelse.

Kontakt for mere information

Kristian Thor Jakobsen

ktj@dea.nu

+45 30 22 67 92

Mads Fjord Jørgensen

mfj@dea.nu

+45 31 77 22 57

Verden er ikke så sort/hvid