Motivation

Danmark har brug for flere faglærte: forskellige fremskrivninger peger på, at vi risikerer at mangle op til 70.000 erhvervsuddannede i 2025. Det står i skarp kontrast til, at mindre end én ud af fem unge vælger en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Projektet er gennemført med finansiering fra Grundejernes Investeringsfond

At de unge i høj grad vælger en gymnasial uddannelse frem for en erhvervsuddannelse, er desværre ikke en ny tendens. Hvor mere end 30 pct. i 2001 valgte en erhvervsuddannelse og lidt færre end 60 procent en gymnasial uddannelse, har de gymnasiale uddannelser de seneste 15 år været de unges foretrukne valg efter grundskolen.

De unges valg af ungdomsuddannelse korresponderer ikke med manglen på dygtige unge med en erhvervsuddannelse. Det er i sig selv et stort samfundsøkonomisk problem, men det er i høj grad også et problem for den enkelte, der lander på den forkerte hylde i vores uddannelsessystem. Hvis udviklingen ikke vendes, bliver det en kæp i samfundets væksthjul, for det går ud over erhvervslivets adgang til dygtige faglærte. Kvalificeret arbejdskraft er vigtigt for alle brancher, også byggeriet, der står over for helt konkrete udfordringer i forhold til en stor bygningsmasse, der skal vedligeholdes, renoveres og leve op til stigende energikrav. Derfor er det centralt, at vi får flere unge til at vælge en uddannelse inden for bygningshåndværk.

At unge i høj grad foretrækker en gymnasial uddannelse fremfor en erhvervsuddannelse, gør det relevant at se på, hvad der driver unges uddannelsesvalg – og i særdeleshed, hvad der gør, at de fravælger erhvervsuddannelserne til fordel for de gymnasiale uddannelser.

Dette analyseprojekt ser nærmere på, hvordan de unge oplever valget af ungdomsuddannelse, hvad der driver og påvirker deres valg, og hvilke overvejelser de gør sig i forløbet op til.

Hovedbudskaber

Projektet stiller skarpt på, hvorfor de unge vælger ungdomsuddannelse, som de gør.  Projektet består af ni delrapporter, der undersøger unges uddannelsesvalg ud fra forskellige metodiske greb. Projektet har en række hovedresultaterne. 

For det første påvirkes unges uddannelsesvalg af deres nære relationer som familie, venner og skolekammerater. Forældre har indflydelse på de unges uddannelsesvalg gennem fx deres familiestruktur, indkomstgrundlag og egen uddannelsesbaggrund og mere direkte gennem uformel vejledning af de unge. Familie, andre voksne i netværket, lærere, vejledere, venner og særligt skolekammerater, påvirker i høj grad også uddannelsesvalget.

For det andet foregår valget af ungdomsuddannelse midt i en identitetsudviklende proces. De unge forholder sig til, hvilken identitet de vil have qua ungdomsuddannelsen. Unge vælger ungdomsuddannelse efter interesser og områder, hvor de er eller opfattes som fagligt dygtige, hvilket understreger nødvendigheden af, at der arbejdes systematisk med de unges interesser. Uddannelsesvalget udgør en ny identitetsmarkør, der definerer en ny rolle, som de selv har mulighed for at øve indflydelse på.

For det tredje udskyder de unge det skelsættende uddannelsesvalg. De unge oplever, at de ikke er klar til, eller klædt på til, at træffe skelsættende valg og tænker i, hvordan de kan udskyde deres valg. Dertil kommer, at de unge har fordomme og mangler viden om erhvervsuddannelserne. Gymnasiet fremstår for mange som det valg, der giver flest muligheder, og betragtes desuden som en velkendt og tryg fortsættelse af grundskolen.

For det fjerde er valg og vejledning en langstrakt proces og har forskellige aktiviteter, der er afhængige af lærere og vejledere. Erhvervspraktik og brobygning er de aktiviteter, de unge selv beskriver som mest afklarende, men ofte virker brobygningsaktiviteterne som en be- eller afkræftelse af et allerede foretaget valg. Nogle unge kan også føle sig udfordret i selve argumentationen for uddannelsesvalget.

Implikationer

Denne undersøgelse understreger betydningen af de nære relationer for unges uddannelsesvej, og potentialet for at styrke den rolle, som vejledning, erhvervspraktik og brobygning yderligere i de unges afklarings- og beslutningsproces.

Samtidig identificerer den en række af de fordomme, bekymringer og overvejelser, der får unge til at udskyde deres egentlige valg af uddannelse og til at vælge den vej, som virker mest ’sikker’, uanset om det er den bedste vej for dem at gå.

Vi skal som samfund blive langt bedre til at udfordre unge, så de træffer deres uddannelsesvalg på et oplyst og reflekteret grundlag. Lykkes vi med det, får vi en ny generation af unge med stærke forudsætninger for at skabe sig et meningsfuldt uddannelses- og arbejdsliv.

Metode

Projektet bygger på følgende delanalyser, som hver især har tilgange, som skal sikre både overblik og indblik i de unges uddannnelsvalg:

• En registeranalyse af afkast og risiko ved at tage en uddannelse – vælger de unge uddannelse i et investeringsperspektiv?
• En registeranalyse af, hvorvidt unges uddannelsesvej er bestemt på forhånd, med særligt fokus på bedsteforældres betydning for unges uddannelsvalg
• En registeranalyse af forældres, søskende og skolekammeraters betydning for unges valg af ungdomsuddannelse
• En surveyundersøgelse blandt 2.109 unge
• Interviews med unge, en etnografisk workshop med unge, og et antropologisk feltstudie af unge i 9. klasse
• En etnografisk workshop med unge
• En kortlægning af inspiration fra udlandet og en gennemgang af litteraturen om unges valg af ungdomsuddannelse.