God kvalitet i daginstitutioner hænger sammen med god ledelse. Men vi mangler klar viden om, hvad god ledelse er, og hvad der kendetegner den gode leder.
Ny DEA-analyse undersøger, hvem lederne i de danske daginstitutioner er, hvad der karakteriserer dem, og hvordan deres karakteristika opleves i praksis.
Analysen viser bl.a., at:
- Over halvdelen af lederne er over 50 år
- 86 pct. af lederne er kvinder
- 90 pct. af lederne har en pædagoguddannelse
- 78 pct. er blevet rekrutteret eksternt - fx fra en anden daginstitution
Analysen finder også, at der i gennemsnit er 1,4 færre personalesygedage om året i daginstitutioner, hvor lederen har været ansat som pædagog i institutionen, før vedkommende blev leder. Derudover er der mindre udskiftning blandt det pædagogiske personale.
Analysens konklusioner peger bl.a. på, at der er behov for at blive klogere på, hvad der sker, når man ansætter en leder fra egne rækker.
Kontakt for mere information