Et nyt tilbagevendende analyseprojekt skal belyse betydningen af nye tilsynskrav i danske dagtilbud
I dag udkommer en ny DEA-rapport, der analyserer kvaliteten i danske dagtilbud gennem flere end 2.000 tilsynsrapporter udarbejdet før implementeringen af de nye lovkrav til minimumsstandarder til det kommunale tilsyn fra 2022. Den danner udgangspunkt for, til næste år, at kunne tydeliggøre, hvilken betydning de nye tilsynskrav har for tilsyn med kvaliteten i danske dagtilbud.
Rapporten finder, at der er stor forskel på, hvilke markører der bliver brugt til at vurdere kvalitet, samt at der er stor forskel på tilsynspraksis i de forskellige kommuner og dagtilbud. Konklusionen stemmer overens med motivationen bag implementeringen af de nye tilsynskrav.
Overordnet set er tilsynsrapporternes vurderinger af kvaliteten positive, hvilket står i en vis kontrast til fundene i BVUMs nyligt offentliggjorte nationale undersøgelse af kvalitet i dagtilbud for 0-2-årige børn.
Læs rapporten her
Kontakt for mere information