Lærermanglen rammer især folkeskoler med mange elever fra ikke-boglige hjem.
En ny DEA-analyse viser, at folkeskoler, der har flere elever, som kommer fra hjem, hvor forældrene ikke har en videregående uddannelse, mister i højere grad deres uddannede lærere.
Det skyldes bl.a., at flere lærere hvert år flytter fra netop folkeskoler med mange elever, hvis forældre er faglærte eller ufaglærte, til andre folkeskoler i samme kommune.
Analysen viser også, at flere af de lærere, som helt forlader undervisning i folkeskolen, også kommer fra folkeskoler med mange elever fra ikke-boglige hjem.
Med en stigende lærermangel kan konsekvensen være en voksende forskel i undervisningskvaliteten på tværs af skoler.
Kontakt for mere information