Hent og bliv klogere
Konklusion
Elever, der tager en studentereksamen via hf-enkeltfag, adskiller sig markant fra elever på de øvrige gymnasiale uddannelser. De er typisk ældre, har oftere prøvet en anden ungdomsuddannelse før, og en stor del har psykiske diagnoser. Gruppen er dermed mere udsat og har andre forudsætninger end elever på stx, hhx og htx. Hf-enkeltfag fungerer ofte som en “anden chance” for dem, der ikke har fundet fodfæste i de ordinære forløb – og spiller dermed en vigtig rolle som alternativ vej til videregående uddannelse.
Motivation
Med den kommende reform af de gymnasiale uddannelser afskaffes den toårige hf og erstattes af epx, mens gymnasiale enkeltfag bevares i en endnu uafklaret form. Det rejser spørgsmål om, hvorvidt elever på hf-enkeltfag kan sidestilles med elevgrupperne på institutioner, der udbyder epx eller stx, eller om der er tale om en anden målgruppe. På den baggrund undersøger vi, hvad der kendetegner dem, der i dag bruger hf-enkeltfag som vej til en gymnasial eksamen.
Metode
Analysen bygger på registerdata fra Danmarks Statistik og omfatter elever, der færdiggjorde en gymnasial uddannelse i 2023 (inkl. via hf-enkeltfag). Vi ser på alder, køn, etnicitet, psykiske diagnoser, karakterer fra grundskolen samt tidligere og efterfølgende uddannelsesforløb for at belyse, hvordan hf-enkeltfagselever adskiller sig fra elever på andre gymnasiale uddannelser.
Kontakt for mere information