Motivation

Danmark står ligesom en række øvrige vestlige lande over for en stor samfundsudfordring, da vi mangler STEM-kompetencer – altså kompetencer inden for Science, Technology, Engineering og Mathematics. Kompetencer som er vigtige, hvis vi skal omstille os til en ny teknologisk tidsalder. Allerede nu må mange danske virksomheder spejde langt og forgæves efter kompetente ingeniører, IT-specialister og naturvidenskabsfolk, og intet tyder på, at rekrutteringen bliver nemmere i de kommende år.

Det stiller krav til danskernes kompetencer, ikke mindst til de unge på vej ind på arbejdsmarkedet. Men på trods af en stor efterspørgsel fra erhvervslivet ligger Danmark i bund, når det kommer til hvor mange unge, der vælger disse uddannelser. Seneste opgørelse fra OECD viser, at Danmark ligger helt nede på en 20. plads ud af 27.

STEM er også et af de områder, hvor kønsubalancen er størst. Kun hver tredje af de optagne på de videregående uddannelser inden for STEM-områder er kvinder, og andelen er uændret siden 2011. En mere ligelig kønsfordeling inden for alle STEM-fag vil ikke kun øge rekrutteringspuljen, men også bidrage til en mere mangfoldig arbejdsstyrke inden for disse områder. En mere balanceret fordeling mellem kønnene inden for brancher, der udvikler og producerer teknologi, er relevant af hensyn til at afspejle den mangfoldige gruppe af slutbrugere.

Det har ellers ikke skortet på politiske initiativer til at styrke børn og unges interesse for teknologi og naturvidenskab. I marts sidste år blev der sat turbo på med en national naturvidenskabsstrategi med 180 millioner kroner i ryggen. Senere kom Teknologipagten, hvor regeringen afsatte 75 millioner kroner og et mål om, at 20 procent flere skal gennemføre en faglært eller videregående uddannelse over de næste ti år inden for STEM-områder.

Projektet er gennemført i samarbejde med Microsoft, og formålet med rapporten er at bidrage med ny viden i arbejdet med at blive klogere på, hvordan vi kan vække, understøtte og fastholde de unges interesse i STEM. Målet er, at en tidlig øget interesse i sidste ende vil munde ud i, at flere unge får en uddannelse og en karriere inden for de så samfundsmæssigt vigtige områder.

Rapporten er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt 3.362 børn og 1.571 forældre og bidrager til spørgsmålet om, hvorfor så få piger vælger en teknologisk eller naturvidenskabelig fremtid.

Hovedbudskaber

Interessen for STEM falder markant for pigerne i grundskolen

Danske grundskoleelever i 8.-9. klasse har knap en fjerdedel færre STEM-interesser – altså interesser inden for science, technology, engineering og mathematics – end elever i 4.-5. klasse. Og her er det især pigerne, der driver det samlede fald i interesser, mens interessen er konstant for drengene.

Der er ingen væsentlige socioøkonomiske forskelle mellem de STEM-interesserede børn og unge og dem uden interesse for STEM. De to grupper adskiller sig primært ved, at de STEM-interesserede unge i større udstrækning har forældre med STEM-interesser. Dog er STEM-området på flere måder udfordret i forhold til forældreopbakning. Forældre og børn taler generelt mindre om børnenes interesser i takt med, at børnene bliver ældre. Men herudover taler forældre og børn mindre om interesser inden for STEM-området sammenlignet med interesser af anden karakter på både mellemtrinnet og i udskolingen. Noget kan altså tyde på, at STEM-interesser kan være vanskeligere samtaleemner.

STEM-interesse hænger sammen med glæden for naturvidenskabelige fag i folkeskolen. Børn og unge, der generelt interesserer sig for STEM, kan således også bedre lide fag inden for STEM-området. Det er især læreren, der spiller en rolle i forhold til, om faget opleves som sjovt.

Kigger man længere ud i fremtiden for de unge, ses også forskelle mellem drenge og pigers drømme og forestillinger om jobs. Drengene foretrækker specifikt at arbejde med robotter og teknologi (32 procent), udvikle computerprogrammer og apps (31 procent). Hvorimod næsten halvdelen af pigerne foretrækker at redde og passe på mennesker. Det at redde og passe på mennesker kobler pigerne imidlertid ikke sammen med en uddannelse eller et arbejde inden for teknologi og naturvidenskab.

Pigerne især har vanskeligt ved at forene jobs inden for STEM med deres interesser på trods af, at de faktisk har interessen. Når dette er en udfordring blandt de STEM-interesserede piger, peger det på en udfordring af mere generel karakter for STEM-området, herunder manglen på rollemodeller og opfattelsen af mulighederne inden for STEM.

Andel af elever i 8.-9. klasse, der kunne tænke sig at arbejde inden for de nævnte kategorier

Kilde: Tænketanken DEA. Spørgsmål: Hvad kan du tænke dig at arbejde med som voksen? Vælg alle, der passer på dig...? (n, 8.-9. klasse=1.348). Figuren afbilleder kun 6 af de 14 mulige valgmuligheder i spørgeskemaundersøgelsen.

Forældrene spiller en rolle

Rapporten viser, at der er markant større sandsynlighed for, at børnene interesserer sig for STEM-området, når deres forældre gør. Forældrenes egne interesser for og opfattelser af STEM, påvirker altså deres børn.

Flere forældre mener for eksempel, at drenge generelt – ikke bare deres egne børn – har større interesse for henholdsvis matematik, teknologi og it og fysik/kemi end piger. For eksempel svarer 70 procent af forældrene, at drenge helt generelt er mere interesserede i teknologi og it end piger. Omvendt svarer under 1 procent, at pigerne har større interesse.

Rapporten viser også, at der er forskel på, hvilken ungdomsuddannelse forældrene synes, deres barn skal vælge, alt efter om de har en datter eller en søn. 54 procent af forældrene til drenge synes, at deres søn skal gå på en teknologi og IT-studieretning. Det gælder 26 procent af forældrene til piger. Til gengæld synes 46 procent af forældrene til piger, at deres datter skal vælge en sproglig studieretning, mens det gælder 35 procent af forældrene til drenge. Forældrenes opfattelser spejler de faktiske søgetal. Der er et markant sammenfald mellem, hvilken ungdomsuddannelse og studieretning forældrene synes, deres barn bør vælge, og hvad barnet planlægger at vælge. 

Implikationer

I 2030 risikirer vi at mangle op mod 30.000 it-specialister, ingeniører og naturvidenskabelige kandidater. Skal vi imødekomme den efterspørgsel, er der brug for at øge rekrutteringspuljen. Her vil en øget søgning blandt kvinder til STEM-uddannelser kunne gøre en forskel, da kvinderne er markant underrepræsenterede på mange STEM-uddannelser. En mere ligelig kønsfordeling inden for alle STEM-fag vil ikke kun øge rekrutteringspuljen, men også bidrage til en mere mangfoldig arbejdsstyrke.

Pigernes manglende interesse for STEM er et resultat af mange sammensatte faktorer. Der er derfor brug for mange forskelligartede og langsigtede handlinger, hvis det skal lykkes at løfte områdernes prestige og relevans. På baggrund af rapportens konklusioner er der derfor udarbejdet en række anbefalinger til indsatser på området.

Sæt tidligt ind

Motivationen for læring på det naturvidenskabelige område daler igennem skoletiden, og unges uddannelsesvalg er svære at påvirke, når de først påbegynder en ungdomsuddannelse. Der er derfor god grund til at tænke i initiativer og aktiviteter, som kan stimulere STEM-interesse hos børn allerede i førskole- og indskolingsalderen.

Dyrk den naturvidenskabelige dannelse hos forældrene

Det er i høj grad forældrene, som er rammesættere for deres børns aktiviteter i fritidslivet og vejledere ifm. deres børns uddannelsesvalg. Men rapporten viser, at også forældrene er mindre interesserede i STEM-emner end andre emner og taler mindre med deres børn om STEM-emner.Der er derfor god grund til at arbejde med, hvordan man understøtter, at flere familier får interesse for STEM og har aktiviteter i fritidslivet, der kan bidrage til øget interesseskabelse.

Gør STEM-fag og -karrierer synlige i undervisningen

De unge – særligt pigerne – har svært ved at forbinde deres STEM-interesse med en karriere inden for STEM Det er afgørende, at der i undervisningen arbejdes mere med rollemodeller, ikke mindst kvindelige, for eksempel i form af inddragelse af personer, civilsamfundsaktører eller besøg til virksomheder. En mulighed er også at målrette erhvervspraktikken mere mod STEM-jobs.

Metode

Ud over et litteraturstudie af dansk- og engelsksprogede undersøgelser om unges veje til STEM består analysen af to hovedelementer:

1. En spørgeskemaundersøgelse til elever i 4.-5. klasse (1.983 besvarelser), elever i 8.-9. klasse (1.348 besvarelser) og forældre til eleverne i 8.-9. klasse (1.565 besvarelser) med fokus på interesse for STEM i både familien, fritiden og skolen. Spørgeskemaet til børn og unge er blevet pilottestet blandt målgruppen. Stikprøven for hver respondentgruppe er repræsentativt udvalgt. Danmarks Statistik har forestået indsamlingen af data via et online spørgeskema, hvor der er gennemført en indledende postal udsendelse med en telefonisk opfølgning. De tre endelige respondentgrupper er efterfølgende blevet sammenlignet med populationen. Der er gennemført en bortfaldsanalyse, og eventuelle skævheder er blevet vægtet, så alle tre undersøgelser er repræsentative for populationen. Efterfølgende er alle tre respondentgrupper blevet beriget med registeroplysninger fra Danmarks Statistik.

2. 13 opfølgende kvalitative interviews med piger fra 8. eller 9. klasse med interesse for STEM. Interviewpersonerne er udvalgt på baggrund af deres spørgeskemabesvarelser, hvor de både har STEM-interesse og har foretaget STEM-aktiviteter inden for de sidste to uger. Interviewpersonernes udsagn anvendes både til at give eksempler på, hvordan generelle mønstre fra spørgeskemaet kan forstås og til at dykke ned i særlige udfordringer for piger i forhold til STEM-området. Interviewene er gennemført med geografisk spredning og tværs af særlige interessefelter inden for STEM. De er foretaget som semistrukturede personlige dybdeinterview, hvor to kvalitative konsulenter har interviewet pigerne ansigt-til-ansigt. Interviewene er optaget på diktafon og efterfølgende transskriberet. Alle interviewpersoner figurerer som anonyme i rapporten.

Herudover har en række eksperter og centrale aktører inden for STEM-områderne gennem to workshops givet sparring på analysens metoder og resultater.

Rapporten er gennemført i samarbejde med og med delvis finansiering fra Microsoft. Det er dog alene DEA, som står til ansvar for rapportens resultater og konklusioner.