Debatindlæg bragt i Politiken den 16. november 2020. Skrevet af Stina Vrang Elias, adm. direktør i Tænketanken DEA.

Tomas Kepler (TK) skriver i Politiken, at DEA er ude i et korstog mod gymnasierne, fordi vi har gennemført en analyse, som sætter fokus på, hvordan de fagligt mest udfordrede elever fra grundskolen klarer sig trivselsmæssigt og fagligt på de gymnasiale uddannelser. TK sætter ikke spørgsmålstegn ved indholdet i analysen, men derimod vores motivation for at lave den. Det vender jeg tilbage til. 

Først vil jeg gerne fremhæve konklusionerne, som vi har lagt frem. De er kort fortalt, at andelen af unge, der vælger at starte på en gymnasial uddannelse efter grundskolen, er steget markant de seneste tyve år, fra 60 til 72 pct. af en årgang.

Tendensen er især drevet af, at elever med de laveste karakterer fra grundskolen er blevet langt mere tilbøjelige til at begynde på en gymnasial uddannelse. I 2003 begyndte hver tiende af de unge med de 20 pct. laveste grundskolekaraktersnit på en gymnasial uddannelse; i dag er det hver fjerde. Samtidig er det også tankevækkende, at over 40 pct. af de fagligt udfordrede elever har overvejet at droppe ud, at de i højere grad har det dårligt på gymnasiet og føler sig ensomme. Det kan pege i retning af, at disse unge i nogle meget formative år af deres liv er på en uddannelse, som ikke understøtter deres trivsel og faglige udvikling.

Blandt de godt 7.200 studenter med de 20 pct. laveste karakterer fra 2010, har hver fjerde ikke gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse otte år senere. Det kalder på opmærksomhed, fordi andelen af ufaglært arbejde er faldende – adgangsbilletten til fremtidens arbejdsmarked vil med al sandsynlighed være en videregående uddannelse eller en erhvervsuddannelse.  

TK læser analysens konklusioner som en klapjagt på gymnasierne. Jeg læser dem i stedet som, at vi har et problem med et uddannelsessystem, hvor en gruppe unge har det svært. I dag har de unge lidt groft sat op to veje at gå: Enten en praktisk erhvervsuddannelsesvej eller en teoretisk gymnasievej. Af flere grunde fravælges erhvervsuddannelserne, men det er ikke det samme som, at alle unge, også dem med teoretisk svage forudsætninger, passer ind på en gymnasial uddannelse.  

Derfor er vi ikke ude i en klapjagt. Og derfor er vi ikke ude i at tegne dystre billeder. Vi er ude i det stik modsatte, nemlig at undersøge og debattere alternativer, fordi vi kan se, at der er en gruppe af unge, som i dag ikke trives hverken socialt eller fagligt. Og her skal vores analyse ses som én brik i et vigtigt og større puslespil, som skal føre til et mere fleksibelt ungdomsuddannelsessystem, som er mere i øjenhøjde med alle unge, end det vi kender i dag. Jeg siger ikke, at det er en let opgave. Men det er en vigtig opgave, fordi vi som samfund er forpligtet til at hjælpe flere unge til at få godt uddannelses- og arbejdsliv.

Læs mere om Tænketanken DEAs rapport som Tomas Kepler reagerede på.